Anne! Kan du høre mig? »Jeg kan sagtens høre dig«. Jeg troede du var ude i naturen og røre i en brændenældesuppe. »Jeg sidder indenfor og skriver på min bærbare«. Men står du ikke ofte ude i den dødssyge frilandshave? »Jo, rigtig tit. Jeg elsker at koge og stege derude. Det er enormt sjovt at arbejde med åben ild, for det er en større udfordring end bare at tænde komfuret. Og så får det maden til at smage anderledes, fordi der er røg og damp i luften«. Du har vel travlt med at lave alt muligt jordslået mad her i juledagene? »Ja. Juleaften fik vi jordslået and, der havde været gravet ned i haven under brændende sten i ugevis«. Og så har du dekoreret hjemmet med kravlenisser af kålblade? »Vi har udskårne kålhoveder over det meste af huset. Det var lidt hårdt for juletræet, for sådan et hvidkålshoved vejer temmelig meget, når det skal hænge på grenene. Men så støtter vi med pæle, så det går lige. Det er meget smukt«. Koger du nogensinde noget, du ikke selv har fisket op fra mosen? »Det gør jeg faktisk. Hvis du havde set vores program i sommer, ville du have set mig tilberede en laks i en opvaskemaskine, vi havde stillet op i haven. Den laks havde jeg ikke fanget selv«. Fint nok, men hvad laver en opvaskemaskine i et program om bæredygtig madlavning? »Det var afsindigt bæredygtigt, for hvis man laver sin laks i opvaskemaskinen, slipper man for at tænde ovnen og komfuret, og så kan man klare opvasken på samme tid. Sådan en opvask på 65 grader giver verdens bedste pocherede laks«. Ej, stop. Jeg må brække mig. Glas og bestik må jo stinke af fisk, mens fisken smager af babymos og leverpostej. »Nej, for man skal have fiskehandleren til at vakuumpakke laksen. Så kan der hverken slippe noget ind eller ud.«. Lad os skynde os at tale om noget andet. Ham din medvært, der ligner en krydsning mellem Billy Cross og Søren Ryge. »Jørgen Skouboe. Han er en rar mand. Det, jeg godt kan lide ved ham, og som jeg generelt godt kan lide ved mænd, er, at han kommer med det, jeg beder ham om«. Men det må være forfærdeligt at skulle døje med den gråhårede fårehippies hjemmedyrkede rodfrugter. »Det kan være lidt hårdt, ja. Det må du gerne citere mig for«. Hvorfor er det lige, at vi skal lære at lave mad, som var vi selvforsynende tosser fra bronzealderen? »Vi vil gerne sige, at folk skal bruge mere tid på at lave mad. De behøver ikke stå i et udendørskøkken i øsende regnvejr, som vi andre, men det handler om at bruge mere tid på at finde de gode råvarer og gerne dyrke dem selv«. 85 procent af befolkningen lever i byer og får deres råvarer fra Netto. Det tager sgu længere tid at stå i kø for en halv liter piskefløde end at få jeres rødbeder til at gro. »Det er ikke den tid, jeg mener. Man skal bruge tiden på at finde nogle ordentlige råvarer og gerne købe økologisk. Man kan få gode varer leveret efter bestilling på internettet, og så bruge mere tid på at lave maden fra bunden, i stedet for al den forpulede fastfood. Man har faktisk et valg, og det handler om at komme lidt tilbage til naturen igen, ikke?«. Skulle I ikke bare drikke den hjemmebryggede gravmjød og søge job som guider på et frilandsmuseum? »Det kunne vi sagtens. Men jeg sidder faktisk lige nu og skriver manuskript til et nyt program på DR i 2008, hvor jeg rykker indendørs i mit eget køkken. Og så fortsætter vi med ’Friland’ og forsøger at strække den en sæson mere med uldsokker og uldne sweatere«. Tænk, at DR giver jer lov. Måske er Morten Messerschmidt slet ikke så paranoid. Det er jo venstreorienteret propaganda forklædt som madlavning. »Du har gennemskuet os fuldstændigt«. Hvorfor laver folk fra den yderste venstrefløj altid så elendig mad? »Det er omvendt, for fanden. Vi laver kanon god mad«. Det er altid noget med hjemmepluk og uldne bøffer, og så prøver I at ignorere den dårlige smag ved at kævle løs om linsernes biodynamiske kvaliteter. »Det har du misforstået. Vores mad smager afsindigt godt og er utroligt veltilberedt. Vi prøver bare at kamuflere det så godt som muligt«. Men en bitter jordskokkage bliver ikke bedre af, at man selv har gravet knoldene op af muld gødet med hundepis. »Det er jeg sikker på, at den gør. Selv hundepis har sin berettigelse som gødning«. Jeg kan ikke tale mere om mad med dig. Men nu vi er ved halalhippie-medierne, så har du skrevet ’Politikens bog om familiemad’, ’Politikens Syltebog’, ’Politikens grønne kogebog’ og ’Politikens bog om Kryddersnaps’. »Og ’Politikens bog om tapas’«. Ja, ja. Og Politikens bog om Politikens bog og andre røvsyge Politiken-bøger med hverdagstips til at gøre livet endnu mere gør-det-selv-kedeligt. Hvorfor sender du ikke bare den jobansøgning, så kigger vi på den. »Jeg kan godt lide at være spredt over flere ting som at lave tv og skrive bøger. Men jeg vil meget gerne overtage dit job. Eller blive madanmelder. Skriv mig bare op til det«. Ja, ja. Fedterøv. Jeg kan altså ikke gøre dig til madanmelder. Godt nytår. »Godt nytår. Jeg er beæret over at have været med«.