»Da jeg var 15-16 år og stadig boede hjemme hos mine forældre i Hillerød, arbejdede jeg hos en optiker, hvor jeg gjorde rent. Den lå midt på Istedgade, lige der hvor gaden både er rå og smart. Den ene halvdel af kunderne var prostituerede, den anden halvdel var unge og smarte beboere med ejerlejligheder på Vesterbro«.

»Når jeg fik fri, satte jeg mig ned til hjertestatuen på Viktoriagade. Drømte om at bo i København og blive skuespiller og have et liv på teatrene. Det var det eneste job, jeg kunne se mig selv i. Når jeg gjorde rent, prøvede jeg at spionere lidt på de der skæve eksistenser, der af og til kom ind i butikken. Det er dem, jeg sidenhen har forsøgt at give liv på scenen, og det også at portrættere dem, der fascinerer mig ved det at være skuespiller. Jeg tror, det er derfor, jeg føler mig tryg på sådan et sted som Viktoriagade. Blandingen af narkomaner, prostituerede, thailandske mænd, der pludselig er damer, og overklassefolk, der klager over kanyler«.