Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Urørlig. »Jeg kan lide udfordringen i at komme op. Nogle gange er det et kæmpe projekt, og nogle gange kan det slet ikke lade sig gøre. Og så er det fedt at røre en flade, der aldrig er rørt før«, siger Spyo siddende på en bænk i Folkets Park på Nørrebro.
Foto: Joachim Adrian

Urørlig. »Jeg kan lide udfordringen i at komme op. Nogle gange er det et kæmpe projekt, og nogle gange kan det slet ikke lade sig gøre. Og så er det fedt at røre en flade, der aldrig er rørt før«, siger Spyo siddende på en bænk i Folkets Park på Nørrebro.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grafittimaler skriver slagord fra byens tage

For Spyo er gavludtrykkene en måde at udtrykke sig på i gadestøjen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Helt deroppe, hvor byen stopper, og himlen begynder, står de skrevet.

Budskaber, navne, bogstaver – maling mod facade:

»Dine penge mig i røven«.

»Natten r min«.

»Selvfed provins«.

De seneste år er flere og flere dukket op i gadebilledet – de såkaldte rooftops, graffiti malet på eller helt oppe ved hustagene.

Dér står bogstaverne til irritation for beboerne i bygningerne og til overraskelse for mange på gaden.

Kalder sig Spyo
I seks år har en københavnsk fyr, der kalder sig Spyo, kravlet rundt på tagene for at sætte sit præg på byen.

Han er ikke den eneste, der maler fra tagene – en lille håndfuld gør, gætter han på. Men det er ikke sådan, at de alle kender hinanden.

»Jeg kan lide udfordringen i at komme op. Nogle gange er det et kæmpe projekt, og nogle gange kan det slet ikke lade sig gøre. Og så er det fedt at røre en flade, der aldrig er rørt før«, siger han siddende på en bænk på i Folkets Park på Nørrebro.

Han har malerstænk på hættetrøjen.

Rebel med malerrulle Når muligheden byder sig, bruger han natten på maven liggende på et fladt tag med armene ud over kanten.

Bevæbnet med en malerrulle på en teleskopstang og rigelige mængder maling smører han jomfruelige vægge til med sine budskaber eller sit navn.

Udenom ligger den slumrende by.

»Der er en oplevelse i det. Jeg lever ikke et specielt spændende liv. Så ligger jeg og stener lidt, hvis det er godt vejr, og man skal også være vågen, ik’. Da jeg lavede den med Birthe Rønn, boede der nogen under taget, og jeg kunne høre en mand ligge og snorke lige neden under mig. Der er også noget adrenalin i det, ik’«.

Han vil ikke gå i detaljer med, hvordan han kommer op på tagene, for muligheden skal ikke ødelægges for ham eller andre, der vil forsøge vovestykket, siger han.

Ulovlig geschæft
Spyo vil heller ikke have sit navn, sin alder eller andre oplysninger om sit liv frem, for han ved, at det, han gør, er ulovligt.

»Hovedparten af de mennesker, der ser mine ting, synes garanteret, at det er latterligt, og det kan jeg egentlig godt lide. Sådan en boligblok, som er en ejerforening ... de bliver helt sikkert ramt af det. Jeg kan godt lide, der sker noget i folks liv, du ved. Nogle gange er det ikke specielt fedt for dem, men så sker der i det mindste noget andet, end at de glaner tv, og pengene ruller ind på kontoen«.

Gaden rykker indenfor
Siden graffitiens første tid har tagene været et eftertragtet bytte. Det er svært at komme derop, og malere kan lure i årevis på en specielt attraktiv væg, indtil muligheden byder sig.

Fra malernes synspunkt er det også en god ide at smøre malingen på højt oppe, for på den måde får ens frembringelser lang levetid.

Bliver stående
Sagen er jo den, at hvor nattens folk ganske frivilligt lægger sig på maven med malerrulle og hjertebanken, så kan bygningens ejere ikke få et malerfirma til at gøre det efter.

Sikkerhedsregler skal overholdes, stilladser skal bygges – og det kan blive meget dyrt. Derfor bliver bogstaverne ofte stående i lang tid.

Søs Uldall-Ekman og Christina Bennetzen driver Danmarks største blog om gadekunst, streetheart.dk.

De arrangerer også workshops, guidede ture, events og foredrag knyttet til gadens kunst, og makkerparret kategoriserer rooftops som en del af gadens poesi, en mutant mellem graffiti og den gadekunst, der er boblet massivt frem de senere år.

Forventer det ikke
»Rooftops møder dig, hvor du overhovedet ikke forventer det. Som bymennesker oplever vi så mange indtryk, at vi er nødt til at si dem fra.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når man cykler hjem fra arbejde, ser man kun det, man skal bruge til noget på vejen, men hvis der pludselig på en af gavlene står noget, vi ikke har set før, så bliver man revet ud af den vante færden, og der er mulighed for at opleve kunsten uden omsvøb«, siger Søs Uldall-Ekman.

»Ud over at det er et oprør mod samfundet, det borgerlige og det konforme, så er det meget mere end bogstaver. Det er ikke bare for sjov, når der står »One man’s trash, another man’s treasure« – det er en kæmpe kommentar til, hvordan et hood som Nørrebro for resten af Danmark, der ikke kender noget til København, er et farligt sted – mens det for de mennesker der bor der, er deres hjem. Et sted, de virkelig holder af og kæmper for«.

Rykket indenfor
Og for første gang er Spyos bogstaver nu rykket indenfor.

På kulturhuset Støberiet, som ligger på Blågårds Plads på Nørrebro, åbnede i fredags en udstilling af hans egne fotos af gavlmalerierne.

Billederne vil blive solgt, og det er første og nok også sidste gang, det sker. Pengene kommer dog hverken til at gå til ham eller kulturhuset, men vil blive brugt på en overraskelse, der bliver delt ud, når udstillingen lukker.

»Vi prøver at åbne øjnene for dem, der bruger vores hus. Vi synes, det er vigtigt folk kigger på byen, baggårdene, kigger op og prøver at opleve alt det, byen kan tilbyde dig. Der er mange mennesker, der går på gaden, som aldrig kigger op«, forklarer Anna Geisler, der arbejder på Støberiet og står bag udstillingen.

Frydefuld paranoia
Spyo startede med at male i en relativt sen alder. Han lavede sit første tag for ti år siden. Siden har man malet en del graffiti med spraydåser rundt i byen.

Men over Kvickly ved Nørrebros Runddel stod der nogle ord, der inspirerede ham.

På gavlen, hvor der i dag er malet en glad grøn øgle, kunne man i årevis læse: ’I Always feel like shoplifting’.

Stjæler meget
»Jeg altid har stjålet meget, så den talte til mig. Lige meget hvor jeg var henne, fik jeg lyst til at stoppe ting i lommerne«, siger han.

Men det var ikke kun budskabet, der ramte ham, også formen, og senere begyndte han at male sine egne gavle med budskaber, som ofte virker meget politiske – for eksempel på Vesterbrogade, hvor der med kæmpe typer står: ’Politi er dumt’.

»Det kan være, jeg læser i avisen og bliver irriteret over noget, og så får jeg lyst til at skrive et eller andet. Nogle gange ved jeg det overhovedet ikke, før jeg ligger deroppe. Nogle gange tror jeg, det bliver opfattet mere kritisk, end det er, hvor det bare lægger op til åben debat«.

Pladsen passer ikke altid
Det er dog ikke altid ligetil at få bogstaverne til at passe med den plads, der er til rådighed.

»Malerrullen er sådan her«, siger han og viser bredden med hænderne.

»Hvis der så er 15 bogstaver, så prøver jeg at tælle, om det kan være der med mellemrum. Så skridter jeg bogstaverne op på gavlen«.

Han rejser sig viser med små skridt, hvordan han måler af. Skridt for skridt hen ad græsset.

»Den der med Birthe Rønn, der var det sidste ’n’ rimelig presset. Jeg måtte helt ud på siden med benene og ligge. Men det havde også været latterligt med en stavefejl«.

Sætter præg på verden

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For Spyo er gavludtrykkene en måde at udtrykke sig på i gadestøjen og sætte sit præg på verden.

Samtidig er det en konsekvens af at leve et liv, der går i en modsat retning end det meste af Danmark.

En ventil »Det er min ventil. Nogle spiller fodbold, nogle trutter i en klarinet, jeg synes, det er sjovt at male tage. Der er ikke nogen dybere forklaring. Men jeg tager aldrig for store chancer. Det er ikke sådan livet på kanten-agtigt«. Men suset er der alligevel. Adrenalinen, når han pludselig bliver opdaget midt i arbejdet og må flygte hen over tagene. »Det er meget fedt med den slags paranoia. Tænk, hvis den ikke var der. Så var jeg bare sådan en, der trillede rundt og ikke kunne mærke noget«.






Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden