Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Hemmelige Bohr-papirer foran offentliggørelse

Lyt til artiklen

Slægtninge til den danske atomfysiker og nobelprismodtager Niels Bohr agter inden for den nærmeste fremtid at offentliggøre hidtil hemmeligholdte papirer, der kan kaste lys over, hvorfor det aldrig lykkedes nazisterne at udvikle atombomben, skriver avisen New York Times lørdag. Efter at have værnet om papirerne i 60 år, vil Bohr-familien offentliggøre 11 dokumenter, som Niels Bohr skrev i forlængelse af et møde, han under Anden Verdenskrig havde med lederen af Nazi-Tysklands bombeprogram, fysikeren Werner Heisenberg. Heisenbergs møde I 1941 rejste Heisenberg til det besatte Danmark for at mødes med Bohr - og lige siden har historikere og videnskabsfolk været uenige om formålet med mødet. Spekulationerne går bl.a. på, hvorvidt Heisenberg forsøgte at hverve Bohr til nazisternes bombeprogram. Mødet i København 1941 har bl.a. givet den britiske dramaturg Michael Frayn inspiration til teaterstykket 'Copenhagen', der sidste år havde stor succes på Broadway i New York. Den fornyede interesse, stykket har skabt om Bohrs møde med Heisenberg, er en af årsagerne til, at Bohr-familien nu agter at offentliggøre den række breve og dokumenter, den berømte danske atomfysiker skrev i forlængelse af mødet i 1941. Skadelige spekulationer Blandt papirerne er et vredt brev, Bohr skrev til Heisenberg efter mødet, men som han aldrig sendte. »Bohr-familien finder efterhånden, at spekulationerne i forbindelse med dette materiale er mere skadelige end dets faktiske offentliggørelse«, siger dr. Finn Aaserud, leder af Niels Bohr Arkivet i København og talsmand for Bohr-familien, til New York Times. Aaserud siger videre, at offentliggørelsen af papirerne antageligt vil ske inden årsskiftet. Eksistensen af brevet fra Bohr til Heisenberg blev først kendt af en bredere offentlighed sidste år i forbindelse med en konference på City University i New York afledt af teaterstykket 'Copenhagen'. Niels Bohr flygtede i 1943 fra Danmark til USA, hvor han blev tilknyttet det amerikanske atomvåbenprogram, Manhattan-projektet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her