Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Historieskrivning. Medlemmer af Fronthistorisk Forening Danmark under en af deres reenactments.
Foto: Ditte Valente

Historieskrivning. Medlemmer af Fronthistorisk Forening Danmark under en af deres reenactments.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker om nazi-genopførelser: Dyrkelsen af Waffen SS er moralsk problematisk

Det er historieforvrægning, når dansk gruppe genopfører krigen ved Østfronten, siger historikere.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medlemmerne af Fronthistorisk Forening Danmark fører en håbløs kamp.

For det kan ikke lade sig gøre at fremstille frivillige danske soldater i Waffen-SS apolitisk uden at gøre vold på historien. Det mener danske historikere.

Kan ikke apolitiseres
»Jeg tror ikke, at de er nazister, og jeg kan godt forstå, at de er bange for at blive stigmatiserede som nazister. Men de forsøger at apolitisere noget, der ikke kan apolitiseres. Når de trækker i uniformer med dødningehovedet, SS-runerne og hagekorset er det en politisk handling«, siger historiker fra RUC Claus Bundgård Christensen.

Han er medforfatter til bogen ’Under hagekors og Dannebrog’ om danskere i Waffen-SS og er i færd med et forskningsprojekt om Waffen-SS.

»Vælger man udelukkende at fokusere på kamphandlingerne og livet ved lejrbålet, svarer det til at holde et forvrænget spejl op foran historien. Waffen-SS var først og fremmest politiske soldater, der deltog i folkemordet på jøderne. Krigen på Østfronten som Fronthistorisk Forening Danmark reenacter, var en ideologisk udryddelseskrig«, siger Claus Bundgård Christensen.

LÆS ARTIKLEN Resultatet af foreningens reenactment bliver blandt andet en relativering af Hitlertysklands grusomheder, mener militærhistoriker og forfatter Jakob Sørensen. »Som historikere mener vi ikke, at man kan abonnere på én del af pakken. Du kan ikke tage en Hells Angels-vest på uden fuldgyldigt at gå ind i den verden. Det er det samme her. Du kan ikke være en helt almindelig soldat i Waffen-SS. Du kan ikke kun være optaget af soldaten i gulvhøjde og undgå at forholde dig til krigsforbrydelser og holocaust. Danskerne, der meldte sig til tysk tjeneste, var en del af en overordentlig forbryderisk organisation, der blev dømt ved Nürnberg«. Grusomheder Til foreningens argument om, at de danske frivillige på et tidligt tidspunkt påtog sig opgaven at kæmpe mod Stalins diktatur, siger Jakob Sørensen: »Det er rigtigt, at det var en motivation. Men argumentet er blevet bedre på grund af den kolde krig, hvor man blev enige om, at Sovjet var fjenden. Men det ændrer ikke ved, at de danske frivillige kæmpede for Nazityskland«. Men det er et helt normalt standpunkt blandt den voksende gruppe af folk, der dyrker reenactment, at de ikke mener, de forholder sig politisk til historien. I den store gruppe af danskere, der dyrker vikinge- og middelaldermennesket, er der heller ikke det store fokus på bersærkergang, voldtægt og korsriddergrusomheder.

Når de trækker i uniformer med dødningehovedet, SS-runerne og hagekorset er det en politisk handling

Det forklarer antropolog Mads Daugbjerg fra Aarhus Universitet, der har forsket i reenactment, og som især har undersøgt, hvordan Slaget ved Dybbøl i 1864 og den amerikanske borgerkrig dyrkes.

»Hele ideen om, at man kan gå apolitisk til historien, er gennemgående for de forskellige grupper. Men i tilfældet med Waffen-SS skæres der så meget fra, at jeg har svært ved at se, at det giver mening«.

Ingen trussel

Men på trods af akademikernes undren, mener de ikke, at dyrkelse af østfrontfrivillige bør forbydes. »Jeg kan ikke se, at det skulle være en større trussel mod noget som helst. Der er ikke noget galt med reenactment som sådan«, siger Claus Bundgård Christensen. »Men jeg synes, at der er et moralsk problem forstået på den måde, at afstanden i tid er kort. Der er stadig mange ofre fra dengang, som stadig lever. Og foreningen optræder til offentlige arrangementer. Der bliver de en slags historieformidlere«. Hvad mener du, der skal gøres?»Jeg kan kun opfordre folk til at læse den lødige litteratur om Waffen-SS og krigen på Østfronten og sætte sig ind i, hvad det var«, siger Bundgård Christensen.







LÆS OGSÅ Men trods den akademiske kritik fastholder Fronthistorisk Forening Danmark, at deres historiedyrkelse er moralsk forsvarlig. »Kritikerne har læst på vores hjemmeside, men de har ikke snakket med os og set, hvad vi foretager os. Det kunne være rigtig interessant for os at møde dem og snakke historie. Vi kan ikke opremse ordret, hvad der står i Claus Bundgård Christensens ’Under hagekors og Dannebrog’, men vi kan give et resumé af bogens indhold og de konkrete fakta. Til offentlige arrangementer anbefaler vi ligeledes bogen«, siger foreningens formand Mads, der ikke ønsker sit efternavn i avisen. »Men vi mener jo, at det generelt kan blive lidt kedeligt kun med bøgerne. Ved at tage skridtet videre og trække i uniformen studerer vi historien aktivt. Jeg har oplevet, at nye medlemmer har læst to bøger på en uge, til trods for at de aldrig har læst bøger før«. »Vi er med til at vække en interesse for historien«. Der er p.t. 10 aktive medlemmer i Fronthistorisk Forening. Deres næste offentlige arrangement bliver i maj.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden