Overraskelsen i Dansk Sprognævn har stadig ikke fortaget sig.
De seneste dage har danskerne bombarderet nævnet med henvendelser på telefon og mail, fordi det er kommet frem, at sprogforskerne er i fuld gang med at luge ud i Retskrivningsordbogen for første gang i 25 år.
Ord som vindbøjtel og kanalje bevæger sig mod udkanten af sproget, mens ord som barbitursyre og barfodssandal allerede er havnet i udbakken.
»Jeg har selv fået, ja, jeg ved ikke hvor mange mail, og mine kolleger har fået masser af opringninger og henvendelser, så den store interesse kommer lidt bag på os«, siger Jørgen Nørby Jensen.
Som sprogforsker står han med ansvaret for den udgave af Retskrivningsordbogen, som skal udkomme i 2012, og det er dermed hans opgave at sørge for, at opslagsværket lever op til sin målsætning. Bogen skal dække det almene sprog og være nogenlunde tidssvarende.
LÆS OGSÅ Mange af henvendelserne til Sprognævnet går på, at der findes en liste på sære ord fra udkanten af dagligsproget, og at ordene måske vil forsvinde ud af opslagsværket, hvis danskerne ikke sporenstregs begynder at bruge ord som døgenigt og dorsk lidt oftere.
Men der er også professionelle fagfolk, som er stærkt pikerede over, at nogle af de ord, de selv betragter som aldeles dagligdags, står på listen over ord, som skal ud af Retskrivningsordbogen allerede fra 2012.
Hvorfor lige barbitursyre?
Det gælder eksempelvis professor Albert Gjedde, som er institutleder på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet. For ham kom det som en stor overraskelse, at barbitursyre står til at blive strøget af Retskrivningsordbogen.
»Jeg har aldrig hørt noget, der er mere vanvittigt. Man kunne lige så godt tage druesukker eller penicillin ud af ordbogen. Barbitursyre er et helt basalt stof, som bruges til alt muligt. Det er et gammelt bedøve- og sovemiddel. Det er også det stof, man har nogle problemer med, at man bruger på de amerikanske dødsgange. Barbitursyre bruges dagligt af hundredtusindvis af forskere verden over«, siger Albert Gjedde.
Hvad vil det betyde, hvis det ikke længere står i Retskrivningsordbogen?
»Så kan de medicinstuderende ikke længere få at vide, hvordan det staves. Der er jo ingen grund til at tage ordet ud af ordbogen, for stoffet bruges hver dag, så der må være en særlig grund til, at det skal ud«, siger han.
Det er der også, hvis man spørger Jørgen Nørby Jensen.
Barbitursyren ligger lidt på linje med ordet oaseged, som bogbinder Birthe Lassen mener har en blivende plads i Retskrivningsordbogen, fordi det er en meget gammel betegnelse for en helt fin udgave af det afrikanske gedeskind, der er perfekt til bogbinding, og som har været brugt, siden man gik fra kalveskind til gedeskind.
Almene faggloser
Jørgen Nørby Jensen forstår på sin vis godt henvendelserne om disse fagudtryk, og at fagfolk mener, de bør stå i et opslagsværk over det danske sprog.
»Jeg vil nu nok sige, at penicillin for mig forekommer at være en mere central del af det almene ordforråd, end barbitursyre er«.
Er det der, folk tager fejl, fordi de tror, at et ord skal stå i Retskrivningsordbogen, fordi mange inden for et fag bruger ordet?
»Inden for alle fag vil der være faggloser, som er meget hyppige der, men som i øvrigt ikke har den store udbredelse i almensproget. Og i en ordbog over almensproget skal der ikke stå alle mulige strengt faglige ord. Dem må man finde i fagordbøger og andre steder. Men selvfølgelig skal fagudtryk være med i ordbogen i det omfang, de har en vis udbredelse«.
Hvordan måler man, at et ord går ud af almen sprogbrug?
