0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

HuskMitNavn: »Jeg ville aldrig male på Jagtvej 69«

Shepard Faireys gavlmaleri ved Jagtvej 69 er overmalet for anden gang.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

hærget. Nu er også Shepard Faireys nye udgave af vægmaleriet blevet oversprøjtet med maling.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nogle gange sker det, at en glad gæst i al venlighed kommer til at ytre noget, som bliver modtaget negativt.

Tænk for eksempel på dengang, den haitiansk-amerikanske sanger Wyclef Jean på Roskilde Festival hilste på sit publikum ved at råbe: »Hallo Germany!«.

Måske er det ikke helt forkert at drage en kulturel parallel til de sidste ugers kontrovers om Jagtvej 69 og det vægmaleri, som den amerikanske streetartkunstner Shepard Fairey færdiggjorde for 14 dage siden.

Han troede ikke, at han var i Tyskland – hans kulturelle indsigt og indlevelse er trods alt større end sangerens. Han gjorde sig skyldig i at male en fredsdue ledsaget af ordet ’Peace’ ved matriklen Jagtvej 69.

Overmalet for anden gang
Det gør man ikke ustraffet. For få dage siden blev Shepard Faireys vægmaleri overmalet for anden gang.

Og kunstneren forlod tilmed landet med et blåt øje, efter at en gruppe unge overfaldt ham sidste fredag.

For symbolsk set koger tomten, hvor det gamle Ungdomshus engang lå, stadig af en vrede, som lever gennem mantraet: ’Intet glemt, intet tilgivet’.

En konflikt var ligefrem uundgåelig, mener sociolog og ph.d. Rene Karpantschof, der har specialiseret sig i politiske bevægelser, og som selv har en fortid i bz-bevægelsen.

»For Ungdomshusets tilhængere symboliserer tomten den politiske magts ødelæggelse af et kulturcentrum, og det symboliserer en ekstremt voldelig konflikt mellem samfundet og de unge. Maleriet er derfor blevet opfattet som et arrogant forsøg på at skønmale og komme fernis på konflikten og oprøret«.

Shepard kritiserer pressen
Den amerikanske kunstner valgte for få dage siden at fortælle sin version af sit københavnerbesøg på sin hjemmeside.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter