MUSEUMSGENSTANDE? Samler man ind til en historisk udstilling om 2014 i dag, får man bedre samlinger, fordi man når at få fat i det, der ellers ville gå til eller gå i glemsel, mener man i Den Gamle By i Aarhus. Museet går på forkant med udviklingen og forbereder historisk udstilling om i dag.
Foto: Morten Langkilde

MUSEUMSGENSTANDE? Samler man ind til en historisk udstilling om 2014 i dag, får man bedre samlinger, fordi man når at få fat i det, der ellers ville gå til eller gå i glemsel, mener man i Den Gamle By i Aarhus. Museet går på forkant med udviklingen og forbereder historisk udstilling om i dag.

Kultur

Den Gamle By laver ny bydel...... fra 2014

Museet vil snart begynde at indsamle genstande og fortællinger til en ny bydel.

Kultur

En bøtte skyr? En ny Kähler-vase, hvis den da kan skaffes? Eller bare en forladt landejendom?

Normalt ville man lade eftertiden vurdere, hvad der er typisk for 2014, og hvad man om 10-20-30 år vil sige, var karakteristisk for vores måde at bo på i dag. Men Den Gamle By i Aarhus har en plan, som kræver, at museumsfolkene vover et øje allerede nu:

Planen er i et hjørne af museets område at opføre en helt ny bydel fra 2014. Om kort tid går museet i gang med at efterlyse mennesker, der vil agere rollemodeller for 2014-mennesket i Købstadsdanmark, og samtidig går den helt store indsamling af typiske møbler eller køkkenredskaber eller pizzabakker i gang.

»Først om nogle år vil vi have det store historiske overblik«, erkender museumsleder Thomas Bloch Ravn.

»Men til gengæld vil der være en masse detaljer, vi har glemt, og en frygtelig masse effekter, vi ikke længere kan skaffe«.

Tidligere tog folk vare på deres ejendele og havde de samme møbler i et helt liv. I dag køber folk måske deres inventar i Ikea, og typisk ryger det ud efter nogle år.

Når Den Gamle By i 2014 beslutter sig for at lave en udstilling om 2014, er det for at bygge en ’tidsbro’ mellem folks erindring og historien, og det skal ses på baggrund af stedets succes med en 1974-bydel, som har været et tilløbsstykke:

»Bydelen slår en krog i folks erindring, og vores gæster kommer og genoplever en nær fortid og ser den i historisk lys. Men 1974 er allerede 40 år siden! Lige om lidt vil der være ganske få, som har oplevet den tid og kan forbinde sig til den. Derfor forbereder vi nu en bydel for 2014«.

Efterlyses: Lesbiske og singler

Museets 2014-projektkoordinator Anne Krøyer Sørensen har allerede været ude og skrabe små politiske klistermærker af lygtepæle: Måske vor tids plakat – og i hvert fald ikke tilgængelig om nogle år, understreger hun.

Samtidig efterlyser hun, lidt firkantet udtrykt, lesbiske og singler: Museet vil bygge 2014-fortællingen op om moderne familietyper fra byerne som eksempelvis det lesbiske par med børn og registreret ægteskab – og singlekvinden med karriere.

Folk, som matcher de figurer, opfordres derfor allerede nu til at kontakte Den Gamle By, som så vil udvælge egnede husstande og interviewe og fotografere med henblik på at genopføre de udvalgtes lejligheder i tro kopi.

Museet har også på sin Instagram-profil oprettet et #deldit2014, hvor folk opfordres til at »hjælpe med at fortælle historien om 2014« ved at lægge fotografier op af deres hjem og deres hverdagsliv her og nu.

Folk går ikke på museum for kulturhistoriens skyld, men for at spejle sig selv i historien, lyder tankegangen bag Den Gamle Bys fokus på ikke bare nyere, men allernyeste tid. Og nej, der er ikke noget galt med 1700-tallet, siger museumslederen og ryster på hovedet ad spørgsmålet.

»Vi tror netop på, at vi har en historie at fortælle. Når folk kommer og oplever de bydele, som de kender fra deres eget liv, kan vi se, at de fortsætter hen for at se på de gamle huse fra tidligere århundreder bagefter«.

Er nutiden det sukker, der skal til ?

»Nej nej, det har en værdi i sig selv. Men hvis det er et trick, der kan få folk ind, så er det fint med os. Det er jo seriøst, og hvorfor ikke bruge de virkemidler, der kan tiltrække folk, så de får noget med hjem, de slet ikke vidste, de ville have?«.

Gensynet virker

Et af de frilandsmuseer, der tidligt begyndte at dokumentere nutiden, var Maihaugen i Lillehammer i Norge. Op gennem 1900-tallet opførte stedet parcelhuse for hvert årti i århundredet. Den daværende leder, Olav Aaraas, som i dag er direktør for Norges største kulturhistoriske museum, Norsk Folkemuseum i Oslo, synes, at eksperimenterne i Den Gamle By lyder lovende, og han skriver i en mail til Politiken, at andre kulturhistoriske museer bør følge trop.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men er det ikke på bekostning af fortiden, at man lægger så højt et fokus på nutiden?

»Nej. Fortiden vil altid fascinere publikum, men gensynet med deres egne liv endnu mere«, mener Olav Aaraas.

»Museernes opgave er at dokumentere og formidle historien. Hele historien. Man kan ikke bare springe buk hen over et århundrede eller to. Så svigter museerne deres opgave«.

Olav Aaraas minder om, at de første frilandsmuseer for omkring 100 år siden netop viste udstillinger med umiddelbar forbindelse til folks daværende liv.

»Men den forbindelse er blevet svagere. Om 10 år vil dagens boliger, og alt hvad vi omgiver os med, være gammeldags, og om 20 år vil ingen af den tids unge have oplevet det, men for de ældre vil de til den tid være et link tilbage til deres ungdom. Da vil det hele være fortid, men fordi man er opmærksom på at dokumentere nu, vil det være langt bedre præsenteret, end man har kunnet gøre med 1700- og 1800-tallet«.

Fortiden i relief

Leder af Center for Museologi ved Aarhus Universitet Ane Hejlskov Larsen, der beskæftiger sig med museer og museumsformidling, har ikke hørt om 2014-planerne i Den Gamle By, men umiddelbart er hun positiv, og hun ser ingen fare for, at historien vil drukne i skyrbøtter og andre nutidsgenstande.

»Enhver tid interesserer sig for fortiden ud fra sine egne præmisser, og det er en god idé ikke at lukke sig om en bestemt opfattelse af, hvad historie er«, siger hun.

»Nationalmuseet har jo også haft udstillinger om Christiania og punk, og ser man ud over det internationale landskab af frilandsmuseer gennem de sidste tyve år, vil man se, at mange arbejder med nutiden som et aspekt at fortolke fortiden med«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ane Hejlskov Larsen sammenligner med kunstmuseerne og pointerer, at de ville svigte deres opgave, hvis de glemte samtidskunsten.

»Man kan altid diskutere vægtningen af fortid og nutid, men jeg kan ikke se noget problematisk i at reagere på folks ønske om fokus på deres egen tid«.

De aktuelle udstillinger kan endda stille større krav til museerne, fordi museumsgæsterne får en chance for at korrigere, mener Ane Hejlskov Larsen.

»Og måske tvinges museerne til at gentænke deres fremstilling af ældre tider. De kritiseres jo ofte for at fremstille fortiden i et alt for idyllisk skær«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce