Det ser ud, som om de er ved at regne den ud inde i Dansk Industri. Da jeg forleden passerede Industriens Hus på Rådhuspladsen, løb rækker af tal hen over den spritny facade, som om den pludselig var omdannet til en revisors arbejdsskærm. Lysende facader Uanset hvad tallene skulle betyde, er mediefacaden kvadratmetermæssigt et voldsomt stort bidrag til byens lys. En oplysning, der får København til for alvor at springe ud af middelaldermørket og ind i et postmoderne opløst rum. Byens lys er meget mere end det, der foregår på dens facader.

LÆS OGSÅ Redaktør: »Copenhagen Arena ligner et lækkert møbel«

Et hurtigt kig i gaderummet omkring Industriens Hus viser billygter, cykellygter, blinklys, neonreklamer, videoskærme, lysaviser, lysskilte, gadelamper, projektører, lysmaster, lyskurve, stemningsbelysning, spots, forretningsvinduer, månelys, advarselslys, facadelys, effektbelysning og byggepladsbelysning.

Husene står langtfra alene om at give lys til byen, men det er et nyt fænomen, at deres facader lyser.

Det samme i hundredvis af år
København har nemlig altid gået for at være en mørk by.

Når solen gik ned og mørket sænkede sig over byen, kom lyset frem inde fra husene. Det strømmede ud ad vinduerne og fortalte om det liv og den varme, der var inde i de små huler.

På nær stueetagerne, der længe har badet i det gule skær fra den wireophængte gadebelysning, henlå de solide husfacader som regel i mørke.