Mit øje fanger straks den lille hurtige bevægelse i efterårsløvet. Et rødbrunt egern. Vips, er det tre meter oppe i bøgetræet, hvorfra det betragter mig med sorte knapøjne og vagtsomme pjuskører. Sjovt så glad man altid bliver af at se et uventet egern!
Egernet lever i lykkelig uvidenhed om mange ting. Ikke så få af dem er jeg snart klogere på, da jeg forlader parken og sætter kursen mod Nationalmuseets nye udstilling om ’Pels – liv og død’.
