Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stadsarkitekt Tina Saaby mener, vi skal være mere modige og eksperimentere mere med byrum  som her på Tap E Plads på Carlsberg. Byrummet blev indviet torsdag og er opbygget af stablede aflange egetræssveller til både ophold og parkour. Foto: Lærke Posselt

Stadsarkitekt Tina Saaby mener, vi skal være mere modige og eksperimentere mere med byrum som her på Tap E Plads på Carlsberg. Byrummet blev indviet torsdag og er opbygget af stablede aflange egetræssveller til både ophold og parkour. Foto: Lærke Posselt

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stadsarkitekt: København må ikke blive for pæn

Københavns nye stadsarkitekt vil have plads til eksperimenter og mangfoldighed.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København er en god by og er inde i en god udvikling. Men det er gået stærkt, og det er på tide at evaluere udviklingen og se, hvad den har afstedkommet i øjenhøjde og på gadeplan«.

Sådan lyder det, når man spørger til den nye stadsarkitekt Tina Saabys visioner for hovedstaden. Hun vil ikke stå for at ændre Københavns arkitekturpolitik radikalt.

Hun er rigtig godt tilfreds med byen, men vil bare have mere af det, der gør Københavns stemning speciel. Og her er det selvfølgelig bygningsarkitekturen, men især også byrummene imellem dem, hun vil lægge vægt på.

Se byen i øjenhøjde De enkelte bydele må gerne være forskellige, og den mangfoldighed vil hun gerne understøtte. Der skal være plads til flere eksperimenter i byrum, flere cykler og mere liv mellem husene. »Der har været fokus på rigtig mange bydele i både den store og den lille skala gennem 00’erne. Efter at vi har været gennem en højkonjunktur med en udvikling, der bare er feset derudad med nye byggerier, glæder jeg mig til at komme lidt ned i byen og se den i øjenhøjde. Vi skal ud og iagttage det byliv, der er derude. Er der nok, og er det godt nok?«. Hun holder af de mange store flotte visioner for København, men nu hvor lavkonjunkturen er sat ind og har sat byggetempoet ned, er det vigtigt at se på, hvad udviklingen har afstedkommet. I gang med dåseåbneren Ørestad finder hun er et godt eksempel på et sted, hvor der er udfordringer med hensyn til bylivet. Hun hæfter sig ved, at der nu er planer om at åbne storcentret Field’s udadtil i stueetagen. Denne dåseåbnerstrategi vil hun godt slå et slag for: »Det er et godt tegn på politisk forståelse for, at der skal andre tiltag end bare nye bygninger til for at forbedre bydelene«. Netop evaluering fremhæver hun er alfa og omega, når man eksperimenterer.

Eksperimenter
»Det er interessant, hvis byen tør eksperimentere lidt mere, men det kræver, at vi er meget reflekterende og hele tiden evaluerer, om eksperimenterne skaber mere eller mindre byliv«.

Nørrebrogade er et sådant eksperimenterende byrum, hvor processen dog har været temmelig omtumlet. Men det afskrækker ikke Tina Saaby fra at bruge den metode:

»Det er vigtigt, at man sætter forudsætningerne klart op for borgerne, så kan man sagtens være nysgerrig og eksperimentere, uden at folk bliver skuffede over det«.

Vigtigt at træffe de rette beslutninger
Som stadsarkitekt har Tina Saaby ikke besluttende myndighed over hovedstaden, men hun er den faglige garant og rådgiver for de politiske beslutningstagere. Det betyder også, at hun skal kunne begå sig i et bredt politisk spektrum og være advokat for den arkitektoniske kvalitet i beslutningsprocesserne.

Den side af jobbet er hun ikke spor bange for. Hun har fagpolitisk erfaring som næstformand i arkitektforeningen og har været bygherrerådgiver og proceskonsulent, hvor hun har betjent politikere.

»Det interessante ved at arbejde på dette plan er«, siger hun, »at man ofte træffer de største arkitektoniske beslutninger på et tidligt tidspunkt i processen, hvor man har den mindste viden. Så er det jo vigtigt at træffe de rigtige beslutninger. Det glæder jeg mig til at være med til«.

Mere kant på miljøet
Tina Saaby ser sig selv som en forlænger og ikke en radikal fornyer af Københavns arkitekturpolitik, som er blevet formuleret under den seneste stadsarkitekt, Jan Christiansen.

Hun kaldte sin ansøgning for ’Meget mere København’, hvor hun tog sit afsæt i det gode værktøj, hun mener, arkitekturpolitikken er for politikere og arkitekter. Men hun synes godt, at politikken kan få noget mere kant:

»Man skal sikre sig, at byen ikke bliver for pæn, men i stedet har en stor mangfoldighed, at der er plads til de skæve rum, at alt ikke er ens«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er klart, at jeg vil satse på bæredygtighed, CO2-neutralitet og adfærdsændring. Byen bliver ikke bæredygtig, alene ved at vi efterisolerer. Vi må også ændre vores adfærd. Det er arkitektur på et andet niveau. Det handler om genbrug, affaldshåndtering og infrastruktur. Vi skal lave tiltag, der gør det helt naturligt at tage cyklen frem for bilen«.

Grønt klæder cykler

Den nye stadsarkitekt opfatter sig selv som meget urban. Hun bor ved Hovedbanegården, har hverken bil eller kørekort, men har altid taget cyklen, når hun skulle omkring. Med et ønske om stigende cyklisme har en ny stadsarkitekt mon så også en løsning på den kaotiske cykelparkering, som i gadeplan ofte omtales som et af byens større problemer?

»Ved Skolen på Islands Brygge er der en asfaltbelægning med cykelstativer. Når cyklerne står der, virker det rodet. Men foran skolen er der også tre store træer. Og når cyklerne står under dem, ser det faktisk ikke rodet ud. Her er det træerne og ikke cyklerne, der træder i karakter. Det ser flot ud. Så måske noget mere grønt vil klæde nogle flere cykler. Arkitektur handler jo om, hvordan vi skaber rammerne for den adfærd, vi gerne vil have«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden