Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kulturmøde.  Salaam Film & Dialog forsøger at bringe kulturmøder ud til skolebørn. Staten derimod svigter sin rolle på det område, lyder kritikken.
Foto: PR-foto

Kulturmøde. Salaam Film & Dialog forsøger at bringe kulturmøder ud til skolebørn. Staten derimod svigter sin rolle på det område, lyder kritikken.

Kultur

Kulturens grundlov er endt i skuffen

Danmark har underskrevet en kulturkonvention, men siden er der intet sket.

Kultur

Det er ikke, fordi det skorter på gode intentioner i de 35 artikler, som Unescos konvention til beskyttelse af kulturel mangfoldighed består af.

Men problemet med konventioner er det samme som med slankekure – de nytter ikke meget uden handling.

Og netop det – handling – har været den store mangelvare, når det, som Dansk Kunstnerråd kalder »kulturpolitikkens grundlov«, i morgen skal evalueres efter fire år.

»Min personlige opfattelse er, at den ikke har haft så stor gennemslagskraft her i landet. Måske fordi vi føler, at vi er kommet meget langt med vores kulturpolitik allerede«, siger Henrik Petersen, formand for Dansk Kunstnerråd.

»Det har måske været lidt af en sovepude«.

Organisationen har taget initiativ til en høring om konventionen, der under overskriften ’Kan verden gøre kulturen større?’ vil lade en række kunst- og kulturorganisationer pege fremad og diskutere, hvad man bør stille op med det hele.

Anledningen er, at Danmark inden 30. april skal sende en rapport til Unesco, hvor man beskriver, hvordan man har implementeret de 35 artikler i praksis.

Og det er ikke lykkedes ret godt, hvis man skal tro Mik Aidt, der er leder af Center for Kunst og Interkultur.

»Beslutningstagerne skrev under på konventionen og lagde den så i skuffen, og der har den ligget siden. Nu er den kort oppe igen, fordi vi skal til at afrapportere«, siger han og tøver ikke med at kalde teksten »et af de flotteste papirer, når vi taler menneskets fremtid«.

Langhåret og løs
Problemet med det flotte papir er dog – som altid, når en masse lande skal enes om noget – at teksten er ganske løs og kan fortolkes i mange retninger. Og så, at Kulturministeriet aldrig har engageret sig i den, mener Mik Aidt.

»Den er meget langhåret og holdt i et etisk og højttravende sprog, så den skal tolkes, ligesom præsterne i sin tid skulle udlægge den latinske Bibel for pøblen«, siger Mik Aidt.

LÆS OGSÅ Og der er altså ikke nogen, der har taget præsterollen på sig. Det ville også være et svært job, for selv om den kun fylder 17 sider, kan den fortolkes forskelligt, alt efter hvor man tager fat.

Med konventionen i hånden kan man på den ene side tale om vigtigheden af at beskytte national kultur – for eksempel danske film – og med henvisning til samme konvention tale om, at det er vigtigt at støtte kulturel udveksling mellem Danmark og udlandet og mellem forskellige borgere i Danmark.

Hiphopkultur, provinskultur, indvandrerkultur, fortsæt selv. Og det er bare tre punkter.

Svigt i ministeriet
For Mik Aidt er det vigtige selve kulturudvekslingen mellem forskellige befolkningsgrupper i Danmark, og her synes han, at Kulturministeriet har svigtet.

»Problemet er, at ingen tager det alvorligt. Vi har en kulturminister, der siger, at han vil de her ting, men nu skal der handling bag«, siger han.

For staten er fraværende, når det kommer til at fremelske møder mellem forskellige kulturer i Danmark.

Mangfoldighed er lig med innovation, som er lig med vækst



»Der er f.eks. Salaam Film & Dialog, som viser film og bringer mangfoldighedstemaer ud til folkeskoler i landet. De kan kun overleve med hjælp fra private fonde. Hvor er staten henne her? På samme måde kan jeg nævne de første 15 organisationer, som hutler sig igennem, fordi der ikke er nogen vilje fra offentlig side til at medfinansiere dem«.

Og da der ikke er flere penge, må de tages et sted fra, siger Mik Aidt, som dog ikke vil pege på noget konkret, der skal have kniven.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men alle skal engageres, siger han. F.eks. burde Nationalmuseet læse konventionen igennem, inden de sammen med ministeriet planlægger fremtidige mål.

Løber åbne døre ind
Det er Ole Reitov, programchef i organisationen Freemuse, enig i.

Hans organisation arbejder med ytringsfrihed for musikere i hele verden, og han mener, at konventionen – som ikke overraskende også behandler ytringsfriheden – bør være noget, der bliver refereret til i for eksempel en public service-aftale mellem staten og DR.

»Man kunne godt bede Danmarks Radio om at rapportere om, hvordan de lever op til præsentationen af mangfoldighed«, siger han.

»Det har aldrig stået værre til med at præsentere musik fra den ikkevestlige verden. Hvor hører man afrikansk populærmusik eller asiatisk klassisk musik? Hvor vises de store internationale film på public service-tv?«, spørger han.

Et kulturelt mangfoldigt samfund

Kulturminister Uffe Elbæk (R) mener på den anden side, at kritikerne løber åbne døre ind. For kulturel mangfoldighed er en del af den nye regerings politik – og et område, som han selv fokuserer på. »Det ligger som grundlag for alt, hvad vi gør. Vi ønsker at udnytte dynamikken i et kulturelt mangfoldigt samfund«, siger han og fyrer et slogan af, som han har snuppet fra computerfirmaet IBM: »Mangfoldighed er lig med innovation, som er lig med vækst«. Derfor er det også noget, han vil have i baghovedet, når der skal forhandles et nyt medieforlig på plads. »Vi skal finde ud af, hvordan vi får afspejlet det flerkulturelle Danmark«. FACEBOOK









Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce