I vandet vugger en skinnende sort gondol. 11 meter lang er den og pyntet med to forgyldte havheste, der knejser i hver sin side af båden.
Jeg skæver til det venetianske monstrum fra kajen og skælver lidt i min tynde sommerjakke. »Bare rolig, jeg varmer dig«. Havde en taxachauffør smisket sådan til mig, lige før jeg småfrysende steg ind i hans hyrevogn, havde det virket ... forkert. Men nu er det gondolieren Franco, som flirter velkommen i ’Stephania’, som gondolen hedder, iført sin blå- og hvidstribede T-shirt og røde charmeklud.










