Der er dukket et ret sjovt kontorhus op i Halfdansgade på Islands Brygge. Det ser ud, som om siderne er blevet taget af og der i stedet er sat en glasvæg i, så man kan kigge ind i huset. Sådan lidt som et dukkehus. At det giver disse associationer og ikke bare er blevet endnu et glashus, skyldes muligvis det markante tag, der er foldet og trukket ned langs gavlen, hvor det stopper en halv meter over fortovet. LÆS OGSÅSe heldig og mindre heldig byplanlægning Formen er ikke bare til sjov og ballade. Arkitektur bærer jo stemninger, og det muntre register er sjældent besøgt, for hvis det ikke skal virke anstrengt, skal det som regel være bundet i noget andet, konteksten eller en historisk reference. Huset her har primært ladet sig forme af konteksten. Det udnytter sin lille grund godt og fungerer som en overraskende tolkning i moderne materialer af sine hovedsagelig hundrede år ældre omgivelser. Komplicerede omgivelser Kasper Danielsens tegnestue har tegnet det ejendommelige kontorhus til en udfordrende grund. Huset blev opført, da nabohuset, en fin prunkløs fabrik i gule mursten, blev renoveret og omdannet til kontorer. Området mellem de to kontorhuse er blevet ryddet for småbygninger og udlagt til parkeringsplads og fælles udearealer med blandt andet petanquebane. LÆS OGSÅArkitekturredaktør: Ørestads bydele skal skille sig endnu mere ud Men det var de øvrige nabobygninger, der virkelig gjorde opgaven udfordrende. På den anden side af gaden ligger nogle af Islands Brygges fine boligkarreer, bagtil deler nybyggeriet gavl med et højere betonbyggeri fra 1970’erne, og fortil ligger en spids vinkelgrund mellem Snorregade og Halfdansgade, hvor Hans Tausens Kirke står og troner i sin røde teglstensdragt og fuldender indtrykket af en blandet urban bolsjepose. Tegl er det dominerende materiale, og der er mange saddeltage. Det er disse forhold, det besynderlige tag henviser til uden at gentage noget konkret i omgivelserne. Den stiliserede harmonikaform i tagets foldninger ligger på tværs af husets længde. Dermed formidler taget gadens forløb og understreger blikretningen for husets store panoramavindue mod kirken og havnen. Lys og udsigt Vinduesprofilerne er smalle og danner et fint mønster, der fortæller om de bagvedliggende etageadskillelser. Hjørnet mod gaden er afskåret, så huset her får en smallere gavl og danner en tragt ind mod gården. Hovedindgangen er placeret i dette skrå hjørne. Kontorerne er på nogle etager åbne og på andre opdelt af glasvægge. Så alle har gennemlys og vid udsigt. Huset er bare 15 meter bredt, så man kan i den grad følge med i vejret og gaden. LÆS OGSÅNyt Tivolihotel er en discountløsning Indenfor er der selvfølgelig lyst, men ikke mere end at kunstbelysningen også er tændt på en almindelig let skyet septemberdag. Det er nemlig sådan i moderne glashuse, at man for at sikre sig mod overophedning er nødt til at belægge glasset med en metaloverflade, der også tager en god portion af lysindfaldet.
Så man har ikke nødvendigvis kraftigere dagslys end i mere konventionelle kontorbygninger med mindre vinduesareal, dagslyset er bare mere jævnt fordelt. Om det er nogen fordel, er lidt af en smagssag. Her fungerer det udmærket, men det er i hvert fald et plus både udefra og indefra, at der bag halvdelen af glasfacaden mod sydøst er blændet med betonkerner, der rummer trapper og teknikrum. Det sænker ikke bare lysindfald og solopvarmning, men er også med til at give en behagelig variation i lyset indendørs. Ingen ordinær glaskasse Belægningerne på glasset gør også, at huset kun bliver halvtransparent. Ikke før mørket bryder frem, kan man udefra se, hvad der foregår bag facaden. I dagslys spejler himlen og de omgivende bygninger sig og blander sig med billedet af bevægelserne indenfor. Det giver en lidt speciel flydende oplevelse at passere disse halvtransparente huse. Engang var denne oplevelse forbeholdt Tivolis pavilloner, nu breder dens opløste materialitet sig til mange steder i byens rum. LÆS OGSÅNy plads forsøger at sparke liv i gamle Carlsberg Heldigvis er kontorhuset i Halfdansgade ikke blevet en ordinær glaskasse. Danielsen Architecture har løst den komplicerede opgave med et ret enkelt greb, der sikrer, at det ikke bliver kedeligt. Rigdommen i oplevelsen af huset ligger i tagets fire folder, i det afskårne hjørne og i tombakbåndet med de forskudte vinduesskår i gavlen.
