Annette Heick spiller sammen med Maria Lucia Heiberg Rosenberg hovedrollerne i musicalen ’Wicked’, der har premiere på Det Ny Teater 12. januar.

Annette Heick, det er næppe helt tilfældigt, at du har fået en stor rolle i noget, der hedder ’Wicked’?

»Nej, det kan det ikke være. Jeg er også ret sikker på, at teaterdirektøren har tænkt nogle meget onde tanker, inden han ringede til mig«.

Det handler om to hekse?

»Ja, og der passer vi godt ind i billedet, Maria Lucia og jeg«.

Ikke alene er du en heks, du kalder også dig selv journalist?

»Ja. I begge tilfælde autodidakt«.

Ja, for du har vist læst nogenlunde lige så meget journalistik, som Djævlens Advokat har læst jura.

»Jamen, så er vi jo to alen ud af et stykke. Du ved nok også godt, at hekse er i ledtog med Djævlen«.

Jo, men har du nogensinde deltaget i en nyhedstrekant?

»Nej, men jeg er sikker på, at du vil bringe mig derhen«.

Med glæde. Det er sådan noget, man lærer som journalist.

»Ja, der kan du bare se. Men det, jeg har skrevet om, har ikke været særlig nyhedspræget. Mere underholdningspræget. Underholdningstrekanter har der været masser af. Også af de frække«.

Hvad er det største etiske problem ved at rapportere fra showbiz, når man selv er en del af showbiz?

»Den største fare, og det værste, er, at man har en frygtelig stor insiderviden, som vil være guf for enhver Se og Hør- eller Billed-Blads-journalist. Det betyder jo, at man mange gange sidder inde med en viden, som man er nødt til at holde tæt ind til kroppen. Det skaber nogle dobbelte situationer«.

Ville du tage imod tilbuddet, hvis jeg ville betale dig 10.000 for at bekræfte, for eksempel, at en kendt skuespiller havde et forhold ved siden af?

»Om jeg så fik en milliard, ville jeg ikke gøre det. Journalister har noget, der kaldes kildebeskyttelse, og jeg har noget, der hedder kollegabeskyttelse«.

Du har en brevkasse i B.T.?

»Ja, om sex og samliv«.

Godt, for jeg vil spørge dig om noget. Altså for en af mine venner, ikke? Han er 46 år og bor på Nørrebro.

»Og han ser rasende godt ud?«.

Ja, han holder sig godt. Men så til julefrokosten på et analyseinstitut, som han freelancer for, var han sammen med en key account manager. Altså meget sammen.

»Det var ikke så godt«.

Det er det, der er problemet: Det var nemlig rigtig godt. Nu er han så blevet forelsket. Min ven tjener cirka 250.00 om året. Han har stærke rødder i BZ Brigaden. Han er tilknyttet aktivistmiljøet på Nørrebro. Hun er formand for en lokalafdeling af Venstres Ungdom i Nordsjælland, tjener 1,2 millioner kr. om året. Hun er muslim og har tre børn. Hun er 25. Min ven har to børn og er fraskilt. Han er biseksuel og ikke-høj kokainmisbruger. Han har sukkersyge og har Tourettes syndrom. Hvad skal min ven gøre?

»Han skal tage en Valium. Så løser alle problemer sig«.

Hvad? Hvad fanden får du egentlig for at lave den brevkasse i B.T. ?

»Ja, det er jo det«.

Var det ikke lidt hårdt, at vokse op med al den jubeloptimisme?

»Nej, det er altid godt at være omgivet af positive mennesker«.

Keld og Hilda, de er jo småborgerlighedens ypperstepræster i Parcelhusdanmark. Deres filosofi går ud på sådan noget som: »Jeg har det godt i dag, fordi jeg er i godt humør, og derfor er jeg glad. Derfor har jeg det godt«.

»Er det ikke dejligt?«.

Men hvis man er teenager, har man vel også brug for at have nederen en gang imellem?

»Men jeg fik da også lov til at have nederen derhjemme«.

Har du nogensinde set Keld have nederen?

»Ja, for inde under det ydre, som du beskrev før, befinder sig nogle helt almindelige mennesker. Så en gang imellem har de også nederen, ligesom alle andre. Men man kan vælge, uanset hvad nederen handler om, ikke at gøre sig til offer. Men det er der mange mennesker, der godt kan lide at gøre i dagens Danmark. Når de gør sig selv til ofre, bliver de nemlig set. Det er nok en af de allerværste egenskaber, jeg kender til«.

Det må være hårdt for dig at ligge inde med sådan en viden.

»Ja, du kan tro, jeg har det hårdt«.

Hvad har du egentlig gjort for at blive anset for at være højreorienteret nok til at være med i ’Mads & Monopolet’?

»Skal man være højreorienteret for at være med der?«.

Ja, det skal man.

»Nå, det er da egentlig meget sjovt, når man tænker på, at Pernille Rosenkrantz-Theil er med«.

Netop. Hun er jo en, der var meget venstreorienteret, som så blev mere højreorienteret på vildt kort tid.

»Hmm. Nu skal du tænke på, at jeg i mine unge dage har været medlem af Venstres Ungdom, så ...«.

Så kender du måske hende, min ven snakker om?

»Det er vist lidt for længe siden, til at jeg kan have noget at gøre med folk fra Venstres Ungdom i dag«.

Var det dengang, Lars Løkke også var VU’er?

»Det var faktisk lige efter, han var trådt af som formand for Venstres Ungdom«.

Nå, så holdt du også med Taleban dengang ligesom ham?

»Dengang var der overhovedet ikke noget, der hed Taleban«.

Nu kan man godt mærke, du ikke har så lang en uddannelse. Men når du har været VU’er, så er det da fedt, at du nu bor i Sverige og ikke har stemmeret.

»Ja, især når man tænker på, at jeg betaler min fulde skat til Danmark«.

Vi er jo mange, der synes, det er helt fint, hvis sådan nogle som dig ikke har stemmeret.

»Ja, det er I«.