0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Forskerdom: Dansk kunst er ligegyldig

Kunsthistoriker kalder den danske samtidskunst for navlebeskuende og uambitiøs. Bjørn Nørgaard er en af dem, der står for skud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Billedhugger Bjørn Nørgaard får ros for sin berømte hesteslagtning, men hug for sit senere arbejde for kongehuset.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dansk samtidskunst kan intet.

Der er intet interessant på spil. Selv de politiske kunstnere skaber så svage kunstværker, at de reelt højst er i stand til at få et indforstået ferniseringspublikum i tale.

Sådan lyder kritikken fra kunsthistoriker og -teoretiker Mikkel Bolt fra Københavns Universitet, der i forbindelse med sin nye bog, ’Avantgardens Selvmord’, langer gevaldigt ud efter de danske samtidskunstnere.

»Jeg mener, at kunstnerne er for uambitiøse, og at deres kunstinterne projekter er totalt ligegyldige«, siger han.

Olafur Eliasson får også furet
Den sønderlemmende kritik sparer ingen: Mikkel Bolt langer således voldsomt ud efter det største danske navn på den internationale kunstscene, Olafur Eliasson:

»Olafur Eliasson indgår i det kredsløb, hvor store byer konkurrerer med hinanden om at have store udsmykningsprojekter. Det er samtidskunst, der minder mere om store Hollywood-produktioner«.

Perfidt og navlebeskuende kammerspil
Kunsthistorikeren uddeler også hug til duoen Elmgreen & Dragset, der stod bag et anmelderrost bidrag til Venedig Biennalen – det største udstillingsvindue for moderne kunst i Europa. Ifølge Mikkel Bolt var værket blot »et perfidt og navlebeskuende kammerspil for den internationale kunstverden«. Olafur Eliasson er villig til at følge Mikkel Bolts kritik et stykke ad vejen. At samtidskunsten er i krise, er han som sådan ikke uenig i:

»Den markedsøkonomiske indforståethed, der sniger sig ind alle steder, er et kæmpeproblem«, siger Olafur Eliasson.

Men han køber ikke Mikkel Bolts præmis om, at kunstnerne må ud på gadeplan og arbejde politisk for overhovedet at have en berettigelse:

»Kunsten har et kæmpe potentiale – og det i umiddelbart forhold til det samfund, vi lever i«, siger Olafur Eliasson.

Harme flere steder på kunstscenen
Mikkel Bolts kontroversielle kritik vækker da også harme flere steder på kunstscenen. Den toneangivende københavnske gallerist Nicolai Wallner, der repræsenterer nogle af de kunstnere, der får flest hug, føler sig provokeret::

»Han blander politik og kunst sammen. Politik handler om at ændre samfundet. Det sker gennem parlamentarisk politisk arbejde, hvor man får indflydelse, når man har stået og frosset foran Netto og samlet underskrifter«.

Nørgaard: Man må også flytte sig
Billedhugger Bjørn Nørgaard, som af Mikkel Bolt får ros for sin berømte hesteslagtning, men hug for sit senere arbejde for kongehuset, anerkender den diskussion, kunsthistorikeren rejser:

»Jeg kan i et vist omfang være enig med Mikkel Bolt i, at det aktivistiske kan spille en større rolle i dag. Men for at ens kunstneriske udsagn – også for en selv – skal være udholdelige, flytter man sig. Man kan ikke stå og slagte heste hele livet«, siger Bjørn Nørgaard.

Rektor: Det er en nødvendig debat
Rektor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, Mikkel Bogh, der har ansvaret for uddannelsen af de danske samtidskunstnere, mener, det er en nødvendig debat:

»Det er vigtigt, at den slags kommer frem i dag. Mange kunstnere tror, de står et helt andet sted, end de gør«.

Rektor Mikkel Bogh fastholder til gengæld, at kunsten har et væld af funktioner, som kunsthistorikeren er fuldkommen blind for:

»Jeg har Mikkel Bolt mistænkt for at være mere interesseret i politisk teori end i kunst«, siger rektoren.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts