Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skillevej. Thomas B. Thriges gade har siden 1970 opdelt byen. Dette vil nu ændre sig.
Foto: Odense Stadsarkiv/Odense Stadsarkiv

Skillevej. Thomas B. Thriges gade har siden 1970 opdelt byen. Dette vil nu ændre sig.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Odense vil lokke med ny bymidte

Byplanlæggere valfarter til Odense, der planlægger storstilet retur til fortiden.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Fisketorvet i Odense står en dybrød toetages informationsboks, der ikke i sig selv skriger tilløbsstykke.

Indholdet er heller ikke af en art, der sædvanligvis lokker større skarer til: Her er plancher om gadegennemskæring og trafiktælling, tekster om byrådsbeslutninger og en stor hvidmalet arkitektmodel, der forsøger at illustrere byplanlægning målestok 1:250.

Skulle det lyde småtørt, er det imidlertid ikke noget, der har holdt odenseanerne væk. Siden den røde boks med udstilling blev stillet op i slutningen af februar, har over 15.000 været indenfor for at se, hvordan man retter op på en fadæse.

Hvor byplanlæggere over hele verden i dag sætter en ære i at få mennesker ind i bykernerne, handlede det i 50’erne og 60’erne om at få mest mulig trafik hurtigst muligt ned til eksempelvis havneområderne for at lodse og laste.

Resultatet af den tankegang kan ses i København, hvor det i denne uge kom frem, at man overvejer at lægge den store indfaldsvej Åboulevard under jorden for igen at skabe plads til åen.

LÆS OGSÅ

Men tankegangen fås ikke tydeligere end på en byvandring med projektchef Svend Heegaard fra Odense Kommune.

»Her er den så«, siger han, da vi kommer ud af den røde infoboks. Bag os ligger Odenses gågader med forretninger og handelskvarter. Ude foran os gemmer museer, koncerthus og den gamle H.C. Andersen-bydel sig, eller i hvert fald resterne af den.

Men for at komme derover skal vi krydse den: Thomas B. Thriges Gade. Der gennem de seneste mange år har fået byplanlæggere og arkitektstuderende fra ud- og indland til at komme og nærstudere, hvordan det ikke skal gøres:

For øjnene af os pløjer et brølende bilbånd i fire spor sig gennem Odenses centrum. 30.000 biler i døgnet. Siden åbningen i 1970 har den spærret af for al tværgående færdsel i Odenses bykerne, der nu er så skamferet, at man har valgt at bruge trekvart milliard kroner for at omgøre den store fejltagelse.

Det nye Odense For selv om der egentlig blot er tale om 700 meter gade, har Thomas B. Thriges Gade vakt opsigt langt ud over landets grænser: TBT, som gaden kaldes på planlæggersprog, er et af de største skrækeksempler på en tankegang, der kun er få årtier gammel, men som nåede at manifestere sig i så meget beton, at bulldozerne nu er i gang med at grave betonen op, både her i Odense og i en række andre byer hjemme og i udlandet. I Odense skal fire tæt trafikerede vognbaner, der skærer sig tværs gennem bymidten om få år stå som et tæt bebygget forløb med torve, kolonnader, letbane, fodgængere og cykler. Bilerne må pænt køre udenom.

Mens vi står og venter på, at der bliver grønt, så vi kan komme over på den anden side af Odenses gamle middelalderdel, ryster Svend Heegaard på hovedet.

»Det her er der ingen, der gør«, siger manden, der har boet i Odense i næsten 30 år.

»Enten besøger man handelsgaderne, og så bevæger man sig op til gaden her og går tilbage igen. Eller også besøger man byens kulturinstitutioner på den anden side, og så parkerer man derovre og bliver der. Man passerer ikke gaden. Gaden er et skel. Byen hænger ikke sammen«.

Aarhus er foran
Odense står ikke alene med sporene fra en nær fortid. København lavede blandt andet sit omdiskuterede gadegennembrud i Bremerholm i 30’erne, og i de samme år besluttede Aarhus sig for at overdække byens å og lave den om til en hovedtrafikåre mod havnen.

Det, der før var vandløb, blev dækket af asfalt, og hvad der var tilbage af å i midtbyen, var ligesom i København å’et i gadens navn, Åboulevarden.

Også i Aarhus fortrød man fortidens entreprenørarbejder. Her står afdelingschef i Aarhus, arkitekt Thorkild Green Jensen og udpeger stedet, hvor opgøret med biltrafikken tog form:

»De her fire betonpiller var begyndelsen til det hele«, siger han og peger ned i den nu frit løbende å, hvor fire tunge søjler blev anbragt i 1983.

Det var første skridt på vejen mod en ny æra: en æra, hvor man er villig til at betale sekscifrede millionbeløb for at rette op på gamle skader, fordi man ønsker at samle mennesker i centrum og skabe en attraktiv midtby igen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man passerer ikke gaden. Gaden er et skel. Byen hænger ikke sammen



Trafikken til havnen behøver ikke at gå gennem middelalderbyen, lyder rationalet, og siden 80’erne har bulldozere og ingeniører arbejdet på at grave Aarhus Å frem efter et halvt århundrede under dække.

Efterhånden som projektet har blotlagt stadig flere meter å, har borgerne taget det nye vandspejl til sig og gjort åen til samlingssted. Og en ny gruppe af gæster er kommet til:

»Vi har vundet Byplanprisen og andre priser, og arkitekter og byplanlæggere er kommet rejsende langvejs fra de seneste år for at se på, hvordan det kan gøres«, fortæller Thorkild Green Jensen, der kan namedroppe arkitektskoler som Bauhaus og gæster fra Norge, Sverige, Tyskland, Texas og sågar Pakistan for ikke at tale om stadsingeniøren fra Volgograd, en mand fra Kathmandu og planlæggeren fra australske Mullumbimby, der kom til Aarhus for at se på den fritlagte å.

Man knuser da æg
I Odense er de udenlandske besøgende indtil for nylig kommet for at se det dårlige eksempel på byplanlægning, fortæller Svend Heegaard, mens vi krydser Thomas B. Thriges Gade, forbi brummende biler i tomgang.

Allerede et par år efter Anden Verdenskrig begyndte fynboerne at overveje, om man ikke kunne skabe plads til havnetrafikken med en bred korridor gennem den del af byen, der daterer sig tilbage til 1000-tallet. Modstanden fra museumsfolk blev imødegået af stadsingeniøren med argumentet:

»Man kan jo ikke lave en omelet uden at slå æg i stykker ...«.

I 1959 begyndte anlægsarbejdet. Et luftfoto med en indtegning fra dengang viser usentimentalt, hvor man skulle pløje gamle, krogede huse omkring H.C. Andersens fødested ned for i stedet at skabe plads for den praktiske nord-syd-passage ned til havnen. »Der var ikke så mange hellige køer dengang«, siger Svend Heegaard.

Silkesnoren til det nye vejanlæg blev klippet i maj 1970. Og skal man tro den bog, der er lagt frem til besøgende på udstillingen i den røde boks, Hans Jul Jacobsens ’Thomas B. Thriges Gade’, rejste protesterne sig næsten momentant.

LÆS OGSÅ

Effekten af det trafikale greb var omfattende. Odense var skåret over i to halve byer, og det var fra det tidspunkt, forklarer Svend Heegaard, at arkitekter og byplanlæggere begyndte at komme til Odense »for at se, hvordan man ikke burde gøre«.

Han viser rundt i resterne af H.C. Andersen-kvarteret på den østlige side af Thomas B. Thriges Gade. Engang rummede kvarteret flere stokroser, flere toppede brosten og flere af de små, skæve dukkehuse.

»Men de lå i vejen for gadegennembruddet«, siger Svend Heegaard, inden vi går tilbage for igen at krydse det brede asfaltbånd til den vestlige del af byen og den røde boks med Svend Heegaards kontor og udstillingen.

Gammelt guld

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er her, man kan se plancherne og modellen, der viser, hvordan Odense heler det gamle operationssår. Omkring trekvart milliard kroner vil det koste at rette fortidens fejltagelse. Gaden lukkes for gennemkørende trafik allerede om to år, og når hele projektet står klar om otte-ni år, vil den omkring 20 meter brede Thomas B. Thriges Gade være lavet om til den nye bydel. Gamle øst-vest-gående middelalderpassager vil genopstå, og alt i alt er tanken, at Odense, der har karakter af en forvokset parcelhusby, vil få storbypræg med nyt liv i byens centrum. »Det drejer sig om et relativt lille område, men det er meget vigtigt, fordi det ligger lige midt i byen. Vi kan ikke få det tabte igen, men vi kan få noget andet værdifuldt«, siger Heegaard. Og første tegn på forandring er slået igennem: Nu kommer folk til Odense for at se, hvordan man kan gøre.








Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden