I fire år har danske marinarkæologer holdt på en dyb hemmelighed.
For det var allerede i 2008, at et hold forskere i gang med forundersøgelser til projekteringen af den 19 km lange faste forbindelse over Femern Bælt stødte på et særdeles interessant skibsvrag på 24 meters dybde.
Fundet skete otte kilometer syd for Rødby og er blevet holdt hemmeligt for at give forskerne fred og sikre vraget mod sportsdykkende fritidspirater.
Og i disse uger arbejder 15 dykkere - ni marinarkæologer tilknyttet vikingeskibsmuseet og seks 'almindelige' dykkere - på fuld tid for at at få så meget viden op om vraget som muligt.
Aftensmaden klar
Antagelsen er, at det er et hollandsk krigsskib, som gik ned under slaget om Femern i 1644, man har fundet. Et slag, som hvor en klart underlegen dansk flåde mødte en svensk-hollandsk flåde og fik læsterlige tæsk.
Det er blandt andet de meget små teglsten i kabysområdet, der får forskerne til at tro, at skibet er hollandsk.
Fra det velbevarede vrags kabys er marinarkæologerne stødt på et stort kobberkar fyldt med ben. Og midt i karret har man fundet et mindre trefodet lerkar, og det, gætter man på, har været officerskarret med de lidt bedre ben.
»Det ser ud til, at planen for mandskabet var at slås og derefter spise en solid omgang aftensmad«, siger pressekoordinator Rikke Johansen fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Det er et gæt, understreger hun, men meget taler altså for, at skibet er et navngivet hollandsk krigsskib, der er rapporteret mistet under slaget om Femern for knap 368 år siden.
»Der var selvfølgelig masser af andre forlis, men almindelige handelsskibe sejlede ikke med kanoner og ammunition i den període«, siger hun.
Et mikadospil på havbunden
Forskerne er overraskede over mængden af tømmer og kanoner, man har fundet på kryds og tværs på havbunden.
»Næsten som et mikadospil. Og ikke nok med det. Også keramikkrukker, et stort metalkar, tykke skibstrosser i flere lag, dele af skibets rigning, ammunition og meget andet skibsinventar ligger synligt på havbunden. Nogle af kanonerne ligger oven på hinanden og må stamme fra højereliggende kanondæk, der med tiden er faldet sammen, efterhånden som vraget er blevet nedbrudt«, siger projektleder Jørgen Dencker, museumsinspektør og marinarkæolog fra Vikingeskibsmuseet.
»Lindormen«
Marinarkæologerne fortsætter med at undersøge vraget de næste uger, inden de krydser ind over grænsen til det tyske farvand, hvor et andet træskibsvrag er lokaliseret.
Forskerne er ret sikre på, at det andet vrag er det danske orlogsskib 'Lindormen', som den danske flåde mistede i 1644.
'Lindormens' position har været kendt i en årrække, og forskerne regner med, at vraget er blevet piyndret og pillet af sportsdykkere.
Danske tæsk
Forskerne kan passe de to vrag ind i historien om det famøse søslag i oktober 1644, hvor hollænderne og svenskerne gjorde fælles front mod den danske flåde.
Danskerne fik stryg. Kun tre af danskernes 17 skibe undslap mødet med den svensk-hollandske alliance og dens cirka et halvt hundrede skibe.
»Svenskerne kunne have taget hele Danmark. De stod allerede i Jylland, den danske flåde var væk, så de havde kunnet landsætte soldater på de danske øer, hvis de havde villet. Det er et rigtigt grimt øjeblik i danmarkshistorien«, siger Rikke Johansen.
Men lige i det øjeblik, hvor nationen var ved at gå helt ned, kom hollænderne danskerne til undsætning.
Hollænderne var af strategiske årsager ikke interesseret i, at svenskerne skulle få kontrollen med hele Østersøområdet og tvang svenskerne til forhandlingsbordet. Den fredsaftale, der kom ud af de forhandlinger, skal Danmark trods alt være glad for, fortæller Rikke Johansen.
»En perle«
Her mange år senere er der altså en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland på vej i området.
Forbindelsen ventes åbnet i 2020. Vragområdet ligger ikke på selve linjeføringen, og målet med den aktuelle forskning er bl.a. at fastslå, hvor store sikkerhedszoner der skal oprettes omkring vragene.
Lige nu er det de blotlagte dele af vraget, der er blevet undersøgt, men marinarkæologerne tror, at mere kan ligge skjult i dybet.
Forskerne er stødt på en del sammenhængende skibsdele og håber, at det betyder, at man kan finde mindst et af skibsdækkene bevaret.
»På de fleste store vrag i de danske farvande er det oftest kun bunden med ballaststenene, der er bevaret. Skibsvraget i Femern Bælt er en virkelig perle, en guldgrube, der må tages behørig hånd om, og de mange følsomme og meget forskelligartede genstande må bjærges, så mest muligt kan sikres for fremtiden«, siger projektleder Jørgen Dencker.
fortsæt med at læse
