Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krigsbilleder. Medlemmer af Fronthistorisk Forening Danmark i aktion.
Foto: Ditte Valente

Krigsbilleder. Medlemmer af Fronthistorisk Forening Danmark i aktion.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere i SS-uniformer besætter Holbæk i dag

Problematisk, når krigsscener fra Østfronten opføres, mener historikere.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klokken 16 i dag vil militærkøretøjer rulle gennem Holbæks gader, tilrejsende tyskere i værnemagtsuniformer vil marchere mod byens havn i en parade, der indvarsler en genopførelse af de fem år, hvor Danmark var besat.

’Holbæk i krig’ kaldes arrangementet, hvor kommunen i fællesskab med byens kulturinstitutioner forsøger at genskabe scener fra besættelsen – også de mørkere af slagsen. Og dele af det er ganske kontroversielt, mener Claus Bundgård Christensen, historiker på RUC og medforfatter til flere bøger om besættelsestiden, deriblandt ’Under hagekors og Dannebrog’, der handler om danskerne i nazistisk krigstjeneste.

For én ting er, at tyskere er rejst til Holbæk for at marchere rundt i værnemagtsuniformer, hvad der sikkert vil forarge flere, der har haft besættelsen inde på livet – men det er i sig selv blot et billede på, at besættelsen er kommet så meget på afstand, at det, der ville være utænkeligt for 20 år siden, nu kan lade sig gøre, mener historikeren.

Noget andet og det egentligt problematiske er, at en gruppe danskere, der kalder sig Fronthistorisk Forening, i SS-mundering vil genopføre frontlivet, som de danske frivillige i tysk krigstjeneste oplevede i kampen mod Sovjet på Østfronten.

At en forening, hvis fokus mest af alt ligger på soldaterlivet og ikke på nazisme og krigsforbrydelser, er inviteret, er ifølge historikeren »ret forbløffende og temmelig kontroversielt«.

»Når man som de kun fokuserer på krigen og tager den nazistiske ideologi og holocaust væk, er det historieforvrængning ud over alle grænser. De danske SS-soldater var først og fremmest politiske soldater og var i vid udstrækning racistisk motiveret og motiveret ud fra en nazistisk overbevisning. Forstår man ikke det, forstår man ikke deres rolle«, siger Claus Bundgård Christensen, der frygter, at det vil skævvride formidlingen.

»Jeg synes, at det er problematisk at have Fronthistorisk Forening med til sådan et arrangement, for det giver et billede, der også er udbredt på internettet, af, at de danske frivillige SS’ere bare var elitesoldater, der kæmpede godt«.

Historiker Jakob Sørensen, der også har skrevet flere bøger om besættelsestiden, er kritisk over for foreningens fokus:

»Det svarer til at skrive en biografi om en storforbryder og kun nævne familielivet«, siger han.

»Når du tager SS-runer på kraven, fanger bordet. Waffen-SS var den nazistiske spydspids, og det er ahistorisk, hvis man kun synes, at det er spændende, hvordan de gravede sig ned og sloges med russerne, og ikke ser på, at langt de fleste var skolede ideologiske soldater«.

Ikke bare de gode mod de onde

I Fronthistorisk Forening Danmark ved de godt, at det, de laver, er kontroversielt.

»Vi tager uniformer på, der til forveksling ligner dem, der blev anvendt af folk, der deltog i krigsforbrydelser og jagtede jøder. Vi læser megen faglitteratur, og flere af os har besøgt slagmarker og koncentrationslejre og forstår således, at det var vanvid, det der skete dengang«, siger foreningens formand, Mads, der ikke ønsker sit efternavn frem.

»Når vi studerer historien, har vi det hele med, men vi fortæller specifikt om de danske frivilliges kampe i Narva i Estland 1944, for det interesserer os mest«.

Benjamin Lamberth, der er marketingchef i Andelslandsbyen Nyvang, hvor arrangementet finder sted, forsvarer valget.

»Vi vil give en historisk oplevelse for alle sanser og give folk en større viden og lyst til at lære mere. Vi bidrager til, at kommende generationer husker historien og advarslen om nazismen«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Besættelsesfortællingen har været ret ensidig og fokuseret på fortællingen om Modstandsdanmark. Vi vil vise nogle nuancer, så det ikke bare er de gode danskere mod de onde tyskere. Vi kan ikke komme uden om, at 12.000 danskere meldte sig til at kæmpe for tyskerne på Østfronten, og at 6.000 kom af sted«.

Benjamin Lamberth har ikke indtryk af, at Fronthistorisk Forening skulle lægge låg på de danske soldaters krigsforbrydelser, og fremhæver, at arrangementet også byder på en udstilling om danskerne i tysk krigstjeneste.

Desuden skal historiker Kaare Johannesen fortælle om de frivillige ved Østfronten, mens foreningen opfører et slag. Historikeren vil tale om, hvordan eftertiden har set de danske frivillige som de værste landsforrædere, men at billedet er mere nuanceret:

»Der var politisk accept af, at man meldte sig. Først senere kom der en lov, der gjorde dem til forbrydere med tilbagevirkende kraft«, siger Kaare Johannesen.

»Selvfølgelig har soldaterne haft en moralsk pligt, og den morale, jeg vil drage, er, at forestillingen om, at min fjendes fjende er min ven, ikke holder. Nogle gange er alle parterne nogle læsterlige røvhuller«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden