Da aftenklokken klinger ud over det gamle fiskerleje, sidder vi omkring 40 mennesker i det spartanske kirkerum i Sønderho på Fanø.
Byen var en overgang regionens centrum for søfart. I 1800-tallet sejlede mænd ud på farefulde rejser, mens deres koner bad for dem derhjemme. Gudfrygtigheden her har rod i den længsel og angst, der fulgte, men også i taknemmelighed over, at sømanden som regel kom hjem igen.








