Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Djævlens Advokat vil gerne omvende de lesbiske

Leila Vestgaard er dedikeret fan af Anne Linnet og interesserer sig meget lidt for hendes privatliv - i modsætning til Djævlens Advokat.
Leila Vestgaard er dedikeret fan af Anne Linnet og interesserer sig meget lidt for hendes privatliv - i modsætning til Djævlens Advokat.
Lyt til artiklen

Hej, Leila, jeg har set de der videoer, I har lagt ud på nettet, hvor I har sygeplejerskeuniformer på. Og spejderuniformer har I faktisk også. Lækkert, vil jeg bare sige. »Det er jeg glad for, at du synes. Vi er også meget glade for uniformer«. O.k., o.k., o.k., fint. »Ja«. Da jeg hørte, I skulle lave en musical med de der Anne Linnet-sange, troede jeg sgu da, det var en parodi. Jeg troede, I ville lave grin med det der gamle halvfjerdser-, firser-, halvfemser-lebber-lort? »Tværtimod. På ingen som helst måde. For os er det en pointe, at det slet ikke er ironisk«. Men hvordan kan det så være, at I klæder jer ud som sygeplejersker og i de der små snævre spejderuniformer? Det er jo sådan noget, mænd synes er lækkert, piger går i. Lebbere, de er da ligeglade. »Altså, nu klæder vi os sådan set ikke ud som sygeplejersker. Vi klæder os ud som varulve-sygeplejersker«. LÆS OGSÅDjævlens Advokat: Skal street nu være et eksamensfag?Er I selv lebbere? »Nej, ikke nødvendigvis«. Nødvendigvis? »Men jeg tror heller ikke, at lesbiske er ligeglade med, om de ser godt ud eller ej. Det tror jeg, er en dum fordom. Vi kan godt lide at gøre noget ud af os selv«. Jamen, det er jeg da også glad for. Som sagt synes jeg, det er en meget god video. Jeg kommer også ud og kigger meget på jer på teateret, der. Jeg lytter nok ikke så meget. »Det er o.k. Det bestemmer du jo selv. Der er også både meget at lytte til og at se på. Din egen tilgang til det er du jo selv herre over«. Jeg synes på en måde, det er lækkert nok, hvis bare nogle af jer rigtigt er lebbere. Det er jo spændende, om de kan omvendes, sådan nogle. »Mener du, at vi skal omvende lesbiske?«. Nej, den del vil jeg gerne stå for. »Jamen, du er da velkommen til at give det et skud«. LÆS OGSÅJohannes Møllehave: »Din humor er meget muskuløs«Nå. Men Anne, hende kender jeg jo fra ... ja, første gang var på Hotel Isefjorden i Holbæk. Hun spillede med Shit & Chanel efter Solvognens teater om Ulrike Meinhof. Det må vel have været i 1976. Hun var lækker. Men jeg vidste jo heller ikke, de var lebbere dengang. »Det kom simpelt hen bag på dig?«. Ja, det kom bag på mig. Men Anne er jo også sådan lidt speciel: Da hun var 20, fik hun barn med en fyr, der var noget ved musikken og 15 år ældre end hun. Nu er hun selv 57 og har lige fået barn med en pige på 22. Jeg kan da godt lide, man er lidt fleksibel. »For os i Sort Samvittighed er Anne Linnet jo forbilledlig, fordi hun altid har været sig selv. Lige meget hvordan det er kommet til udtryk. Hun har selv sagt i et interview, at hun jo ikke ejer skam. Det synes jeg, man skal lade sig inspirere af«. Ja, det synes jeg da også. Men det var mere det, at manden var voksen og kendte hele musikbranchen. Hende, hun er sammen med nu, kender ikke nogen. Hun er bare lækker og ung. Jeg synes også, hun er lækker. Men nu er hun jo så desværre lebber. »Altså, jeg holder meget af Anne Linnets musik og tekster. Jeg ved faktisk ikke så meget om hendes privatliv. Vi har jo kun mødt hende nogle få gange. Men det har været en glædelig begivenhed hver gang«. O.k., er det så blevet til noget? Altså dig og Anne? »Der må jeg svare nej. Jeg synes ikke, man skal blande arbejde og fornøjelse på den måde. Men, Henrik, det fine ved Anne Linnet er ...«. Jeg hedder ikke Henrik! Jeg hedder Djævlens Advokat! »Undskyld, kære Djævlens Advokat. Men det dejlige er jo, at Anne Linnets musik og tekster handler om mennesker. De handler ikke om køn«. Jeg mistede den sgu lidt, da jeg fandt ud af, at det var lebbere, der sagde, du er så smuk og dejlig, altså. »Var det ærgerligt dengang?«. Ja, at det ikke var en sang til mig. »Men hvis du nu synger den, er det jo ikke en lesbisk sang. Det er jo dét, der er det smukke ved sange. Det er en gave, som du får, som du kan bruge til, hvad du vil«. Hun har også lavet noget sammen med Johannes Møllehave. »Ja«. Han er ikke lebber. »Nej, ikke mig bekendt«. LÆS OGSÅDjævlens Advokat får sex-rådgivning af Annette HeickMen kan jeg få et sæde? Det behøver ikke at være til premieren. Bare det er tæt på, så jeg kan se ordentligt. »Ja, du skal sidde oppe foran, det tror jeg også. Måske vil du også gerne sidde lidt oppe, så du har lidt overblik«. Eller nedenunder? Så kan jeg kikke op, jo. »Vil du gerne sidde under scenen simpelt hen?«. Det ville være fedt. »Det må vi se, om vi ikke kan facilitere«. Nå, men du må hellere smutte videre til prøven, lille skat. »Ja, det skal jeg. Men tak for denne snak om lebbere. Det var så måske ikke lige, hvad jeg havde forventet«. Det er derfor, jeg er Djævlens Advokat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her