Hej, Pernille, det er Djævlens Advokat.

»Nå, er det dig? Hvad har du på hjerte i dag?«.

Din stemme er som smør i mit øre.

»Ha, ha, ha. O.k. ...«.

Der er jo noget med, at når kvinder bliver 40, synes de, at de ord, mænd sagde til dem, da de var yngre, og som de dengang syntes var vildt chauvinistiske, nedladende og irriterende, nu egentlig er meget rare. For som plus 40-årige hører de dem ikke så ofte. Er det noget, du kender fra dig selv, lille skat?

»Hvad sagde du der til sidst«?

Jeg sagde: Er det noget, du kender fra dig selv, lille skat?

»For det første er jeg ikke din lille skat«.

Sig mig, er du over 40?

»Det er jeg faktisk, lige præcis. Men hvad var det, du sagde, mænd sagde til mig, da jeg var yngre?«.

At især meget politisk og kønsbevidste kunstnere – som du og dine kollegaer bag teaterforestillingen – synes, at sådan noget er meget chauvinistisk og diskriminerende. Indtil I er blevet så gamle, at ingen længere siger ’smukke’ til jer. For det var nu alligevel dejligt dengang.

»Jamen, det var jo også dejligt. Det er sjældent, man hører det efterhånden«.

Er det sandt, baby?

»Ja, men samtidig kan jeg ikke lade være med at grine, når du afslutter alle dine sætninger med baby, skat, smukke. Jeg kan nok ikke tage det alvorligt. Men i små doser er det dejligt, stadigvæk«.

Gjorde det ondt, da du faldt ned fra himlen, min engel?

»Det gjorde det. Men denne krop har oplevet lidt af hvert, den knirker og brager sgu«.

Det lyder spændende. Men hvad rager det os, at I er blevet 40? Det bliver man vel bare, hvis man lever længe nok?

»Derfor skal man være glad for det. Det er vi heldigvis også. Der er jo masser af mennesker, der kender til det at blive 40, og hvad det medfører af spørgsmål om, hvor man skal hen, og hvad man vil«. Hvordan gik din skilsmisse så? »Jeg er en af dem, der ikke er blevet skilt«. Nå, men så skiftede du karriere? »Ja, som skuespiller skifter man jo hele tiden. Men jeg er stadig skuespiller«. Er du flyttet? »Ja, jeg er næsten lige flyttet«. Nå, var det svært det med andelsbeviset og lånene? Jeg troede, du var blevet skilt og alt muligt. I udtaler jo alle fire til pressemeddelelsen om stykket: »I lang tid har vi som veninder lignet hinanden en del, men nu er vi blevet mere forskellige i kraft af de skred, der sker i livet. Såsom skilsmisser, flytninger, karrierevalg og en del andre ting. Det sætter en masse tanker i gang om de valg, vi tager i vores liv«. Og du er altså flyttet? »Jeg flyttede bare 500 meter ned ad vejen. Men man skal jo have fat i hver enkelt ting og ...«. Ja, tak. Vi er mange, der er flyttet mange gange. Det er så det, I laver debatteater om? Det eneste problem er, at I laver en gang smalltalk til en forestilling. Andre mennesker, der ikke er skuespillere, ville nøjes med at kalde det en venindeaften? »Du mener, vi burde kalde forestillingen ’En venindeaften’?«.

Nej, bare holde en venindeaften derhjemme og så sætte et ordentligt klassisk stykke af en mandlig dramatiker op.

»Nej, du. Vi skal have nogle flere kvindelig dramatikere på banen«.

Sandheden er jo den: Kvindelige skuespillere er færdige som 40-årige. Der er ingen roller til dem.

»Du trykker lige præcis på en knap dér, og det ved du måske godt lidt«.

Selvfølgelig, lille skat. Jeg er jo Djævlens Advokat, smukke.

Ja, det er du, skat. Men Hr. Advokat, det tror jeg jo ikke så meget på. Man kan godt mærke på sine lønsedler, at de svinder lidt ind. Det er også de mandlige skuespillere, der bliver ringet mest op. Det er jo nemmere at være mand«.

Du kan stole på, at jeg meget hellere vil ringe til en kvindelig skuespiller end til en mandlig.

»Det er så supersympatisk, at du siger det. Lige der svinger vi sgu godt sammen. Jeg tror også, vi får nogle gode publikummer ind til det her. For showet handler også om dem. Der er masser af små fif, vi kan give. Hvordan håndterer man livet med alle de ind- og udgange. Og hvem er jeg? Og hvor skal jeg hen?«.

Det skal du slet ikke belemre dit lille hoved med, sugarbabe.

»Det tror jeg ikke, jeg kan lade være med«.