Mens danske sprogfolk kæmper for bare at opretholde dansk som talt sprog på højere læreanstalter, hvor engelsk fylder stadig mere, har nordmændene deres helt egen og langt mere raffinerede sprogkamp: Her handler det om at bevare begge norske sprog, både nynorsk og bokmål. Men nynorsk, der blev grundlagt midt i 1800-tallet, taber terræn til det langt mere populære bokmål trods den norske regerings målrettede sprogpolitik og en restriktiv lovgivning, der kræver, at ministerier og andre offentlige kontorer udgiver mindst 25 procent af deres tekster på nynorsk. Ministrene skal tage sig sammen Kun 10-15 procent af nordmændene skriver på nynorsk, og det norske kulturministeriums seneste språkstatistik viser, at end ikke ministerierne selv kan følge med.
8 ud af 17 ministerier ligger under mindstekravet, og værst står det til i sundhedsministeriet, der i de sidste tre år gennemsnitligt kun har brugt nynorsk i 3 procent af sine tekster – og kun 0,3 procent i 2007.
