Vi sidder med et par fadøl på terrassen uden for Jacks-Up, en bar i den sydfinske lilleby Hamina.
Det er en kølig og klar aften. Det er kun et par timer siden, min ven fotografen hentede mig i lufthavnen uden for Helsinki og kørte os 150 kilometer mod øst. Nu er jeg i gang med at fortælle ham om en historie, jeg har læst i Newsweek. Bladet har fundet ud af, at Finland er det bedste land i verden at blive født i. »Så vi må ud og finde hemmeligheden bag den lykkelige finne«, siger jeg til fotografen, som selv er finsk. »Måske er der stadig håb for os alle sammen«. »Hmm …«, svarer han. »Hvis de havde haft alkoholstatistikken med i den undersøgelse, ville vi nok ikke have klaret os så godt«. Han nipper til glasset. »Og hvad med volden«, fortsætter han. »Ude i skovene er det meget almindeligt, at en mand tager sin økse og hugger halsen over på sin kone, TJOK! … og smider hende i brønden«. Jeg kan mærke, jeg bliver lidt tør i munden. I baggrunden rejser en ordentlig kleppert sig op. Hans arme er rigt tatoverede og hænger ud fra kroppen som halve grisekroppe. Hans næver er knyttede. Manden tager nogle hurtige, lidt usikre skridt hen mod en anden mand, der lige er trådt ud på terrassen. Den tatoverede stiller sig helt tæt på den nyankomne, stirrer ham lige ind i øjnene og siger et eller andet på finsk. Det lyder ikke videre imødekommende. »For fanden. Nu bliver der ballade«, hvisker jeg. Fotografen drejer hovedet mod optrinnet. »Det er ingenting«, siger han og drikker videre. Og det har han ret i. Et øjeblik efter lægger klepperten forsigtigt armene rundt om den anden mand. Så krammer de hinanden. Jeg styrker mig med en slurk øl og vender tilbage til Newsweek. Smørrebrød fordriver angst Bladet skriver, at man i Finland har de allerbedste muligheder for at leve et sundt og sikkert liv med tilstrækkeligt med penge på lommen og frihed til at bevæge sig omkring, nogenlunde som det passer én. Men hvordan kan det være, funderer bladet, at små og depressive lande i Norden altid topper den slags målinger, mens et dejligt varmt land som for eksempel Burkina Faso kommer ind som nummer sjok? Det må have noget med smørrebrød at gøre, lyder analysen. »Eftersom det er koldt og mørkt udenfor det meste af året, må smørrebrødet være et forsøg på at opveje kedsomhed, angst og ensfarvethed ...«, står der.
