0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Filmfest: Stanken af døde dyr hænger over Berlin

Hunde og andre dyr er i farezonen på den ellers så politisk korrekte festival i Berlin.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Irriterende. Den lille Paula Galinelli Hertzog (tv.) driver af og til sin mor, spillet af Laura Agorreca (th.), til vanvid i filmen "El Premio, som deltager i Berlinalens hovedkonkurrence.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mein gott! Dyrene falder i hobetal på den ellers så politisk korrekte festival i Berlin, hvor man selvfølgelig også kerer sig om de firbenede venners velbefindende.
Altså normalt.

For siden Jeff Bridges i torsdagens åbningsfilm, ’True Grit’, var nødt til at pløkke sin elskede hest ned i ødemarken, er det unægtelig gået hårdt ud over dyrene i den endnu unge version nummer 61 af Berlinalen.

Dyrene dominerer
Dagen efter – fredag – græd Kevin Spacey trøstesløst i filmen ’Margin Call’ som direktør for et stort børsfirma i New York. Ikke over, at han måtte afskedige stort set alle sine medarbejdere, men fordi hans elskede hund samme dag havde fået konstateret uhelbredelig kræft.

Senere samme dag vimsede den sorte hund J-i-m-m-m rundt om den 7-årige pige Cecilia i Paula Markovitchs delvis selvbiografiske ’El Premio’.

Uden at hunden synes at have mere håb end pigen, der i filmens åbningssekvens er henvist til at køre på rulleskøjter i tungt sandstrand under en blygrå efterårshimmel.

»Der har vi filmens tema – forældre, der mishandler deres børn og ikke fortæller dem, at man ikke kan køre på rulleskøjter i vådt sand«, hviskede min sidemand med ironisk optimisme.

Den fødte festivalfilm
For hvis ’El Premio’ (’Præmien/Prisen’) faktisk havde et tema, kunne den måske også blive en prisvinder i virkeligheden. I stedet viste den mexicanske, polske og franske koproduktion sig at være en født festivalfilm.

Af den type, hvor man slår nogle poetisk, kunstneriske toner an a la et forsigtigt klavertema under blygrå himmel og pige, der kæmper sig frem i håbløs rulning i dybt sand.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse kryds