Det er en formsag at anskaffe sig et speedbådskørekort, og mange speedbådssejlere og vandscooterførere aner ikke, hvad de foretager sig, når de er på vandet.
Risikoen for at komme til skade eller at skade andre er derfor overhængende.
Så kontant er meldingen fra Dansk Søredningsselskab og fra en indehaver af det certifikat, der siden 1999, og efter en række alvorlige dødsulykker, har været lovpligtigt at have, såfremt man vil sejle i speedbåd og vandscooter.
Med kortet i hånden har man papir på, at man kender til søfartsloven, ligesom man forventes at have tilstrækkelige praktiske færdigheder, der retfærdiggør, at man kan føre hurtigbåde med dusinvis af hestekræfter og tophastigheder langt over de 100 kilometer i timen.
LÆS OGSÅ Københavns Havn plages af »hasarderet vanvidssejlads«
Men som ibyen.dk i går kunne fortælle, hærges Københavns havn af fartbøller, der hensynsløst pløjer igennem havneløbene, bryder alle fartgrænser, og ingen hensyn tager til havnens øvrige brugere.
Og det kan blandt skyldes, at de, der fører de krasbørstige speedbåde og vandscootere, har fået deres speedbådskørekort på trods af, at de ikke kender reglerne til havs, eller har evnerne til at styre de fartøjer, de drøner rundt i.
Skyld i ulykker
Det fortæller Kenneth Jacobsen, der er sektionsleder i Dansk Søredningsselskab, som rykker ud, når der sker ulykker i havnen, og som desuden jævnligt er på vandet for blot at observere.
»Man får lidt teori og prøver lidt praktisk sejlads, og har man bare en anelse omløb i hovedet, kan prøven bestås med venstre hånd«, siger han, der trods 10 år i branchen endnu ikke har hørt om nogen, der er dumpet.
Som reglerne er i dag, kan alle over 16 år tilmelde sig et kursus af enten 1 eller 2 dages varighed, hvor man udsættes for en række praktiske og teoretiske øvelser. Kurserne udbydes af mange forskellige private firmaer og koster typisk i omegnen af 1.000 kr. – 1.500 kr.
Borgmester: Politiet skal øge indsatsen mod vanvidssejlere i havnenEfter endt undervisning testes man ved en prøve i sine færdigheder, og lever man op til Søfartsstyrelsens krav, kan man i princippet sætte sig bag rattet på sin speedbåd dagen efter.
Kenneth Jacobsen vurderer, at den mangelfulde uddannelse og lette adgang til certifikatet er skyld i mange af de ulykker, der sker i havnen og i den generelle hensynsløshed, der synes at herske på vandet.
»Folk tror jo, at de kan klare hele verden, så snart de har beviset. Men virkeligheden er, at folk ikke har den fjerneste ide om, hvad i alverden de render og laver. Og det er den vanvidssejlads, vi hver dag ser i havnen, et tydeligt bevis på«, siger han.
Sværere at bestå og bedre undervisning
Han mener, at den afsluttende prøve bør stille langt større krav, ligesom den praktiske del af undervisningen bør tillægges langt større vægt.
»De 16-årige knægte, Søfartsstyrelsen sender på vandet, har jo ikke mere end 20 minutters erfaring bag et rat i en speedbåd. Og den teori, de har fået gennemgået på et par timer, har de da hurtigt glemt. Både teori og praksis bør opprioriteres«, siger han.
Kenneth Jacobsen bakkes op af Cristina Christensen, der altid gerne har ville prøve kræfter med speedbåde, og som derfor tog certifikatet sidste år.
»Alle og enhver kunne bestå det kursus, jeg gik igennem for at få mit bevis. Kravene var latterligt lave, og det er helt uforsvarligt at sende folk på vandet med så begrænset en viden om alt lige fra bådens funktion, reglerne for havnesejlads og procedurerne for, hvordan der skal handles, hvis ulykker opstår«, siger hun og fortsætter:
Havnens erfarne folk: Vanvidsræset bliver værre år for år»Folk aner jo ikke en disse om, hvad der venter dem, når de har fået deres bevis. Flere af dem, jeg tog kurset med, kom nemlig slentrende mange timer for sent, og nogle halvsov det meste af tiden, fordi de havde tømmermænd. Alligevel bestod de uden problemer prøven og kan nu boltre sig i vandet, som det passer dem. Det er fuldstændigt uforsvarligt«, siger Cristina Christensen, der efterlyser langt strengere adgangskrav og mere omfattende undervisningsforløb.
»Kurserne burde strække sig over meget længere tid, måneder måske, så teori og praksis rigtig kan sætte sig fast. Og så bør det være sværere at består prøven, som i øvrigt også burde være delt op i en både teoretisk og praktisk del. Det er den nemlig ikke i dag«, siger Cristina Christensen.
Afviser kritik
Hos Søfartsstyrelsen genkender man problematikken med vanvidssejlads i Københavns havn, men man affejer al kritik af både undervisningens indhold og omfang, ligesom man vurderer, at prøven har den sværhedsgrad, den skal have.
»Problemet er ikke prøven og undervisningen. Hvis folk ikke demonstrerer tilstrækkelig viden, så dumper de. Består kursisterne omvendt prøven, som er præcis så svær, som vi mener, den skal være, så er de fint klædt på til at færdes i havnen«, siger specialkonsulent i Søfartsstyrelsen Steen Emborg.
Han medgiver dog, at man trods en bestået prøve »stadig vil være noget grøn i det. For ligesom med kørekort til biler, tager det jo lang tid, før man kan kalde sig en rutineret sejler«.
DOKUMENTATION Her bryder to jetski-førere loven i Københavns havn
Han fortæller endvidere, at de censorer, styrelsen godkender og sender ud til prøver, er fint uddannet, og at styrelsen desuden jævnligt sender tilsynsførende ud til speedbådsskoler, som de mistænker for at lade elever bestå for let.
»På den måde fanger vi de brodne kar, der altid vil være«, lyder det.
Ifølge Steen Emborg er problemet ikke manglende viden om søfartsregler og ringe praktisk erfaring, men derimod et moralsk forfald blandt især de unge af havnens brugere.
»De unge i havnen, der ter sig tosset, er udmærkede klar over, at de bryder reglerne. Dem kender de fint, og derfor er det et spørgsmål om at ændre på hele den kultur, der hersker på vandet. Der er behov for en moralsk opsang«, lyder det.
fortsæt med at læse
