0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kulturens grundlov er endt i skuffen

Danmark har underskrevet en kulturkonvention, men siden er der intet sket.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto
Foto: PR-foto

Kulturmøde. Salaam Film & Dialog forsøger at bringe kulturmøder ud til skolebørn. Staten derimod svigter sin rolle på det område, lyder kritikken.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke, fordi det skorter på gode intentioner i de 35 artikler, som Unescos konvention til beskyttelse af kulturel mangfoldighed består af.

Men problemet med konventioner er det samme som med slankekure – de nytter ikke meget uden handling.

Og netop det – handling – har været den store mangelvare, når det, som Dansk Kunstnerråd kalder »kulturpolitikkens grundlov«, i morgen skal evalueres efter fire år.

»Min personlige opfattelse er, at den ikke har haft så stor gennemslagskraft her i landet. Måske fordi vi føler, at vi er kommet meget langt med vores kulturpolitik allerede«, siger Henrik Petersen, formand for Dansk Kunstnerråd.

»Det har måske været lidt af en sovepude«.

Organisationen har taget initiativ til en høring om konventionen, der under overskriften ’Kan verden gøre kulturen større?’ vil lade en række kunst- og kulturorganisationer pege fremad og diskutere, hvad man bør stille op med det hele.

Anledningen er, at Danmark inden 30. april skal sende en rapport til Unesco, hvor man beskriver, hvordan man har implementeret de 35 artikler i praksis.

Og det er ikke lykkedes ret godt, hvis man skal tro Mik Aidt, der er leder af Center for Kunst og Interkultur.

»Beslutningstagerne skrev under på konventionen og lagde den så i skuffen, og der har den ligget siden. Nu er den kort oppe igen, fordi vi skal til at afrapportere«, siger han og tøver ikke med at kalde teksten »et af de flotteste papirer, når vi taler menneskets fremtid«.

Langhåret og løs
Problemet med det flotte papir er dog – som altid, når en masse lande skal enes om noget – at teksten er ganske løs og kan fortolkes i mange retninger. Og så, at Kulturministeriet aldrig har engageret sig i den, mener Mik Aidt.

»Den er meget langhåret og holdt i et etisk og højttravende sprog, så den skal tolkes, ligesom præsterne i sin tid skulle udlægge den latinske Bibel for pøblen«, siger Mik Aidt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter