Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nutidens radio. Podcasten Det tredie øres første to udsendelser har været kræs. Ikke mindst den anden, hvor forfatteren Jens Blendstrup kommenterer forskellige indslag om forholdet mellem fædre og sønner. Polfoto: Carsten Lauridsen

Nutidens radio. Podcasten Det tredie øres første to udsendelser har været kræs. Ikke mindst den anden, hvor forfatteren Jens Blendstrup kommenterer forskellige indslag om forholdet mellem fædre og sønner. Polfoto: Carsten Lauridsen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

kritik Podcasts har givet nyt liv til radioen

Få udsendelserne sendt direkte til din mp3-afspiller, og hør dem, når du vil. Se miniguide her.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 90’erne drømte jeg ofte om en nær fremtid, hvor radio ikke var noget, man skulle opsøge på bestemte tidspunkter, når programmet blev sendt, men at man kunne lytte til programmerne, når det passede én.

At følge med i en radioroman var dengang den rene utopi, medmindre man ikke havde andet at lave end at sidde klar ved FM-radioen hver dag kl. 13.30, og det var i det hele taget lidt tilfældigt, hvornår man fik hørt sine yndlingsprogrammer.

For fem år siden skete det så: Podcast blev født, og jeg har ikke kigget mig tilbage siden. Og jeg har aldrig hørt så meget radio, som jeg gør nu.

Podcast er svaret på mine drømme og mere til: Man kan ikke blot lytte til programmerne, når man vil, men også hvor man vil, takket være mp3-afspillere som f.eks. iPod.

Når man står i kø på posthuset, når man løber en tur, og når man køber ind, kan man lytte sig til oplevelser af enhver art og måske endda blive klogere.

Og der er mere endnu: Man skal ikke selv hente hver eneste udsendelse, men blot én gang for alle melde sig til den enkelte podcast, så kommer udsendelserne løbende ned på ens computer og eventuelt videre ned på ens mp3-afspiller, så man altid er opdateret.

Alt fra øl til bøn Svaret på, hvad podcast er, er altså dette: lydproduktioner, man vælger at downloade automatisk via internettet. En udsendelse kan vare 30 sekunder eller 2 timer, det er op til producenten.

Det kan være radioudsendelser fra en radiostation, eller det kan være uafhængige produktioner. Alle, som har en lydoptager og en internetforbundet computer, kan lave podcasts.

Der findes nørdede podcasts om alle tænkelige emner: Øl, lystfiskeri, html-programmering eller hvad der ellers optager skaberne.

Man kan tage lektioner i NLP-terapi og få dagens katolske bøn, hvis man har den slags tilbøjeligheder. Modtageren skal bare have en RSS-feedlæser, som er gratis og let at betjene.

Musiksoftware som iTunes har en indbygget podcast-funktion.

DR er den store udbyder
Den helt store danske podcast-udbyder herhjemme er naturligvis Danmarks Radio, på samme måde som BBC er det i Storbritannien.

Her kan man få de fleste radioprogrammer, fra ’Orientering’ til ’Den løse kanon’, fra ’Harddisken’ til ’Rytteriet’, og hvad angår P3-programmerne, slipper man oven i købet for musikken.

De er, som DR nu engang er, professionelt lavet af dygtige mennesker, men under tidspres og uden den kælen for lyden, som var mulig, dengang stationen havde en stab af lydteknikere.

P1-podcastene bærer præg af at være klippet uden menneskehånd, så man får tit lige slutningen af højmessen med inden ’Radioklassikeren’ eller ’Nyheder fra Grønland’ inden ’Apropos’, og det er dybest set noget sjusk, men det er jo også bare P1.

Anderledes ressourcer er der åbenbart på P3, hvor programmer som ’Mads & Monopolet’ og ’Ibens Harem’ bliver klippet nænsomt til en god lytteoplevelse.

Lettere end man tror Mens DR’s podcast er lagret broadcast-radio, er der en skov af mennesker, der producerer podcasts direkte til nettet, og jeg har anmeldt nogle få her på siden.

Udbuddet spænder fra professionelle og talentfulde mennesker med et lydstudie til de glade amatører, der ikke kan lade være, men måske mangler den gode stemme og den gode lyd.

Det kan være svært at orientere sig, men heldigvis findes der en oversigt over danske podcasts, kaldet podhead.net.

Det er en god indgang til podcastverdenen, men man kunne godt ønske sig, at det fremstod klarere, hvilke podcasts der stadig lever, og hvilke der er gået i stå.

Vil man høre mere om de enkelte podcasts, skal man høre programmet Podjournalen, hvor Karin Høegh præsenterer dem én for én.

Radiomediet er ikke længere det samme, og dertil kommer, at video-podcasts bliver mere og mere udbredt. Hvis læseren ikke allerede er podcastlytter, så prøv at give det en chance. Det er lettere, end du tror.

GUIDE: CREMEN AF DANSK PODCAST

Dansk lyd Pendlernes podcast. Copenhagen X – Podrides. Copenhagen X begyndte i 2007 med en række ’podwalks’ i de københavnske kvarterer, hvor ideen er, at man befinder sig på det sted, man hører om, og følger anvisningerne i sine hovedtelefoner.



Nu er der så lige kommet fire ’podrides’ til fire S-togslinjer, hvor man ikke behøver at gå, men kan sidde i en kupé og høre om de områder, man kører forbi.

De forstæder, der for et overfladisk blik kan virke kedelige, får liv og historie. Det er ikke mindst historien om Københavns fingerplan og den socialdemokratiske utopi.

De er lavet i samarbejde med Dansk Arkitektur Center og fortælles af engagerede byplanlægningseksperter og historikere. Der er også mere syrede indslag, såsom forfatteren Frank Langmacks fabuleringer om stationer og steder på linje Bx af typen ’Hovedbanegården er en hest’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lydproduktionen er generelt god og præcis, om end visse af udsendelserne er tilsat umotiveret popmusik. S-togs-pendlere skal ikke snyde sig selv for at gøre rejsen til en oplevelse.

Musikentusiasme
Ultra FM.


På Herlev-bibliotekerne sidder der en ildsjæl af en musikbibliotekar, Niels Mark. Han brænder for nutidig musik i almindelighed og elektronisk musik i særdeleshed.

Her er der ingen Britney Spears, men snarere Alva Noto eller Nine Inch Nails. Og det er ikke noget med 20 sekunders klip af hensyn til copyright, nej, der spilles hele numre, og det er fuldt lovligt, for det er nemlig ikke alle, der er bange for, at deres musik spilles på podcast.

Det er et fremragende stykke arbejde, og min eneste indvending går på speaken, der både lydteknisk og diktionsmæssigt er middelmådig.

Langt ude
Klør Konge


Vidste du, at Blågården, der lå på Nørrebro i gamle dage, fik sit navn, fordi det var her, nogle munke gennem en mystisk blanding opfandt det blå farvekridt?

Eller at Lars Bjørn fra Larsbjørnsstræde fik sit navn efter at have narret en stor tysk bjørn med hårbalsam? Måske er det ikke helt historisk korrekt, men det er gode og originale historier.

De fortælles af Boris Boll-Johansen med lydeffekter af Bossy Bo under overskriften ’Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier’, ligesom der også er århusianske godnathistorier på Klør Konge.

Fortællingerne er spøjse og eventyrlige, og lydmediet udnyttes godt.

Det tredje øre

Indtil for nylig var der ingen danske podcasts, der kunne måle sig med de bedste amerikanske, såsom Radiolab og This American Life, der forener spændende og klogt indhold, fantastiske fortællere og avanceret lydproduktion, og som benytter alle mediets muligheder, så det er en fryd at lytte til.

Men nu er Det tredje øre kommet, og andre danske podcasts bør have den som målestok og ideal. Den udkommer med en ny udsendelse ca. en gang om måneden, og de første to har været kræs.

Især den første, der handler om Guldhornene, fra da de blev smedet i 400-tallet, til de blev stjålet i 2007. Sjældent har Danmarkshistorie været formidlet så godt og levende i lyd; det er simpelthen et mesterværk af en montage.

Anden del handler om fædre og sønner, og er delvist produceret ude af huset, idet de har hentet nogle af historierne fra amerikanske kolleger.

I studiet sidder Jens Blendstrup og kommenterer indslagene og fortæller om sin egen far, der er udgangspunktet for romanen ’Gud taler ud’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At høre David Harrington, violinist i Kronos-kvartetten, fortælle om den dag, hans søn pludselig døde, er utroligt stærkt, selv om, eller netop på grund af, at det fortælles så usentimentalt.

Holdet bag Det tredje øre er erfarne radio- og lydmontagefolk, økonomisk støttes de af Kunstrådet, og her opfyldes på bedste vis det hul, der har været, siden DR skar montager næsten helt væk.

På hjemmesiden, som er lækkert designet, findes ekstramateriale, man kan høre online. Eneste bittesmå anker er, at det er lidt krukket, at 'Det tredje øre' konsekvent omtales som Third Ear på hjemmesiden, og at der ikke er en pauseknap i playeren.

Men det er lige meget, for her er nutidens radio, når den er smukkest.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden