0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin P. Schmidt/polylogues studio
Foto: Martin P. Schmidt/polylogues studio

Fantasi. Hvad kommune og metroselskab savner af visioner i deres plan for Københavns Rådhusplads, har Politikens læsere til fulde. 164 forslag blev indsendt til Politikens konkurrence om pladsens fremtid. Her et af de mere radikale, nemlig Martin P. Schmidts forslag, der blandt andet indebærer, at Krinsen på Kgs Nytorv rejses på højkant.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læsernes Rådhuspladsen: En ordentlig fremvisning af fantasi

Idékonkurrence. Hvordan skal Rådhuspladsen se ud efter metrobyggeriet? Politiken har modtaget 164 forslag.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Asta Tøt Vemmelunds bud lander allerede i vores mailboks før middag samme dag, idékonkurrencen er udskrevet.

Gode ideer behøver jo heller ikke at tage lang tid, det gælder bare om at få dem og have evnen til udtrykke dem.

Astas klare håndtegning viser en ordnet og hyggelig Rådhusplads med kvadreret belægning, kirsebærtræer på række langs vejene og blomsterbede foran rådhuset.

Ud til metroens forplads har hun tegnet bænke og låger, og midt på pladsen er der gynger, rutsjebane og sandkasse. Sandet ligger ikke kun inden for kassens rammer.

Asta blev ikke blot den første, der med sin tegning afleverede et illustreret forslag, hun blev også konkurrencens yngste deltager, 7 år.

Hun slog temaer an, der diskuterer, hvad byens centrale plads skal kunne, og som andre følger op på.

LÆS MERE

En kingsize vandseng
Jacob Bang Korsholm fra Horsens foreslår således i ’En levende plads’, at man anlægger et gulv på pladsen, der sættes i milde svingninger af de folk, der går på det.

Som han skriver:

»Forestil jer at gå på en vandseng i stort format«.

I samme bevægende boldgade foreslår norske Marion Højriis Jensen og Sophie Bundgaard Mortensen, at pladsen bliver belagt med et gymnastikgulv.

Og man skal ikke bare kunne hoppe og springe, belægningen består af lange bånd, der efter behov foldes op til bænke.



Syv kategorier
Begge forslag angriber pladsens belægning.

Det er en af de syv kategorier, som vi jævnt kan opdele de indkomne forslag i, alt efter deres dominerende træk.

Andre kategorier er ’landskaber’, ’bygninger’, ’kunst og monumenter’, ’tribuner og amfiteatre’ samt forslag, der enten klart ’afskærmer’ eller markant ’udvider’ fodgængerdelen af pladsen.

De afskærmende forslag består som regel i at sætte stærkt markerede kanter ud til H.C. Andersens Boulevard i form af mure, forsænkninger eller beplantninger.

I denne kategori var også nogle ældre forslag fra tidligere konkurrencer, som kunne tilpasses de nye forhold.

Grav boulevarden ned
F.eks. arkitekterne Ib og Jørgen Rasmussens forslag om at bygge en søjlearkade a la Markuspladsen oven på en nedgravet H.C. Andersens Boulevard. Arkaden føres i en vinkel hen over metroen og bliver her en stationsbygning.

En variation over denne funktionsopdeling af pladsen er forslag med tribuner eller amfiteatre. De løfter et hjørne, enden eller kanten af pladsen op i siddetrapper.

Nogle er udformet som store skiver eller skåle, og de fleste levner plads til små servicebutikker under trapperne og overdækker stationsområdet.

LÆS MERE

De er alle bedre sammentænkte med pladsens skala end Metroselskabets tre skæve tribuner. Men i dommerkvartetten mener vi ikke, at det styrker pladsen at lave en stærk opdeling af rummet.

Trappebænke med fjernvarme
Et af de bedre i kategorien er dog et socialt inkluderende forslag om at lave lange trappebænke uden armlæn.

Jesper Nielsen, Andreas Skov Petersen og Tom Mose Petersen har således taget udgangspunkt i Metroselskabets design af tribuner og delt pladsens rum op ved hjælp af lange skæve trappebænke med indlagt fjernvarme.

Hovedparten af læsernes forslag enes om at ville sløjfe biltrafikken i Vester Voldgade for at give pladsen et ubrudt forløb og en naturlig rygstøtte i pladsens solside.

Men for dem, der ønsker en kæmpe Rådhusplads for gående og cyklende, kræver det også en nedgravning eller sløjfning af biltrafikken på H.C. Andersens Boulevard.

I denne kategori af store åbne pladser har Jens Hvass udarbejdet et funktionelt detaljeret forslag centreret omkring en meget stor ring af træer og bænke.

Han har mange gode tanker om funktionerne omkring ringen, blandt andet et økologisk marked. Pladsens ’huller’ i de overdækkede nedkørsler fra Vesterbrogade fylder han med grønne propper, beplantning, der kan afskærme fodgængerpladsen.

Nedgravning af gader har dog den ulempe, at de er meget bekostelige, og at de lange nedkørsler i de tilstødende byrum forhindrer, at man kan krydse gaden.

Nostalgikerne
Hvis forslagene, der skarpt funktionsopdeler pladsen, præsenterer en mere nostalgisk tilgang til byrum, bliver der lukket lidt mere op for fremtidsvisionerne, når vi kommer til kategorierne ’bygninger’, ’monumenter og kunst’ og ’landskab’.

FOTO

OP Arkitekter slår således ud med armene og foreslår, at Politikens redaktion rykker ind i et kæmpe Byens Hus med udadvendte funktioner i nederste etager.

Det skal ligge lige over for Rådhuset og have metrostationen i kælderen og helikopter på taget. Det er et muntert og (over)frisk bud, der er flot og dramatisk visualiseret fra fugleperspektiv, men skyggen fra P’ets store udkragning vil nok ikke være helt så sjov set fra gadeniveau.

Udkigstårn med klatrestativ
Andre stiller pavilloner til musik og tale op på pladsen, men i juryen finder vi ikke, at nogen af forslagene til yderligere møblering af pladsen løser dens problemer.

Alligevel kan vi ikke undgå at blive charmerede af stregen i Zakiya Ajmis illustrationer af et højt udkigstårn, der også er et klatrestativ.

Blandt buddene på at stille kunst op på pladsen enes forslagsstillerne om, at en flot plads har et monument på midten.

Annonce

Det kunne enten være Lurblæserne, Frihedsstøtten, Dragespringvandet inklusive den oprindelige skål, en forstørret H.C. Andersen-statue eller verdens største træ(!).

Lighederne til trods kommer Per Kragh Møller med lidt af en overraskelse i sit forslag: I en hævet cirkelform har han placeret tolv fakler i hver sit vandbassin, der skal fungere som et sindrigt ur.

Forslagets patos i en mørk illustration, hvor pladsens facader er udraderet, stikker virkelig ud blandt konkurrencens mange langt mere idylliserende forslag.

Men det er alligevel i noget så jordnært som kategorien af landskab, der bliver tænkt mest luftigt.

Krinsen på højkant

Høje skalkonstruktioner med grønt på toppen kunne indføre et nyt fodgænger- og opholdsniveau til pladsen, og hullerne i skallerne kunne skabe dramatisk indrammede kig til pladsens arkitektur.

Burmeister Arkitekter har lavet et af disse forslag, Zoom Arkitekter et andet.

Men det vildeste af denne type kommer fra Martin P. Schmidt/polylogues studio, der foreslår en ny Vesterport ind til Strøget arrangeret som et loopende landskab.

I et diagram viser han, hvordan han tænker Krinsen fra Kgs. Nytorv rejst på højkant. Det bliver i hans fortolkning så til svævende øer af græsplæner i et loop, der løber ud i gang- og cykelforbindelser over H.C. Andersens Boulevard.

Ikke kun for københavnere
Engagementet i byen er imponerende. Det er ikke forbeholdt københavnere at tænke pladsens betydning som en attraktion, et spejl eller et ikon.

Pladsen udtrykker måske endog mere for ikke-københavnere, hvilken type by hovedstaden er. Forslag er kommet fra alle vegne, Slagelse, Skørping og Shanghai.

Vi vælger at præmiere tre meget forskellige forslag, der netop kan bruges i en videre debat om, hvad en moderne by skal kunne, og hvad dens centrale plads skal byde på, funktionelt og æstetisk.

Det er tre klare ideer, der repræsenterer hver sin position i forestillingerne om Rådhuspladsen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?