Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kontrol. 'Rør ikke ved mine teatre', står der på skiltet fra en demonstration i 2012, efter at Istanbuls borgmester - med støtte fra præsident Erdogan - havde overtaget kontrollen med byens teatre.
Foto: AP

Kontrol. 'Rør ikke ved mine teatre', står der på skiltet fra en demonstration i 2012, efter at Istanbuls borgmester - med støtte fra præsident Erdogan - havde overtaget kontrollen med byens teatre.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Erdogan øger presset på det tyrkiske kulturliv

Kulturen må udfolde sig efter præsidentens ideer eller leve med fyring og fængsel.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De usynlige grænser for tyrkisk kunst og tyrkiske kunstnere bliver stadig snævrere i disse år.

Det er den tyrkiske regering, der trækker dem, men de er ikke til at se med det blotte øje, så kunstnere og kuratorer famler sig frem eller lader helt være med at prøve.

»I de sidste tre år er der kommet meget mere udtalt tilstedeværelse fra politikere, og man ser mere direkte intervention i form af ønsker om at definere og omdefinere kultursektoren, hvad den skal være, og hvad der mangler«, siger Vasif Kortun, der er landets fremmeste kurator og direktør for SALT-galleriet i Istanbul.

»Vi går gennem en kompliceret tid i Tyrkiet. Man mærker et pres i luften, selv om man ikke kan se det, så vi er meget påpasselige med, hvad vi gør«.

Konservativ værdikamp

Ifølge kuratoren er situationen spidset til efter parlamentsvalget i 2011, hvor regeringen fik næsten absolut flertal, der er blevet omsat til »flertalspopulisme«, som i skikkelse af en form for værdikamp har forsøgt at vende en række politikker og ikke mindst tyrkernes selvforståelse på hovedet.

Væk er nationalt mindreværd og higen efter alt, der er europæisk. Ind er kommet konservativ kultur og genoplivningen af udvalgte dele af det osmanniske riges historie som afsæt for et nyt politisk, økonomisk og kulturelt engagement i Mellemøsten og på Balkan.

Med den ny selvforståelse er kommet mindre tolerance over for kritik, hvilket har ført til censur og selvcensur blandt kunstnere, der vil undgå at komme for tæt på de flydende grænser.

De, der alligevel er kommet i problemer, tæller tegneserietegnere, der rutinemæssigt bliver retsforfulgt for satire mod præsident Recep Tayyip Erdogan. Komponisten Fazil Say er blevet droppet af repertoiret i i hvert fald et statsligt orkester efter en kommentar på Twitter, der blev opfattet som fornærmende mod islam.

En statue i byen Kars blev fjernet, efter at Erdogan besøgte byen og sagde, den var grim, og på den private tv-station CNN Türk valgte man for nylig på eget initiativ at skjule kønsdelene på Rubens’ ’De tre gratier’ fra det 17. århundrede.

Tidligere er forfatterne Orhan Pamuk og Elif Shafak begge blevet retsforfulgt, fordi de berørte folkedrabet på armenierne, der stadig er tabu i Tyrkiet. Den første gjorde det i et magasininterview og den anden via en fiktiv figur i en roman. Begge blev frikendt.

LÆS OGSÅ

Statslige teatre skal nu sende synopser på opsætninger til godkendelse i kulturministeriet, og regeringen barsler med at etablere et råd, der uddeler økonomisk støtte til et projekt ad gangen frem for at give pengene til institutioner, der selv kan fordele dem, som det sker i dag.

Teaterdirektør fyret tre gange

At magthavere presser kunstnere, er ikke et nyt fænomen i Tyrkiet. Det er Lemi Bilgin et eksempel på. Tre gange er han blevet fyret som direktør for Tyrkiets statslige teatre, fordi skiftende regeringer var utilfredse med hans repertoire.

»Jeg blev fyret i 1999 og særligt i 2005 af samme grund, som jeg blev fyret i 2013: modstand mod regeringens pres og censur mod kunst«, siger han, der de to første gange blev genansat efter retssager mod staten.

»Regeringen har forsøgt at lægge pres både direkte og indirekte, men jeg lod dem aldrig gøre det direkte, da jeg var direktør. Hvis man giver dem lov, vil de gøre det direkte. De enten fyrer dig og sætter en anden til at gøre, hvad de vil have, eller de lukker institutionen«.

Det nye i Tyrkiet er både omfanget og rækkevidden af regeringens pres og det tydelige religiøse motiv for nogle af indskrænkningerne.

»Der har altid været indblanding i kunst fra alle regeringer, men denne gang er det på et andet niveau. Regeringen lukker ikke bare teatre, de vælger også kun at støtte private teatre, hvor de mener, de får deres tanker ud«, siger Lemi Bilgin.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Regeringens ’Alt skal ske, som jeg vil, og som jeg tænker’-facon påvirker kunsten stærkt og særligt statsteatrene i disse tider. ’Reglerne er vores, og hvis det passer til vores syn, er vi for, og ellers er vi imod’. Det er sådan, de håndterer kunst, som de gør med alle andre emner«.

Under sidste sommers regeringskritiske protester, der spredte sig fra Gezi-park i Istanbul til byer over hele landet, truede regeringen teatre og teaterfolk, der deltog i demonstrationerne.

»De truede med, at de ikke ville støtte dem, der udtrykte tanker mod regeringen«, siger den fyrede teaterdirektør.

Fængslet uden grund

I stil med at grænserne er uklare, er sanktionerne det også. Ud over fyringer og forbud risikerer kunstnere ligesom andre grupper i Tyrkiet alle mulige former for repressalier for at udfordre regeringen og dens verdenssyn.

»Man kan risikere alt muligt. På universitetet i Mardin blev dekanen for kunst og 92 andre anholdt og var fængslet i tre dage uden nogen grund overhovedet. Den officielle forklaring var, at de havde klumret med et offentligt udbud, men alle ved, at universitetet spiller en rolle i at fremme kurdisk kultur, og de faldt så i unåde. Alt muligt kan ske«, siger Vasif Kortun.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden