Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dåbsattest? Den danske konge Harald Blåtand rejste omkring 965 Jellingstenene, der fungerede som gravmæle over hans forældre, Gorm den Gamle og Thyra Danebod. Imidlertid er stenene mest berømmede i historisk sammenhæng for påstanden om, at Harald Blåtand gjorde Danmark kristent og dermed lagde grunden til vores nuværende kultur.
Foto: Tobias Selnæs Markussen (arkiv)

Dåbsattest? Den danske konge Harald Blåtand rejste omkring 965 Jellingstenene, der fungerede som gravmæle over hans forældre, Gorm den Gamle og Thyra Danebod. Imidlertid er stenene mest berømmede i historisk sammenhæng for påstanden om, at Harald Blåtand gjorde Danmark kristent og dermed lagde grunden til vores nuværende kultur.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jellingstenene var et stykke propaganda

Arkæologiske udgravninger giver grund til at revidere Harals Blåtands rolle.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Harald konge lod gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald som vandt sig Danmark og al Norge og gjorde danerne kristne«.

Sådan står der på den største af Jellingstenene.

Men måske tog Harald munden lidt vel fuld, da han lod runerne riste omkring år 965.

Igangværende arkæologiske udgravninger ved Ribe Domkirke har nemlig ført til fundet af kristne grave, som ved kulstof 14-undersøgelser er blevet dateret til 800-tallet – altså før Harald Blåtand overhovedet var født.

Fundene tyder på, at Harald Blåtands betydning for kristendommens udbredelse i Danmark ikke var så central, som vi er blevet opdraget til at tro gennem skolernes historieundervisning.

Kristne i 700-årene Der var snarere tale om en langstrakt proces, der har bølget frem og tilbage over flere århundreder. »I karakteristisk selvbevidst stil skrev han, at han gjorde danerne kristne, men man skal nok ikke give Harald Blåtand hele æren, måske var der kristne i Danmark helt tilbage fra 700-årene«, siger museumsinspektør og arkæolog Morten Søvsø fra Sydvestjyske Museer, der sammen med seks andre arkæologer arbejder på udgravningerne på en brandtomt ved siden af Ribe Domkirke, hvor de første sensationelle fund af tidlige kristne grave blev gjort tilbage i 2009. Morten Søvsø forventer, at udgravningerne i løbet af foråret 2012 vil blotlægge mange flere tidlige kristne grave og tydeliggøre billedet af, at mange danskere gik over til kristendommen tidligere, end man har troet.

Som ringe i vandet
Morten Søvsø mener, at de kristne grave i Ribe er udtryk for, at missionæren Ansgars rejse til Danmark i 826 ikke har været så stor en fiasko, som hidtil antaget i historieforskningen, og at de bør give historikerne grund til at genoverveje Harald Blåtands betydning for kristendommens indmarch i Danmark.

Men det vil ikke ske fra den ene dag til den anden, siger Morten Søvsø.

»Arkæologiske resultater siver jo. Det er ikke sådan, at alle skolebøger bliver inddraget, og så kommer der en ny, statsautoriseret version. Det udvikler sig langsomt, som ringe i vandet«, siger han.

Bekvemt med en fælles dåbsattest
Brian McGuire er professor i historie ved Roskilde Universitet med speciale i middelalderen, og han har forsket i Danmarks kristning. Fundene ved Ribe Domkirke svarer godt til den opfattelse, som hans læsning af litterære kilder har givet ham, nemlig at der var tale om en gradvis accept af den nye religion fra flere og flere lag i befolkningen.

»Jeg er ikke overrasket. Jeg har ventet på, at arkæologien ville vise, at kristningen af Danmark begynder langt tidligere end Harald Blåtand. Det er en lang, lang proces. I en bog fra 2008 har jeg kaldt den ’Danmarks kristning 700-1300’«, siger Brian McGuire. Han mener, at det har været enøjet at tage Jellingstenenes runer bogstaveligt.

Et stykke prograganda

»Det har været et nationalistisk selvmål at hævde, at én dansk konge har kunnet gøre Danmark kristent ved en politisk beslutning. Man har ikke overvejet, at Jellingstenene var et stykke propaganda, man har taget det helt alvorligt, at Harald gjorde danerne kristne«, siger han.

Det er en del af den danske identitet at forestille sig, at vi har en dåbsattest, der viser, præcis hvornår vi blev kristne. Det gør det jo mere overskueligt

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han kalder det »en primitiv idé«, som han håber vil tabe terræn, men han ved ikke nøjagtigt, hvordan man får kommunikeret ud til den bredere befolkning, at der er andre elementer i overgangen til kristendommen end bare Harald Blåtand.

For selv om nogle danskere i historieinteresserede lag ved, at ideen om, at Harald Blåtand egenhændigt gjorde os kristne, er en myte, skal der gøres op med en udbredt forestilling.



Brian McGuire mener, at man i Danmark har holdt fast i denne fremstilling, fordi det er praktisk at kunne trække en streg i sandet, der markerer, hvornår vi blev, som vi er i dag. Og ikke mindst, når stregen er udformet som en dekorativ runesten, som alle danskere nemt kan tage hen at beundre.

»Det er en del af den danske identitet at forestille sig, at vi har en dåbsattest, der viser, præcis hvornår vi blev kristne. Det gør det jo mere overskueligt«, siger han.

Alligevel er der ikke grund til at skrive Harald Blåtand ud af historiebøgerne, mener Brian McGuire.

»Han er vigtig. Han er det gode eksempel, der blev overbevist om, at det var en stærk og god religion, der var bedre end det, han havde fra sine forfædre. Men han er bare en person i et forløb, der varer flere århundreder«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden