Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: DRESLING JENS
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Guld fra arkivet: Forsker fandt et stykke magi fra 1738 i en kasse

Anne Nielsdatter indgik en pagt med djævlen, men blev opdaget og dømt til døden.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyge Krogh spærrede øjnene op, da han for mange år siden stødte på et omslag i en arkivkasse fra Justitsministeriet i 1700-tallet, hvorpå der stod:

»Bilag D: En med blod original forskrivelse«.

»Uh, det er interessant«, tænkte Tyge Krogh, der var i gang med sin doktorafhandling om henrettelser og korporlige straffe i oplysningstidens Danmark.

Han åbnede forsigtigt omslaget og fandt en lille lap papir. Den var underlig brunplettet og bar tydelige mærker efter at have været krøllet sammen, og skriften var nogle steder så gnidret og utydelig, at det tog historikeren og forskeren Tyge Krogh noget tid stave sig gennem den. Der stod:

»Jeg underskrevne i Fandens navn begærer hjælp af dig så længe jeg lever her på jorden. Jeg forsværger både dåb og kristendom. Det til bekræftelse ved mit eget blod«, stod der og så underskriften »Anne Nilsdatter«.

Sjældent held Tyge Krogh kunne slet ikke tro sit eget held. Det han stod med i hænderne var en vaskeægte djævleforskrivelse - det jordiske bevis fra en person, der havde solgt sin sjæl til djævlen.

»Jeg tænkte 'wow', er det virkelig sådan en...«, siger Tyge Krogh, der i dag er seniorforsker på Rigsarkivet.

Af de mange dokumenter, billeder og breve han gennem sin forskningskarriere har trawlet sig igennem, er den lille forskrivelsesseddel han yndlings, for det er næsten aldrig sket før, at man har fundet sådan en.

»Den er meget sjælden«, siger Tyge Krogh og smiler lidt genert.

I 1700-tallet blev tre eller fire personer henrettet for at have solgt deres sjæl til djævlen, men som en del af dødsdommen beordrede kongen altid selve forskrivelsessedlen brændt af bødlen.

»Man henrettede jo folk, fordi man mente, at det var muligt at give sin sjæl til fanden. Og det at man brændte sedlen, siger jo også noget om, hvilke kræfter man troede, der var i sådan en«, siger han.

Derfor undrede det ikke Tyge Krogh, at han aldrig var stødt på en rigtig forskrivelsesseddel, selv om han havde gravet omkring 20 djævleforskrivelsessager ud af arkivet.

For det var sådan man gjorde, når man ville give sin sjæl til djævlen dengang i 1700-tallet, hvor Christian den 6. sad på tronen og man stavede Kalundborg Callunborg. Man skrev ham en seddel - med sit eget blod som blæk for ligesom at understrege alvoren.

Hvordan sender man djævlen et brev?
Det farlige startede for det meste, når man skulle overrække mørkets fyrste sedlen. Det var ofte her folk på en eller anden måde blev afsløret i det dunkle forehavende. Tyge Krogh kan blandt andet berette om en, der forsøgte at give sedlen til djævlen ved at lægge den ind mellem stenene på et kirkegårdsgærde.

En anden nøjedes med at kaste den ud i mørket, i håb om at fanden så ville opsnappe den. Det gjorde han ikke, og så lå sedlen med underskriften så ligesom der, da det blev lyst igen.

Anne Nilsdatter forsøgte en tredje model. Hun gik ud til galgen, som stod ved det gamle Østerport.

»Det var der Struensee også senere blev henrettet«, indskyder Tyge Krogh midt i dramatiske fortælling om Anne Nilsdatter, inden han fortsætter:

»Hun gik så tre gange rundt om galgen med sedlen i lommen og påkaldte sig Fanden for at bede ham bekræfte kontrakten«, siger han.

Anne Nilsdatter bliver opdaget
Men det lykkedes aldrig Anne Nilsdatter at få Fanden i tale, og derfor går hun stadig rundt med sedlen i lommen, da hun en dag bliver arresteret for hæleri i forbindelse med en tyverisag, som Inkvisitionskommissionen kører mod en soldat. I løbet af retssagen finder de beviser for, at Anne Nilsdatter også har stjålet og hun bliver der sat fast i Københavns Stokhus, det militære arresthus.

»Så sidder hun der«, fortæller Tyge Krogh videre.

»Og så en dag kommer en sergent ned i hendes celle i en anden sammenhæng og ser så, at hun har en seddel i hånden, som hun skynder sig at rive i stykker og smide væk. Han samler stumperne op, får dem limet sammen og ser så, hvad der står«, siger Tyge Krogh.

Anne Nilsdatter tilstår med det samme, at hun har indgået en pagt med mørkets fyrste. Hun havde stukket sig i fingeren for at få blod nok til blæk. Godt nok kunne hun ikke skrive, så hun har fået sin mand, der senere er stukket til søs, til at føre hendes hånd med pennen dyppet i blod.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Under retssagen forklarer Anne Nilsdatter ifølge retspapirerne, hvordan det er gået helt skævt for hende. Lykken er gået i mod, og hun er kommet så langt ud, at hun endda har måttet sælge noget af hendes tøj og at hun til sidst ikke har set anden udvej end at bede satan om økonomisk hjælp.

I papirerne står, at hun »frivilligt havde bekendt ved en seddel med sit eget blod at have forskrevet sig til Satan, hvorved hun tillige forsværgede sin dåb og kristendom for af Satan at nyde hjælp af et par tusinde rigsdaler«.

Anne Nilsdatter bliver ved byretten dømt for trolddom efter Danske Lov til at kastes levende på ilden og brændes. Men som altid med dødsstraffe på det tidspunkt, skulle det højere op i systemet, før det kunne blive eksekveret.

Men systemet, der dømte Anne Nilsdatter var ikke længere så sikre i deres sag, som de tidligere havde været, hvor de resolut huggede hovedet af djævleforskrivere.

Kan det overhovedet lade sig gøre
Det var 1738 og Oplysningstidens tro på fornuften og viden var begyndt at have tag i folk især i de højere samfundslag, hvor man begyndte at tvivle på, om det nu også kunne lade sig gøre at indgå en pagt med djævlen som det stod i Danske Lov. Eller om det mest var noget som stakkels uvidende mennesker som Anne Nilsdatter gik rundt og troede på.

»Man havde teologer inde og debattere det, så det har virkelig været en stor sag«, siger Tyge Krogh.

Alligevel bliver Anne Nilsdatter også i appelretten dømt til døden. Sagen bliver ført for åbne døre, og den er talk of the town i København. Men al den opmærksomhed gør beslutningstagerne lidt utilpasse. De kan ikke lide at skulle hugge hovedet af Anne Nilsdatter, nu hvor de ikke længere føler sig helt sikre på, at hendes forbrydelse overhovedet er mulig.

I Højesteret beslutter man at køre sagen for lukkede døre, og nu begynder Anne Nilsdatter at trække i land og sige, at det vist alligevel ikke var hende, der skrev sedlen.

Det viser sig at være en kærkommen lejlighed for beslutningstagerne til at slippe af med den irriterende sag.

»Det bedste ville jo være, hvis man kunne sige, at sagen rent juridisk ikke hænger sammen og så afværge den på den måde«, siger Tyge Krogh:

»Mange mener jo, at det kun er enfoldige mennesker, der tror, at de kan forskrive deres sjæl til djævlen. Men samtidig kan man ikke rigtig lide at melde ud og sige, at det overhovedet ikke er muligt. Det ville jo være at lave om på religionen og et opgør med de sandheder, som bliver prædiket fra prædikestolen, så man vil bare gerne have at sagen går væk«, siger Tyge Krogh.

Højesteret vil have sagen tilbage i byretten på grund af tvivlen. Men nu griber kongen og hans ministre ind. De vil ikke have mere offentlighed om den penible forskrivelse. Uden domstolenes medvirken, lukker de sagen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anne Nilsdatter skal alligevel ikke skal henrettes, men i stedet kagstryges - have en omgang pisk - og sendes i spindehuset resten af sit liv.

Et lille stykke magi

At sagen på den måde ender uden dom er ikke kun Anne Nilsdatters, men også Tyge Kroghs held. For det betyder, at den lille seddel ikke bliver brændt, men puttet ned i det kongelige ministeriusm arkiv, hvor forskeren 250 år senere finder den.

»Det fantastiske ved den er jo, at den illustrerer den her magiske tænkning, som man havde på det tidspunkt. Det er jo et lille stykke magi«, siger Tyge Krogh og kigger ned på sit yndlingsarkivalie.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden