På papiret havde Chadi Abdul-Karim ikke en chance. Men han tog den. Da han var 13-14 år og på vej ind i småkriminalitet, ligesom så mange andre han kender, besluttede han sig for noget andet: »Jeg er den ældste af fem søskende. Vores far døde for mange år siden, og det gik op for mig, at jeg har et ansvar for min mor og mine søskende«, siger han. I dag er han 26 år og arbejder som skuespiller i teatret Opgang 2 i Århus. Resten af dette år spiller han hovedrollen i forestillingen 'Deadline', der skal turnere landet rundt. Attitude I stykket er Chadi Abdul-Karim en ung kriminel indvandrer, der sidder i spjældet og af folk uden for tremmerne typisk opfattes som en perker, der elsker at fræse i hurtige biler med tårnhøj hiphop i højttalerne, guldkæder om halsen og fantasier om villige hvide danske piger på hjernen. Said, som Chadi Abdul-Karim hedder i teaterstykket, har skam attitude. I dén grad. Og han skilter gerne med det. Men da en nyuddannet freelancejournalist, spillet af Helle Halsboe, opsøger ham i fængslet for at skrive en artikel om mennesket bag typen, begynder fordommene at falde, og den virkelige Said viser sig. Og han ligner ikke en misforstået superhelt, der kunne være endt som præmieelev ved hjælp af den rigtige pædagog. Lige netop pædagoger har Said faktisk haft rigeligt af. Den sande Said er et betydelig mere komplekst menneske. På mange måder minder han om en af Chadi Abdul-Karims yngre brødre. »Da min mor havde set forestillingen, spurgte jeg hende, hvad hun syntes. Det er din brors livshistorie, svarede hun. Hvorefter jeg sagde til hende: Det er også mange andres livshistorie. Min bror lever et liv, som utrolig mange andre børn af indvandrere lever i Danmark«. Bror ind og ud af fængsler Den ene af Chadi Abdul-Karims brødre har boet i forskellige institutioner og fængsler i mindst en tredjedel af sit liv. Den yngste af brødrene er 16 år og bor stadig hos moderen i Gellerupparken vest for Århus. Hertil flyttede Chadi Abdul-Karim og familien, da han var 13 år og havde boet tre år i Danmark. Forældrene er palæstinensere, og han blev født i Egypten. Da han var et år, rejste forældrene til Tyskland, hvor de blev, til Chadi Abdul-Karim var ti år. Siden har familien boet i Danmark. Kort tid efter at de flyttede til Gellerupparken, døde faderen. Derefter var moderen alene med sine fem børn. Chadi Abdul-Karim og hans søskende kom til at gå på den lokale skole, Nordgårdsskolen, hvor elever af dansk oprindelse er en lille minoritet. Alligevel lærte han sig hurtigt godt dansk, men følte sig stadig fremmed både blandt udlændinge og danskere. Chadi Abdul-Karim fik sin eksamen som afslutning på 9. klasse. Da han blev ledig efter at have taget en 10.-klasses dramaeksamen på Møllevangsskolen i Århus Midtby, fik han chancen for at arbejde på Opgang 2. Her har han arbejdet siden. Tæt på familien Rollen som Said er Chadi Abdul-Karims syvende på Opgang 2. Inden han begyndte her, var han en overgang rapper i hiphop-kollektivet Alzheimer Kliniken, hvor også L.O.C. var fast rapper. De to er stadig venner, men hvor L.O.C. først og fremmest ville videre inden for hiphop, interesserede det Chadi Abdul-Karim mere at være en del af projekterne i Opgang 2. »Mens vi havde Alzheimer Kliniken, var det vigtige for mig at give plads til, at mange forskellige folk fra Århus Vest kunne udtrykke sig. Det er stadig sådan, jeg har det med hiphop. Hiphop handler om mere end noget med tøser og store biler. I forbindelse med 'Deadline' har vi lavet en cd, hvor folk fra Århus Vest fortæller, hvordan det er at være ung udlænding i Danmark«. Rappere fra Gjellerup Cd'en med tilknytning til 'Deadline' bærer den lidt misvisende undertitel 'Soundtrack'. Det er kun få af numrene, som er løftet direkte fra forestillingen til cd'en. De fleste af numrene er lavet specielt til albummet og er emnerelevante fortællinger skrevet og fremført af unge rappere fra Gellerupparken. Til forskel fra den mest populære danske hiphop for tiden handler numrene på 'Deadline' ikke ret meget om piger og partyliv. I stedet er de selvbiografiske og politiske, i den forstand at de diskuterer indvandrernes situation i Danmark. Inklusive den danske debat om indvandrere. Bliver boende Det gælder også de numre, som Chadi Abdul-Karim lægger tekster og vokal til. Ligesom de andre medvirkende er han stadig borger i Gellerupparken, Århus Vest. Og der vil han gerne blive ved med at bo: »Jeg har prøvet at bo andre steder. Da jeg var 17-18 år, flyttede jeg ind til Århus By, og senere var jeg i militæret i København et års tid. Jeg hadede det. Ikke fordi det var hårdt eller kedeligt. Men fordi det lå så langt væk hjemmefra. Jo længere tid jeg var i København, desto mere længtes jeg hjem til Gellerup. 'Deadline' har bekræftet mig i, hvad der er vigtigt i livet for mig. Nemlig hvordan jeg er over for andre folk. Det har en konsekvens, hvordan man er. Efter 'Deadline' er en masse små børn i Gellerup begyndt at se op til mig, og dem har jeg et ansvar over for«.