Politiken-pris går til en ukuelig stemme

Lyt til artiklen

Fra tidligt i går morges var politistyrker massivt til stede ved retssalen i Minsk, hvor en opsigtvækkende sag begyndte kl. 10.00 imod menneskeretsaktivisten Ales Bialiatski. Internationale observatører var blevet nægtet visum for at forhindre dem i at følge sagen. Dommeren indledte med at afvise Bialiatskis krav om, at sagen blev ført på hans eget sprog: hviderussisk. Det bliver på den store nabos sprog: russisk. Ales Bialiatski og menneskeretscentret Viasna (Forår) har fået mange internationale priser for utrættelig indsats for menneskeret i Hviderusland. Viasna har blandt andet i 15 år støttet politiske fanger og deres familier økonomisk og med advokatbistand. 14. november tildeles Bialiatski og Viasna Politikens frihedspris 2011. Men Bialiatski kan ikke modtage prisen, for nu er han er selv politisk fange. Han har været fængslet flere gange, senest siden 4. august. 12. august blev han anklaget for »storstilet skatteunddragelse« og for »at gemme profitter i et særligt stort omfang«.

Anklagemyndigheden henholder sig til oplysninger om bankkonti i Polen og Litauen. Begge landes udenrigsministre har undskyldt dette bidrag til chikane imod oppositionen i nabolandet. Kafka i Minsk Retssagen er ren Kafka. Den gælder ikke indtægter, som Bialiatski har skjult, men pengegaver til Viasnas aktiviteter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her