I 90’erne drømte jeg ofte om en nær fremtid, hvor radio ikke var noget, man skulle opsøge på bestemte tidspunkter, når programmet blev sendt, men at man kunne lytte til programmerne, når det passede én.
At følge med i en radioroman var dengang den rene utopi, medmindre man ikke havde andet at lave end at sidde klar ved FM-radioen hver dag kl. 13.30, og det var i det hele taget lidt tilfældigt, hvornår man fik hørt sine yndlingsprogrammer.
For fem år siden skete det så: Podcast blev født, og jeg har ikke kigget mig tilbage siden. Og jeg har aldrig hørt så meget radio, som jeg gør nu.
Podcast er svaret på mine drømme og mere til: Man kan ikke blot lytte til programmerne, når man vil, men også hvor man vil, takket være mp3-afspillere som f.eks. iPod.
Når man står i kø på posthuset, når man løber en tur, og når man køber ind, kan man lytte sig til oplevelser af enhver art og måske endda blive klogere.
Og der er mere endnu: Man skal ikke selv hente hver eneste udsendelse, men blot én gang for alle melde sig til den enkelte podcast, så kommer udsendelserne løbende ned på ens computer og eventuelt videre ned på ens mp3-afspiller, så man altid er opdateret.
Alt fra øl til bøn Svaret på, hvad podcast er, er altså dette: lydproduktioner, man vælger at downloade automatisk via internettet. En udsendelse kan vare 30 sekunder eller 2 timer, det er op til producenten.
Det kan være radioudsendelser fra en radiostation, eller det kan være uafhængige produktioner. Alle, som har en lydoptager og en internetforbundet computer, kan lave podcasts.
Der findes nørdede podcasts om alle tænkelige emner: Øl, lystfiskeri, html-programmering eller hvad der ellers optager skaberne.
Man kan tage lektioner i NLP-terapi og få dagens katolske bøn, hvis man har den slags tilbøjeligheder. Modtageren skal bare have en RSS-feedlæser, som er gratis og let at betjene.
Musiksoftware som iTunes har en indbygget podcast-funktion.
DR er den store udbyder
Den helt store danske podcast-udbyder herhjemme er naturligvis Danmarks Radio, på samme måde som BBC er det i Storbritannien.
Her kan man få de fleste radioprogrammer, fra ’Orientering’ til ’Den løse kanon’, fra ’Harddisken’ til ’Rytteriet’, og hvad angår P3-programmerne, slipper man oven i købet for musikken.
De er, som DR nu engang er, professionelt lavet af dygtige mennesker, men under tidspres og uden den kælen for lyden, som var mulig, dengang stationen havde en stab af lydteknikere.
P1-podcastene bærer præg af at være klippet uden menneskehånd, så man får tit lige slutningen af højmessen med inden ’Radioklassikeren’ eller ’Nyheder fra Grønland’ inden ’Apropos’, og det er dybest set noget sjusk, men det er jo også bare P1.
Anderledes ressourcer er der åbenbart på P3, hvor programmer som ’Mads & Monopolet’ og ’Ibens Harem’ bliver klippet nænsomt til en god lytteoplevelse.
Lettere end man tror Mens DR’s podcast er lagret broadcast-radio, er der en skov af mennesker, der producerer podcasts direkte til nettet, og jeg har anmeldt nogle få her på siden.
Udbuddet spænder fra professionelle og talentfulde mennesker med et lydstudie til de glade amatører, der ikke kan lade være, men måske mangler den gode stemme og den gode lyd.
Det kan være svært at orientere sig, men heldigvis findes der en oversigt over danske podcasts, kaldet podhead.net.
Det er en god indgang til podcastverdenen, men man kunne godt ønske sig, at det fremstod klarere, hvilke podcasts der stadig lever, og hvilke der er gået i stå.
Vil man høre mere om de enkelte podcasts, skal man høre programmet Podjournalen, hvor Karin Høegh præsenterer dem én for én.
Radiomediet er ikke længere det samme, og dertil kommer, at video-podcasts bliver mere og mere udbredt. Hvis læseren ikke allerede er podcastlytter, så prøv at give det en chance. Det er lettere, end du tror.
GUIDE: CREMEN AF DANSK PODCAST
Dansk lyd Pendlernes podcast. Copenhagen X – Podrides. Copenhagen X begyndte i 2007 med en række ’podwalks’ i de københavnske kvarterer, hvor ideen er, at man befinder sig på det sted, man hører om, og følger anvisningerne i sine hovedtelefoner.
Nu er der så lige kommet fire ’podrides’ til fire S-togslinjer, hvor man ikke behøver at gå, men kan sidde i en kupé og høre om de områder, man kører forbi.
De forstæder, der for et overfladisk blik kan virke kedelige, får liv og historie. Det er ikke mindst historien om Københavns fingerplan og den socialdemokratiske utopi.
De er lavet i samarbejde med Dansk Arkitektur Center og fortælles af engagerede byplanlægningseksperter og historikere. Der er også mere syrede indslag, såsom forfatteren Frank Langmacks fabuleringer om stationer og steder på linje Bx af typen ’Hovedbanegården er en hest’.
