Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Åbenhed. Trods kritik af DR's lukkethed, som i sagen om Eurovision-dokumenterne, mener Maria Rørbye Rønn, at DR samarbejder åbent. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Maria Rørbye Rønn: Man kan ikke klandre os for at være lukkede

DR er ikke lukket, siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn om kritikken af DR’s håndtering af fire omdiskuterede sager i 2014.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For at få et interview med Maria Rørbye Rønn, generaldirektør for landets største medie, skal Politiken først igennem en længere forhandling med DR’s kommunikations- og presseafdeling. Over e-mails og telefonopkald beder DR på forhånd om at få de kritiske kilders citater på skrift og en spørgeramme for interviewet.

Efter at DR modtager citaterne, følger endnu et krav. DR vil ikke stille op til interview, hvis Maria Rørbye Rønn skal forholde sig til de enkelte kritikeres udtalelser. Et krav, Politiken ikke går med på.

LÆS KRITIKKEN

Vi har bedt om at få et interview med Maria Rørbye Rønn, fordi vi vil høre hendes udlægning af fire sager, som i 2014 har medført stor debat om og kritik af Danmarks Radio. En række kommentatorer og medieforskere har rettet massiv kritik af DR’s håndtering af sagerne, og de kalder blandt andet DR for »lukket«, »arrogant« og »magtfuldkommen«.

Vi begynder med Eurovision, årets største kulturskandale og den mest diskuterede af de fire sager. Med til interviewet sidder DR’s kommunikationsrådgiver.

Eurovision 2014

DR fastholder, at man holdt sin del af budgettet og juridisk ikke havde noget i klemme, da DR indgik en kontrakt, hvor København stod for udgifterne til ombygningen af B&W Hallerne. Men flere kritikere påpeger, at DR som Danmarks public service-institution ikke blot har et juridisk ansvar, men også et moralsk ansvar. Hvad siger du til kritikken af, at DR har tørret det juridiske ansvar af på sine samarbejdspartnere?

»Vi havde nogle ambitioner om at lave et rigtig flot show til Eurovision og bestræbte os på at lave en folkefest. Både for dem, der var til stede, og for seerne, der så med i hele verden. Der var 195 millioner seere, der fulgte med og syntes, vi lavede et fantastisk nyskabende og kreativt show. Det er samtidig en begivenhed, hvor København, der var værtsby for Eurovision, havde en budgetoverskridelse. Jeg er rigtig ærgerlig over, at vi står i en situation, hvor debatten handler om en budgetoverskridelse, vores samarbejdspartner har haft, og ikke om det fantastiske show, vi fik lavet«.

Når man er DR og får 3,6 milliarder af danskerne hvert år, har man så et moralsk ansvar for, at det her kom til at forløbe uden så store budgetoverskridelser?

»I det materiale vi sendte ud, da alle landets byer havde mulighed for at byde sig til som værtsby, var præmissen fuldstændig klar: Vi ville tage ansvaret for at lave de tre shows. Værtsbyen skulle tage sig af de delegerede, lave arrangementer og klargøre venue. Den arbejdsdeling og præmis har været klokkeklar fra start. Da København bød ind med B&W Hallerne som venue, sad vi om et forhandlingsbord med Københavns Kommune og Region Hovedstaden, som er mange gange større end DR. Vi sad med et ejendomsselskab, Reda, der ejer bygningerne, det skulle foregå i. Og så med Wonderful Copenhagen, som er vant til at lave store arrangementer. De har alle været med til at forhandle aftalen fra start«.

Men centrale dokumenter, der kom frem efter afholdelsen, viser, at DR allerede i forhandlingsprocessen udtrykte bekymring for, om budgettet ville holde. Hvorfor gik DR ind i det med den bekymring?

»Vi var ikke usikre på, at vores del af budgettet ville holde. Vi valgte hallerne, dels fordi de havde nogle særlige kreative muligheder til at nyskabe showet, dels fordi Københavns Kommune og Region Hovedstaden i den lange forhandlingsproces forsikrede os om, at de kunne leve op til deres del af opgaven. De er professionelle aktører med professionelle advokater, og de påtog sig den risiko«.

»Når du taler om et moralsk ansvar – man kunne måske tale om et moralsk ansvar, hvis vi havde spillet med lukkede kort og forsøgt at narre nogen ind i den her aftale. Det er ikke tilfældet. Aktørerne har kendt alle præmisser. Vi har gjort alt i vores magt for at afdække, at de kunne leve op til opgaven. Men vi ved da godt, at den her debat falder tilbage på os, fordi vi i befolkningen står som dem, der afholdt Eurovision. Men jeg bliver nødt til at understrege, at alle præmisser var fuldstændigt kendte«.

Fortryder du noget, når du ser tilbage. Skulle I bare have valgt Herning?

»Jeg vil simpelthen ikke gå ind i hypotetiske diskussioner. Vi havde en ambition om at lave et show ikke bare for den danske, men for hele verdens befolkning«.

På trods af gentagne aktindsigter fra flere medier, og at de andre Eurovision-parter gerne ville dele centrale dokumenter med offentligheden, afslog DR med henvisning til en juridisk paragraf, der viste sig ikke at holde vand. Hvorfor var DR så lukkede?

»Jeg vil godt understrege, at vi nu har fremlagt kontrakten og mange hundrede siders bilag, lavet en offentlig redegørelse og stillet op til en række interviews«.

I endte med at dele dokumenter efter pres fra kulturministeren, men det var meget modvilligt?

»Hver dag bliver sagen diskuteret i pressen, og vi stiller hele tiden op. Vi har været meget åbne i vores samarbejde med Rigsrevisionen (som efter Eurovision besluttede sig at kulegrave sagen, red.) fra starten. Vi kan ikke gøre mere«.

Men mørkelagde I centrale dokumenter?

»Hvis du spørger, om vi kunne have fremlagt dokumenterne hurtigere og på et tidligere tidspunkt, så ja. Det kunne vi måske godt have gjort«.

Og hvorfor gjorde I så ikke det?

»Når man har lavet kontrakt med nogle parter, hvor der er en fortrolighed, kan man ikke bare lægge den frem«.

Men alle de andre parter ville jo gerne lægge dem frem. Det var DR, der blokerede?

»Vi kunne måske godt have lagt dem frem noget tidligere. Det er det, jeg siger nu og her i bagklogskabens lys. Vi må jo tage til efterretning, at vi måske var for langsomme. Det her er blevet en ekstraordinær sag. Men hvis du spørger, om det egentlig handler om åbenhed eller lukkethed, tror jeg ikke, det handler om det mere. Det handler om skyld og ansvar, og der er rigtig mange, der gerne vil have placeret et ansvar for den her sag. Derfor synes jeg, det er helt rigtigt, at Rigsrevisionen kommer til bunds«.

Jørn Langsted, tidligere professor ved Kulturpolitisk Forskningscenter, kritiserer jer for at lave juridiske fiksfakserier blandt andet i sagen om Eurovision. Hvad siger du til den kritik?

»Den præmis køber jeg ikke. Jeg synes ikke, at man på baggrund af fire enkeltsager på et år kan sige, at vi ikke er åbne og i dialog med befolkningen. Det tegner ikke DR for hele 2014. Vi sender over 30.000 timers tv og over 100.000 timers radio om året. Vi sætter gang i så mange debatter i det her land, og vi har en gennemslagskraft, når vi sætter et emne til debat såsom psykisk syge eller arbejdsløshed. DR’s ledelse deltager i debatten og står på mål for programmerne. Vi har kontakt med 96 procent af befolkningen hver uge. Man kan ikke klandre os for at være lukkede«.

DR UnderholdningsOrkestret

Også ved lukningen af DR UnderholdningsOrkestret kritiseres DR og du for massiv lukkethed. Hvorfor udtaler du dig som generaldirektør så lidt?

»8. september offentliggør vi vores økonomiplan. En plan, der skulle finde 161 millioner i DR om året. Det er en plan, der skal sikre balance i økonomien i fire år og sikre, at vi er i stand til at løfte den forpligtelse, vi har i medieaftalen til at udvikle os, i lyset af at befolkningen flytter sig til nye medier. Sådan en plan indeholder mange hårde og svære beslutninger. Vi besluttede os for, at det var vigtigt, at alle områder i DR holdt for«.

Men er der ikke et forløb efterfølgende, hvor orkestrets lukning diskuteres massivt, hvor du forholder dig stille og bestyrelsesformand Michael Christiansen kun udtaler sig kort i pressemeddelelser?

»Fra 8. september til ind i november er der en generel opbakning til, at DR’s bestyrelse, som er politisk udpeget, kan træffe den beslutning, at orkestret lukkes januar 2015. Lige pludselig i november opstår der en anden situation«.

»Der mener et flertal i Folketinget nu, at orkestret skal bestå. I det sekund bliver det en politisk diskussion partierne imellem. Der skal jeg og DR ikke blande os i den diskussion. Derfor besluttede DR’s bestyrelse, at vi ikke fra det tidspunkt ville deltage i den debat offentligt, fordi det nu var op til Folketingets partier at træffe deres beslutning«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I kritiseres for ikke at argumentere for, hvorfor I vil lukke orkestret. Hvorfor spillede I ikke ud med argumenterne?

»Fordi det taler ind i en politisk diskussion, hvor politikerne er uenige om, hvad de vil gøre i den her situation. DR’s bestyrelse havde truffet deres beslutning. Det kan da være ærgerligt set i bakspejlet, hvis vi ikke har fået foldet den argumentation godt nok ud, inden den politiske situation opstod«.

Men synes du ikke, at befolkningen har en ret til at få udfoldet de argumenter?

»Det har vi også stillet op til. Jeg har stået på mål for den samlede plan, og Tine Smedegaard Andersen, der er kulturdirektør, har deltaget i en række indslag på tv og udfoldet det her, inden det hele blev en meget politisk diskussion. Men selvfølgelig skal vi evaluere på det her bagefter – kunne vi have gjort mere for at uddybe baggrunden for at lukke orkestret, inden sagen blev politisk?«.

Kom det bag på DR, at modstanden var så massiv?

»Det har været en rigtig lang proces, og vi er tilfredse med, at den er afklaret nu. Den har været særlig hård for musikerne, men også for alle øvrige medarbejdere i DR. Først er der fyringsrunde i DR, og bagefter var der tvivl i lange tider om lukningen«.

»Men efter at underholdningsorkestret er lukket, har vi fortsat 200 professionelle musikere og sangere i DR, 300 børn koblet til børne- og ungekor og 150 koncerter om året. Der er fortsat rigtig stort fokus på den levende musik, som vi har en kæmpe ambition for fortsat at løfte – på en anden og ny måde end den, underholdningsorkestret har udfyldt«.

Adam Holm-sagen

Som generaldirektør for en journalistisk medievirksomhed – er du ærgerlig over at blive kritiseret for at lave grundlovsstridig censur i Adam Holm-sagen?

»Man er altid ærgerlig over de fejl, man begår. Vi havde begået en klar fejl i denne sag, og det har vi beklaget. Men det, jeg også synes, er vigtigt, er, at Ombudsmanden i sin kritik også understregede, at i DR skal man finde en særlig balance mellem offentligt ansattes ytringsfrihed og DR’s rolle som uafhængigt medie«.

»Det er en del af DR’s rolle og virke, at vi er uafhængige og troværdige i vores nyhedsformidling. Det kan betyde, at man skal ind i nogle konkrete afvejninger en gang imellem. Ombudsmanden kom med en påtale, og allerede dengang var nyhedsdirektør Ulrik Haagerup ude og beklage det forløb. Der kan være situationer, hvor der opstår en ubalance mellem ytringsfrihed og den særlige rolle som uafhængig formidler, DR har«.

I kommende sager, har I så ændret nogle politikker for, at det her ikke skal ske igen?

»Vi har ændret vores interne processer for, hvem der skal være med, når sådan en situation opstår«.

»Så har vi taget en række diskussioner med fagforening, medarbejdere og ledelse. Vi har ikke siden haft situationer som denne«.

’1864’

Tidl. professor i dramaturgi Jørn Langsted siger, at man med almindelig viden om drama burde vide, at det ikke er en god idé at sætte samme person til både at skrive og instruere. Hvorfor valgte I den løsning?

»Jeg er klar over, at ’1864’ var en dramaserie, der på nogle områder delte vandene. Jeg synes selv, det er en flot serie, og jeg er stolt af den debat og opmærksomhed, serien skabte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi har sat en historisk begivenhed på dagsordenen, og vi har fået hele befolkningen til at beskæftige sig med 1864. Det viser, at når DR laver drama, når vi hele befolkningen. Og da kritikken kom, var vi med i debatten og tog også spørgsmålet op om, at Bornedal var både forfatter og instruktør«.

Men hvad tænkte du om beslutningen?

»Det vigtige her er, at serien formåede det, den skal – nemlig at sætte 1864 på dagsordenen. Den gjorde den flot«.

Har du fortrudt at Bornedal var både instruktør og forfatter?

»Nej, det fortryder jeg ikke. Jeg synes, det blev en superflot serie, der var sindssygt relevant. Og der var i gennemsnit lige så mange seere, som der har været til mange af vores andre dramaserier«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden