Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Alene. Aung San Suu Kyi valgte familen fra for at kæmpe for demokrati i Burma.
Foto: KHIN MAUNG WIN/AP

Alene. Aung San Suu Kyi valgte familen fra for at kæmpe for demokrati i Burma.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk dokumentar: Aung San Suu Kyi ofrede familien

Dansk dokumentar: Den nobelprisvindende demokratiforkæmper valgte ikke at se sin mand på dødslejet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aung San Suu Kyi er blevet symbolet på den utrættelige kamp for demokrati i Myanmar (Burma).

Men hendes historie er også fuld af personlige fravalg og tragedier. Blandt andet nåede hun aldrig at se sin kræftdøende mand, og hendes to børn er blevet ødelagt af deres mors historie.

Det fortæller den danske dokumentarist Anne Gyrithe Bonne i sin nye film 'Aung San Suu Kyi - Lady of no Fear', som fredag 5. november har premiere på dokumentarfilmsfestivalen CPH:DOX.

Hvis man en eneste gang bliver sat i forbindelse med hende, så kan det ødelægge et helt liv for en hel familie

Samtidig har den burmesiske regring lovet at frigive Suu Kyi på søndag.

Den lille historie »Man har ofte hørt den store historie om, hvordan Aung San Suu Kyi har kæmpet for demokrati i Burma. Men da jeg begyndte at grave i hendes historie, så kunne jeg se, at rammen om den store historie var fuld af personlige tab og fravalg«, siger Anne Gyrithe Bonne

Da Suu Kyi tog til Burma i 1988 var det efter 22 år i England, hvor hun var gift med den fremtrædende tibetologist Michael Aris. Med ham havde hun to sønner.

»Suu Kuy havde faktisk gjort noget utilgiveligt over for sin familie. Hendes far var frihedskæmper og forhandlede uafhængighed med briterne. Man må huske, at de var ærkefjender. Og så gifter hun sig med en af dem. Det var meget imod hendes mors vilje«, siger Bonne.

Burmas mor
I 1988 blev Aung San Suu Kyis mor alvorligt syg, og Suu Kyi rejste hjem for at passe hende. Her så hun for alvor, hvordan det så ud i Burma.

»Da Suu Kyi kom til Burma så hun, hvordan det stod til. Siden tog hun aldrig tilbage til sin familie. Det er ikke fordi hun er en kold skid, men fordi hun kunne se, at hun kunne lede folket. Få dem til at befri sig fra angsten. Det var virkelig et wake up call for hende«, siger Anne Gyrithe Bonne.

Siden da så Aung San Suu Kyi kun sin mand og børn tre-fire gange, og har ikke siden været tilbage i England. Ikke engang, da hendes mand i 1999 lå for døden.

Platonisk kærlighed
»Det er meget rørende, hvordan Michael Aris fra 1988 og frem til sin død rejser verden rundt og spreder sin kones budskab. Jeg har optagelser med i filmen, hvor Michael Aris taler om sin kærlighed til Suu Kyi og om hendes tanker«, siger Bonne.

Det, der tidligere var et helt almindeligt kærlighedsforhold, ændrede sig drastisk. Og ganske hurtigt. Pludeslig var Michael Aris gift med et verdensikon. Og det gik ud over familien.

»Jeg har talt med en lang række af familiens tætte venner både i England og i Burma. De fortæller, at parets to børn er fuldstændig ødelagt af deres opvækst. Suu Kyis kamp for Burma har været så altoverskyggende, at det i meget høj grad er gået ud over forholdet til hendes børn«, siger hun.

Vil ikke rejse
I 1999 lå Michael Aris for døden med kræft. I de sidste måneder blev Suu Kyi tilbudt at blive fløjet til England for at sige farvel, men hun afslog.

»Hun vidste, at hvis hun tog afsted, så ville hun aldrig blive lukket ind i Burma igen. Derfor måtte hun bide den forfærdelige smerte i sig, aldrig at se min mand på dødslejet«, siger Anne Gyrithe Bonne.

Suu Kyi havde taget den beslutning, at hun i højere grad måtte være mor for sit land end for sine børn. Også efter mandens død.

Oprør i vejen

Anne Gyrithe Bonne har aldrig selv mødt Aung San Suu Kyi. Hun har rejst både i England og Burma, talt med parets venner, familie og politiske samarbejdspartnere, men har aldrig været i stand til at komme til at møde demokratilederen, der sidder i husarrest.

LÆS OGSÅ

»Når man er i Burma, så er det helt ekstremt farligt bare at nævne hendes navn. Hvis man skriver en mail til en organisation, så vil de bede dig om ikke at skrive hendes navn. Jeg har ikke nævnt navnet på en eneste af dem, jeg taler med i Burma, fordi det er så farligt for dem at blive sat i forbindelse med Suu Kyi. Hvis man en eneste gang bliver sat i forbindelse med hende, så kan det ødelægge et helt liv for en hel familie«, siger Bonne.

'Aung San Suu Kyi - Lady of no Fear' deltager i konkurrencen om Politikens Publikumpris.

LÆS MERE

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden