Udtale. »Det såkaldt lavkøbenhavnske er ikke mere dominerende i Ishøj end i Hellerup. Og det er, fordi de unge justerer deres sprog efter hinanden og ikke bare kopierer de ældre generationer.« siger sprogprofessor Jørn Lund.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Udtale. »Det såkaldt lavkøbenhavnske er ikke mere dominerende i Ishøj end i Hellerup. Og det er, fordi de unge justerer deres sprog efter hinanden og ikke bare kopierer de ældre generationer.« siger sprogprofessor Jørn Lund.

Kultur

Det flade a er dødt - både i Gentofte og Ishøj

Gymnasieelever låner træk fra både lav- og højkøbenhavnsk i deres udtale.

Kultur

Tilbage i 1970 sagde de fleste unge ’en snajl på vajn er tajn på rajn i Spanien’ med åbent a som i ’fange’.

Men i dag bruger de fleste den klassiske rigsmålsudtale ’en snegl på vejen er tegn på regn i Spanien’ med et lysere a, næsten som i ’kaste’. Og det gør de, uanset om de vokser op i Gentofte eller Ishøj.

»Udtalen har forskudt sig i retning af det lyse a, hvor vi i 1970 troede, det ville gå den anden vej. Altså en fuldstændig modsatrettet bevægelse«, siger sprogprofessor Jørn Lund, der også er nyudnævnt formand for Dansk Sprognævn.

Ud med det flade 'a' I 1970 skrev han sammen med professor Lars Brink afhandlingen ’Dansk Rigsmål’.

Og 40 år senere tog de på besøg på Ishøj Gymnasium på den københavnske Vestegn og på Aurehøj Gymnasium i Gentofte for at se, hvordan det var gået med den udvikling af udtalen, de var på sporet af dengang.



Deres undersøgelse viser blandt andet, at det flade lavkøbenhavnske a i ’mand’, og ’Kattegat’, som de for nogle årtier siden troede ville blive det dominerende i den danske udtale, er på retur.

I midten af 1970’erne var det flade a ellers på vej til at sejre overalt i landet. Men nu har de nye generationer skiftet kurs. Og 90 procent af unge født omkring 1990 har valgt det flade a fra og bruger i stedet et traditionelt kort a.

Indflydelse fra høj og lav
Hvorfor vi har smidt de flade a’er og bevæget os mod en lysere udtale, vil de to professorer ikke give noget bud på. Men:

»Nogen vil nok mene, at det har indflydelse, at man omkring 1970 solidariserede sig med arbejderne og det var ungdomsoprørets tid, hvor referencerammen i dag er at have individuel succes og tjene penge. Man kunne tolke det som en bevægelse fra en venstredrejning mod en højredrejning, hvor vokalerne følger med. Men vi nøjes nu med at konstatere, at sådan er det gået«, siger Jørn Lund.



Gymnasieeleverne siger heller ikke længere ’fårlk’ når de mener ’folk’. I stedet bruger de en vokallyd, der er lysere og mere hen ad ø som i gammeldags Hellerupdansk.

Både afskaffelsen af det flade a og den lysere vokallyd i ’folk’ er sproglige træk, der socialt set kommer oppefra. Men lavkøbenhavnsk har nu også gjort visse landvindinger i løbet af de seneste 40 år.

Når unge i dag vil sige tallet 40 ,siger de ikke ’førre’ med ’føer’. De siger heller ikke ’stirre’ men ’stiier’. Ligesom de siger ’grask’ og ’prast’ når de mener ’græsk’ og ’præst’.

»Selv Hellerup-børnene udtaler æ som a, når æ’et kommer efter r . Det er ikke et langt og markeret a, som når man gør nar ad lavkøbenhavnsk og siger ’praaast’. Det er bare et stilfærdigt og kort a. Så vi har altså både noget, der kommer oppefra, og noget, der kommer nedefra, i udviklingen af udtalen«, siger Jørn Lund.

Skroe froe og rossisk
Æ’et, der er blevet til a, er noget af det, der ifølge Jørn Lund »provokerer læserbrevsskribenter i dag«.

»De synes, det er forfærdeligt, at ’kræftsygdomme’ bliver til ’kraftsygdomme’. Jeg har vænnet mig til det. Og jeg er også begyndt at bemærke, hvis en 40-årig ikke har de træk i sit talesprog. Og tænker over, om det er noget, de har aflært sig«.



Med baggrund i resultaterne fra 1970 havde forskerne en formodning om, at u med tiden ville blive udtalt o, når det kommer efter et r. Og den lydudvikling er i dag i fremmarch.

Så mange unge siger ’skroe’ i stedet for ’skrue’, ’froe’ i stedet for ’frue’ og ’rossisk’ i stedet for ’russisk’.

Justerer deres sprog efter hinanden

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og så har de to forskere også fundet et helt nyt træk, som ikke var at spore for 40 år siden.

Nemlig at gymnasieeleverne er begyndt at droppe vokalerne i ord som ’ned’ og med’ og i stedet bare siger ’nd’ og ’md’. Når de unge justerer på udtalen af deres vokaler, er de enige om at gøre det, uanset hvor de bor.

LÆS OGSÅ

Derfor er det ikke kun i Ishøj, man er begyndt at sige ’maaed’ med langt a i stedet for ’meget’, det gør man også i Hellerup. Som Jørn Lund siger:

»Det såkaldt lavkøbenhavnske er ikke mere dominerende i Ishøj end i Hellerup. Og det er, fordi de unge justerer deres sprog efter hinanden og ikke bare kopierer de ældre generationer. Der sker nogle forskydninger, og de forskydninger er de unge enige om.

Lars Brink og Jørn Lund offentliggør deres forskningsresultater om de unges udtale i en dansk sproghistorie i fire bind, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgiver til næste år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce