Bodil Jørgensen: Nogle engle falder opad

Bodil Jørgensen siger selv, at hun elsker sit køkken. Som rum. Det mentale rum, hun søger ind i, er til gengæld det religiøse. Da hun blev skilt, følte hun, at hun mistede sit ansigt over for Gud, for hun havde lovet, at det var til døden skilte. En tid vovede hun end ikke at bede aftenbøn. Foto: Miriam Dalsgaard
Bodil Jørgensen siger selv, at hun elsker sit køkken. Som rum. Det mentale rum, hun søger ind i, er til gengæld det religiøse. Da hun blev skilt, følte hun, at hun mistede sit ansigt over for Gud, for hun havde lovet, at det var til døden skilte. En tid vovede hun end ikke at bede aftenbøn. Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Det unge par steg på i Nyborg. De havde pladsbilletter.

Så Bodil Jørgensen måtte overlade sit vindue til pigen og selv tage plads på et sæde ud mod gangen. Det var 25. april 1988. Den vidunderligste forårsmorgen, husker hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her