Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fornemt. Aarhus' nye stadsarkiv bliver placeret sammen med Erhvervsarkivet i arkitekten Hack Kampmanns tidligere jugendbygning fra 1900.
Foto: HELLE ARENSBAK (arkiv)

Fornemt. Aarhus' nye stadsarkiv bliver placeret sammen med Erhvervsarkivet i arkitekten Hack Kampmanns tidligere jugendbygning fra 1900.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aarhus får sit eget stadsarkiv

Inden årets udgang kan borgerne i landets næststørste by rode i deres fortid.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København har et, Odense og Aalborg har et, selv provinsbyer som eksempelvis Roskilde, Kolding, Frederikshavn og Vejle har et.

Men landets næststørste by har ikke noget stadsarkiv. Ikke før nu.

Inden årets udgang vil borgerne i Aarhus kunne gå indenfor i deres eget arkiv og rode i gamle byggesager, slå ned i fortidens byrådsreferater eller finde frem til, hvordan en bestemt lokalforening blev stiftet, eller hvornår en given virksomhed fik eller ikke fik en miljøtilladelse.

Og så kan de bidrage med noget selv – det vender vi tilbage til.

Central adresse
Byen har længe diskuteret, hvordan spredt arkivmateriale fra fortiden og nutiden kunne samles i et egentligt byarkiv, som landets andre store byer har det, og en tre år gammel rapport understregede behovet og mindede om, at en »stor del af Århus midtbys nyere historie i disse år går tabt, fordi Århus ikke har en aktiv indsamling, forestået af en stadsarkivarfunktion«.

Samtidig beskrev rapporten, hvordan byen kunne gå i front med digital arkivering, og flere scenarier blev linet op.

Men først med det seneste budgetforlig besluttede byrådet, at også Aarhus skal have et egentligt byarkiv, og adressen bliver central. Stadsarkivet placeres midt i byen sammen med Erhvervsarkivet.

»I alt for mange år har vi undladt at registrere byens udvikling for eftertiden. Nu kan vi appellere til aarhusianerne om at finde frem, hvad de måtte ligge inde med af relevant materiale og komme forbi med det i stedet for at lade det gå på affaldsforbrændingen«, siger kulturrådmand Marc Perera Christensen (K).

Især de seneste årtier
Aarhus har i forvejen biblioteker og bymuseum, og derudover har Moesgaard Museum samlet materiale om oldtiden, mens Den Gamle By har fulgt byens udvikling som købstad, så den kommende stadsarkivar starter ikke på bar bund.

Men en egentlig samlet registrering af især de seneste 40 år har manglet, mener kulturrådmanden, der netop har opslået stillingen som byens nye stadsarkivar, så arkivarbejdet kan komme i gang.

»Dermed kan vi sikre, at byens historie bevares, inden det er for sent, og materialet er gået tabt for altid«, siger Marc Perera Christensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Leder af Dansk Center for Byhistorie og formand for Dansk Historisk Fællesråd, historikeren Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Universitet, hilser initiativet mere end velkomment.

»Et arkiv kan sikre, at borgerne føler medansvar for deres kommune og deres by. Hvis man som borger kan få fornemmelsen af, at ens samtid dokumenteres og evalueres, medvirker det til, at man strammer sig lidt an som borger. Det er den dybere tanke med et byarkiv«.

Som historiker ser han det som »en stor ulempe«, at Aarhus ikke har haft et arkiv før nu, men der er også fordele ved at være sent på den, pointerer han:

»Mens flere af landets arkiver er ved at være lidt gamle, er man ikke i Aarhus bundet af fortidens løsninger og måder at indrette sig på. Man kan som noget ret enestående skræddersy det kommende stadsarkiv helt efter nutidens behov«.

Borgernes egne fortællinger
Og nutidens behov kunne for eksempel være at »høste materiale på nettet«, som lederen af Dansk Center for Byhistorie udtrykker det.

De offentlige arkiver er for længst digitaliserede, men Søren Bitsch Christensen tænker også på borgernes og det civile samfunds private spor og efterladenskaber:

»I dag lægger vi jo utrolig mange oplysninger om os selv ud på nettet. En arkivar skal selvfølgelig sortere, men nogle af dem kunne være rigtig interessante og sjove at gemme for eftertiden. Så mange af os er på nettet efterhånden, at det først og fremmest er der, vi sætter spor«.

Også ældre arkiver kan arkivere chat-samtaler eller tidstypiske hjemmesider, men »det er ikke sikkert, at man kommer på det, hvis man er vant til at arbejde på en bestemt måde«, siger Søren Bitsch Christensen.

For ham at se står og falder et moderne stadsarkiv med, at det kan række ud mod borgerne på en moderne og tidssvarende måde, der kan lokke dem til:

»Det kunne jo være sjovt, hvis folk, når de kom forbi, tænkte: Hov, hvad er der om mig her? Og hvis der ikke er noget, kunne de måske blive inspireret til at fortælle deres egne fortællinger og historier, så de kan blive gemt for de næste generationer«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden