Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tilkaldt ekspert. Nationalmuseets konservator og Jellingekspert Susanne Trudsø besigtiger de graffitihærgede nationalklenodier i Jelling.  Foto: Mie Brinkmann
Foto: Mie Brinkmann

Tilkaldt ekspert. Nationalmuseets konservator og Jellingekspert Susanne Trudsø besigtiger de graffitihærgede nationalklenodier i Jelling. Foto: Mie Brinkmann

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jellingsten-skænding: Runer skal have kemisk vask

Nationalmuseets ekspert vil nænsomt fjerne graffitimaleri i Jellling, uden at Harald Blåtands runesten tager skade.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En blond Fakta-medarbejder ved navn Majbritt peger op mod en sølvgraffiti: ’Gelwane’ står der med spraymaling på reklamen, nøjagtig som ordet med samme maling og samme ubehjælpsomme typografi er sprayet på Danmarks nationalmonument nummer 1, Jellingstenene, få hundrede meter væk.

»Det tager kun 5 minutter«, står der under hærværket på Fakta-muren.

Så hurtigt kommer det ikke til at gå på den anden side af Gormshøjen:

For omkring 1.000 år siden fik Harald Blåtand møjsommeligt rejst to sten for sine forældre, Gorm den Gamle og hans dronning, Thyra, og omhyggeligt fik han hugget og ristet datidens tegn ind i stenene som de første vidnesbyrd overhovedet om Danmarks kristning og Danmarks fødsel som samlet nation.

LÆS OGSÅ Historien skrives overLørdag morgen klokken 9 fik menighedsrådsformand Gunni Højvang, Jelling, en opringning, der i stedet vidnede om, hvor hurtigt historien kan skrives over: »Der er nogen, der har malet graffiti på den store runesten«, lød det fra kirkegårdslederen i den anden ende af røret. Gunni Højvang ryster stadig på hovedet her et par dage efter, mens han står ved stenene og venter på Nationalmuseets Jellingekspert. »Det er noget rigtig møg«, småråber han i et forsøg på at overdøve en stiv kuling, der lægger et hylende lydtæppe af gyserfilm under sceneriet her uden for Jelling Kirke, hvor en bizar blanding af kriminalteknikere, kirketjenere, politihunde og journalister har samlet sig i sjælden opmærksomhed om monumenterne. Eller monumenter og monumenter: Det, der skulle trone som stolte mindesmærker mellem Gorms og Thyras høje, er i stedet pakket ind i henholdsvis en primitiv, graffitidækket trækasse og en skidengrøn presenning af slagsen fra nærmeste byggemarked.

Stor betydning for folk
Plastikstykket blev skyndsomst slået om den store runesten i weekenden for at undgå, at spraymalingen skulle løbe ud og ødelægge endnu mere danmarkshistorie. »Det er dybt deprimerende, at der ikke står mere respekt om Danmarks fødsel. Jeg var grædefærdig, da jeg hørte det, og det er jeg stadig«, sukker Gunni Højvang og trøster sig med de mange tilkendegivelser, han har fundet på nettet siden hærværket:

»Folk er meget forargede, og det viser os, at det her trods alt er et monument, der betyder noget for mange. Også uden for Jelling«, mener Gunni Højvang, der forestiller sig, at der er tale om drengestreger.

Det er også, hvad Susanne Trudsø tror – Nationalmuseets konservator og Jellingekspert, som Gunni Højvang har ventet på med blikket fæstnet i samme retning, som alle dagens vindskærmede mikrofoner og linser peger: mod stenene, der får nogle sekunders berømmelse, mens Susanne Trudsø sammen med menighedsrådsformanden og kirkeværgen endelig tager presenningen af og afslører de samme sølvfarvede og grønne bogstaver som på Fakta-bygningen, på skolen og på et af toiletterne inde på Vejle Banegård:

’Gelwane«’ har en eller anden skrevet alle stederne.



Dumme drengestreger

På nettet har Gunni Højvang læst sig til, at det er et libanesisk stednavn, men han har også hørt, at der findes et dansk pizzeria, der nu ufrivilligt har fået reklame på grund af det navn, og andre har skrevet til ham, at ’Gelwane’ kan være tyrkisk for ’noget, der blegner’.

Han kan ikke få noget af det til at passe, og Susanne Trudsø er da også inde på, at det snarere er gerningsmandens tag eller autograf. »Der er i hvert fald intet, der tyder på en religiøs handling. Det er snarere dumme drengestreger«, mener hun og ærgrer sig over, hvor tæt på forebyggelse man har været: Efter 1.000 år udsat for vind og vejr, slag og krige forventes de to sten senest til efteråret at være dækket ind af glas og træ. En arkitektkonkurrence sidste efterår var sidste skridt på vejen til fremover at få beskyttet monumenterne imod den frost, der allerede har trukket revner i stenene – og imod ’menneskelige påvirkninger’ som eksempelvis graffiti. I stedet skal man nu i gang med kemisk rens af danmarkshistorien.



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden