Sidegevinsten, som jeg stryger til mig i 11. spil, er stort set det eneste genkendelige fra min barndoms bingoaftener i beboerlokalerne på Snerlehøj, hvor Egon fra minimarkedet ovre på den anden side af vejen altid var opråber.
Derfor var det altid hans kone, Ingrid, der fik grinebarometeret til at stryge helt til tops, når netop hun med passende mellemrum råbte: »Kom så med den, Egon!«. Og så rystede Egon posen. Men denne mandag aften mere end 30 år efter er der ingen pose at ryste.








