Stort i småt. Udadtil fremstår Møntergårdens nybygning som en masse små huse. Men indeni er der overraskende rummeligt, som i trapperummet, hvor et gigantisk æble byder folk nærmere.
Foto: Jens Lindhe

Stort i småt. Udadtil fremstår Møntergårdens nybygning som en masse små huse. Men indeni er der overraskende rummeligt, som i trapperummet, hvor et gigantisk æble byder folk nærmere.

Kultur

Arkitekturanmeldelse: Anmeldelse: Fyns historie indrammes i en sublim arkitektur

Maali & Lalanda har skabt en fuldtræffer med deres første store nybyggeri.

Kultur

Odense har fået en attraktion, det er værd at rejse langt efter, nybygningen til Fyns historiske og arkæologiske museum Møntergården.

Det er blevet et brillant stykke arkitektur, der overraskende, sindrigt og jazzet tilpasser sig sine historiske omgivelser.

Sådan nogle omgivelser kan tåle meget, synes huset at sige, de er ikke så skrøbelige og sårbare, hvis bare man forstår at læse dem ordentligt.

Og det har den københavnske tegnestue Frank Maali & Gemma Lalanda formået.

Parret er specialister i transformation og restaurering og har tidligere stået bag fine og modige renoveringer som Masteskurene og Mærsehuset på Holmen i København og Mogens Dahls Koncerthus på Islands Brygge.

De historiske omgivelser

Her i Odense består de historiske omgivelser af Møntergårdens ensemble af op til 400 år gamle bygninger, der ligger klos op ad Møntestræde, der i hvert fald kan dateres tilbage til 1400-tallet.

Det er hyggelige skæve bindingsværkshuse i stærke farver omkring små krogede rumdannelser, der opstod, lang tid før lokalplanlægning og byggeregulativer afrettede den slags.

Odense vil lokke med ny bymidte

På en tidligere parkeringsplads foran de gamle huse har Maali og Lalanda skabt, hvad der ligner syv længehuse, som står tæt skulder ved skulder.

De er let forskudt frem og tilbage, og musikalsk og dansende skaber det både foran og bagved netop den slags uregerligt hyggelige rum.

Udtrykket er dog både samtidigt og ekspressivt, og skalaen er i stand til at fange springene i omgivelserne fra den nøgterne grå politigård – til venstre på billedet ovenover – til det nostalgiske gule bindingsværk til højre.

En moderne udgave
Længerne fremstår stærke, holdt på plads af sorte stålrammer.

Gavlene udgøres af felter af kraftigt farvede stålplader og gennemgående højt placerede vinduesbånd, der giver bygningen et ophøjet ansigt, samtidig med at andre glasåbninger, der er løst, men sikkert fordelt over fladerne, åbner bygningen for verden og forbinder den med gaden.

Det er langtfra et konventionelt udtryk, men det er kvarterets egne farver, og byggeteknikken er heller ikke spor grebet ud af luften.

Ligustertips: Parcelhuset skal bevares som kulturarv

Det er simpelthen en moderne udgave af de bindingsværk, som Møntergårdens gamle huse er bygget af!

På de lange sider er stålrammerne udfyldt med lokale mursten, der blot er stablet oven på hinanden i lige rækker – for at vise, at de er fyld og ikke bærende. Det er ærlig snak.

De bærende konstruktioner er dog ikke blotlagte på facaden, de ligger velisolerede bagved – men indeni er det som udenpå et stålhus.


Et gigantisk æble

Længerne deler sig i to klumper, en på hver side af Møntestræde, og man må gå gennem denne historiske forbindelse for at komme til indgangen i den afskærmede og rolige ’Pernilles gård’.

Herfra lukkes man ind i en stor reception med butik og lounge til den ene side og rummets store hovedmotiv til den anden: trappen.

Store mørke stålplader med tydelige svejsninger omgiver den og åbner gennem en sprække kig til alle etager og et gigantisk æble, der er første kuriosum af mange i den underholdende udstilling.

Ny bog: Arkitekter bør tænke ud over det enkelte hus

Et dybt spadestik, kalder arkitekterne rummet, men referencen i stålpladerne til Fyns legendariske Lindøværft ligger også lige for. Det minder om et stort skib, der beder om at blive bordet.

Ovenpå kan man gå til venstre til en fantastisk højloftet multisal med hvidpudsede mure, høje lysindfald og gallerier, der giver lidt mindelser om Jørn Utzons Bagsværd Kirke.

Går man den anden vej, kommer man ind i den lavloftede forbindelsesbro over Møntestræde, og netop denne dynamik mellem små snævre rum og store gavmilde åbninger er en af nybygningens helt store kvaliteter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ingen rumlig dynamik

Udstillingen er formet som en rundgang, hvor man går gennem store mørke rum, hvor længestrukturen kun er let markeret i siderne med nicher og udkig.

Fra overetagen til kælderen går man gennem endnu et betagende trapperum, denne gang en lys og smal skakt, som er en velvalgt kontrast til de store mørke rum.

LÆS OGSÅ Kommentar: Flere arkitekturkritikere i medierne, tak

Desværre er denne rumlige dynamik p.t. ædt af en labyrintisk udstilling, der lige så godt kunne foregå i en kælder i Rosengårdcentret.

Det er ærgerligt, at udstillingsdesignerne ikke har udnyttet den sublime arkitektur bedre, men det er godt at vide, at den vil kunne graves frem.

Møntergården har længe haft behov for fleksible udstillingslokaler. Det har de fået til overflod i noget, der må karakteriseres som et rent mesterværk af Maali & Lalanda.

Det er på en gang blevet et tydeligt, modigt og ydmygt hus.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden