Han er trind og lattermild og fuld af anekdoter om livet under Castros cubanske styre.
De syv år, han indtil sidste år har tilbragt bag tremmer, synes på ingen måde at have taget hverken kampånden eller humøret fra Ricardo González Alfonso, dissident, journalist, digter og modtager af Politikens Frihedspris 2010, som han får overrakt i dag med næsten et års forsinkelse som følge af visumproblemer.










