Torsdag åbner på Kongens Nytorv i København en ganske usædvanlig og imponerede udstilling af billeder, som med sikkerhed vil vække opmærksomhed blandt københavnere og turister sommeren igennem. 120 kæmpefotografier udgør udstillingen 'Jorden set fra Himmelen', et resultat af 10 års arbejde for den franske fotograf Yann Arthus-Bertrand. De opsigtsvækkende og farvemættede billeder af natur og mennesker har været vist i en række lande og er alene i Paris set af to og en halv million mennesker. Nu får danskerne chancen. Ophavsmanden har i mere end 3000 timer fotograferet fra sin helikopter over 76 lande på kloden, og vi kommer langt omkring - fra arktiske områder over storbyer og bedøvende smukke landskaber til tropehede ørkener. »Udstillingen sprænger på mange måder de vante rammer. Der er tale om den største udendørs fotoudstilling i Danmark - helt i tråd med Yann Arthus-Bertrands princip om, at billederne skal komme til folk i stedet for omvendt«, siger en af arrangørerne, fotograf Søren Rud. En kulturel begivenhed i verdensklasse, kalder han udstillingen, som han sammen med kollegaen Stine Norden i adskillige måneder har arbejdet for at skaffe hertil. Det har kostet hårdt benarbejde og mange møder at skaffe sponsorstøtte til projektet. »Det er en ny måde at vise fotografi på i Danmark. Indholdsmæssigt er det ifølge Yann Arthus-Bertrand en tilstandsrapport fra den Jord, vi lever på, her ved årtusindskiftet. Han fortæller med mange af billederne, hvor fantastisk verden er - og med andre billeder viser han, hvor skrøbelig Jorden er, og hvordan mennesker ødelægger den. På den måde er udstillingen meget vedkommende for alle, og børn vil kunne få meget ud af den«, siger Søren Rud. Kulturministeriet har afvist at yde støtte, da der efter ministeriets mening ikke er tale om kunst, bemærker Søren Rud med et letbittert anstrøg. Han er dog optimist og tror, at flere sponsorer vil vise sig, når først udstillingen er blevet kendt i hovedstaden. Der er døgnåbent på Kongens Nytorv frem til den 12. september, og billederne er også flotte i projektørlys om aftenen, siger Søren Rud. Og så er det gratis.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg