Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ørestad. Medicinalvirksomheden  Ferrings slanke, sorte hovedsæde var et af Ørestads første færdige byggerier. Der kommer til at gå en snes år, før området er udbygget. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Ørestad. Medicinalvirksomheden Ferrings slanke, sorte hovedsæde var et af Ørestads første færdige byggerier. Der kommer til at gå en snes år, før området er udbygget. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitekturredaktør: Ørestads bydele skal skille sig endnu mere ud

Drop den nye stads fælles identitet og dyrk i stedet forskellene.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At stride sig på cykel ud ad Ørestads Boulevard er en særegen oplevelse.

Man er i den grad udsat for vind og vejr på Amager Fælleds vidder.

Så meget natur så tæt på centrum af byen kan godt være lidt mere, end man ønsker. I hvert fald når efteråret har meldt sig med blæst og regn, og der i flere kilometer langs cykelruten ikke finder en eneste forandring sted.

Det er egentlig lidt underligt, at København, der gerne vil være verdens førende cykelby og omlægger en hovedfærdselsåre som Nørrebrogade til cykelautostrada, ikke kerer sig mere om at gøre det attraktivt at cykle i sin nyeste bydel.

Men Ørestad er faktisk for langstrakt til at være én bydel. Man opfatter den ikke som sådan, og måske forsøget på at skabe én identitet til Ørestads lange bælte er skønne spildte kræfter.

LÆS ARTIKEL LÆS OGSÅ

Unge Ørestad er allerede kommet imponerende langt, men der er stadig mindst 20 år, til den står færdigbygget. Og det er ikke kun fysisk, at der er langt mellem Ørestads bydele.

Grundlagt på klare utopiske idealer
Dét var en af de tankevækkende konklusioner på den statuskonference over Ørestads første ti år, som udviklingsselskabet By og Havn onsdag holdt på Hotel Crowne Plaza i Copenhagen Towers i Ørestad City.

Historiker Ulla Tofte efterspurgte Ørestads X-faktor. Det gjorde hun oven på en forrygende analyse af forskellige udgaver af planlagte byer, der altid har endelsen -stad vedhæftet.

Det gælder nemlig lige fra Frederiksstaden over fristaden Christiania til Forstaden, at de alle er grundlagt på klare utopiske idealer.

Forstaden på utopien omkring lykken i kernefamilien, Fristaden på selvbestemmelse og Frederiksstaden på spejlbilledet af den ideale kongemagt.

I alle tre er utopien fastholdt og direkte aflæselig i de arkitektoniske udtryk.



Hvordan ser det ud i Ørestad?

Tja, man ønskede oprindelig en moderne pendant til indre by, af arkitektonisk international klasse.

Det sidste er lykkedes med enkelte fremragende og normbrydende bygninger, men det første er det ikke blevet – og må det da heller ikke, ifølge Ulla Tofte.

Skru op for X-faktoren, det der gør Ørestad speciel, bad hun, ikke det, der får den til at ligne det øvrige København eller andre byer.

Hørt! Ørestad er noget andet end middelalderbyen og broerne. Eller rettere, den er en række andre ting.

Drop forestillingen om en fælles identitet
Ørestad var sammen med metroen oprindelig løftestang for hele Københavns genrejsning, der skulle gøre hovedstaden til hele regionens økonomiske lokomotiv i konkurrence med Stockholm og Hamburg.

Forestillingen om byens kommende storhed og styrke kom direkte til udtryk i byplanens store linjer og i de mange store byggefelter med huse, der indførte en ny skala og nye højder i København.

Det var kapitalismens byideal, der her kom til København.

LÆS ARTIKEL



Denne store skala er et af fællestrækkene gennem hele Ørestad, men hvis den skal fortsætte sin spæde kurs mod succes, er det nok nødvendigt at droppe forestillingen om en fælles identitet på tværs af dens faktisk ret forskellige bydele og i stedet tage at rendyrke de indbyrdes forskelligheder.

I nord er der en næsten fuldt udbygget bydel, der har fokus på uddannelse og medier. Leif Lønsmann fra DR Koncerthuset foreslog under konferencen, at man virkelig gjorde denne del til en ØREstad ved, at nogen byggede et stort rytmisk musikhus på den gamle Rigsarkivgrund ved siden af DR.

Faktisk et godt bud på en rendyrkning og noget, der vil give oplagte tilbud til områdets mange unge studerende.

Skru op for særhederne
Ørestad City står først og fremmest for det mere mondæne erhvervsliv og er næsten stedløst, fordi det med krydset af motorvej, metro og jernbane har sin attraktion i, at det er nemt at komme til og fra.

Modsat middelalderbyen er Ørestads centrum glat og friktionsløst. Infrastrukturen i Ørestads metropol muliggør også et center af Field’s dimensioner og kunne passende bære både et biografcenter og en multiarena.

Ørestad Syd bliver derimod med sine mange boliger en soveby eller egentlig forstad på grænsen af Kalvebod Fælled. Her vil vægten ligge på samspillet med naturen, lyset, aktiv fritid og ro klokken 10 om aftenen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Den fjerde og sidste etape, Amager Fælled, er endnu blot en grøn strækning på Ørestad Boulevard midt mellem Nord og Centrum. Området er primært tænkt til beboelse. Hvad skal identiteten være? Noget helt fjerde, tak.


For hvis det nogensinde skal blive en fornøjelse at cykle de fem kilometer gennem Ørestads Boulevard, der for tiden føles som det dobbelte, må der gerne skrues op for særhederne bydelene imellem.

LÆS OGSÅ

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden