Udstilling. Tegningerne fra konkurrencen i 2006 blev udstillet i Teheran i 2006 (arkivfoto).
Foto: MOHAMMAD KHEIRKHAH/UPI

Udstilling. Tegningerne fra konkurrencen i 2006 blev udstillet i Teheran i 2006 (arkivfoto).

Kultur

Holocaust-karikaturer skal udstille vestligt hykleri

Iransk tegnekonkurrence sætter spørgsmålstegn ved jødeudryddelse i ytringsfrihedens navn.

Kultur

En mur af tykke betonblokke viser en dyster affotografering af koncentrationslejren Auschwitz. Bag muren bliver en moske gemt væk, mens en kran på larvefødder og med en stor, blå Davidsstjerne påmalet, fortsætter arbejdet med at stille blokkene op ved siden af hinanden.

Tegningen viser jødeudryddelsen som en stor iscenesættelse og vandt, da Iran i 2006 afholdt den første internationale karikaturkonkurrence med Holocaust-tema.

Nu er konkurrencen udskrevet igen, og den skal endnu engang skabe debat om vestlig dobbeltmoral i forhold til ytringsfrihed.

»Hvis Vesten ikke ser nogen grænse for ytringsfrihed, hvorfor tillader de så ikke, at historikere stiller spørgsmålstegn ved Holocaust?«, spørger de to kulturorganisationer Irans Tegnehus og Sarcheshmeh Kulturcenter på konkurrencens hjemmeside.

De har udskrevet konkurrencen i kølvandet på terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo i begyndelsen af januar.

12 mennesker blev dræbt, heriblandt flere tegnere, der har tegnet karikaturer af profeten Muhammed, og konkurrencen skulle være et direkte modsvar til januar-udgaven af magasinet. Her portrætteres en grædende Muhammed med et skilt med påskriften 'Je Suis Charlie' - Jeg er Charlie, der blev den internationale sympatitilkendegivelse med magasinet efter terrorangrebet.

Forskellen er stor og primært moralsk

Tilbage i 2006 blev konkurrencen udskrevet af den iranske avis Hamshahri i respons til Jyllandspostens 12 Muhammed-tegninger. De 12 bedste karikaturer af Holocaust blev dengang trykt i avisen, og tegnerne bag de vindende værker modtog pengepræmier.

Tegningerne skal igen i år enten gøre grin med Holocaust, sætte spørgsmålstegn ved det jødiske folkemord eller drage sammenligninger mellem jødeforfølgelsen og behandlingen af palæstinensere i dag.

Den ene dårlige idé, retfærdiggør ikke den anden.

Lektor Mogens Mogensen, Cand. Mag. i historie og kristendomskundskab fra Aarhus Universitet og ph.d. i interkulturelle studier, underviser blandt andet i kristen-muslimske relationer.

»Den ene dårlige idé, retfærdiggør ikke den anden«, siger han om konkurrencen i Iran, hvor man, i følge ham, vælger at slå tilbage, når man burde lade være.

»I stedet for at tage en debat om, hvordan man i en mangfoldig verden kan bruge ytringsfriheden på en hensigtsmæssig måde, så gentager de bare de dårlige manerer, som de ellers er utilfredse med, at man har brugt i Vesten. De skaber problemer i stedet for at komme med løsninger«, siger han.

Han er grundlæggende tilhænger af ytringsfrihed, men der er en grænse.

»Jeg synes ikke, at det er en god idé at lave obskøne billeder af religiøse symboler, hverken jødiske, kristne eller muslimske. Det er heller ikke en god idé at drive gæk med Holocaust, og det er skamløst over for ofrene og deres efterkommere«, siger Mogens Mogensen, der heller ikke bryder sig om at se religiøse figurer udstillet obskønt i satiremagasinet Charlie Hebdo.

Man kan ikke lovgive mod had

I følge jurist og direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia Jacob Mchangama, kan Muhammed-tegninger heller ikke direkte sammenlignes med karikaturer af Holocaust.

»Man kan ikke sige, at det er hyklerisk i forhold til muslimer. I de lande, hvor det ikke er forbudt at forhåne religion, må du jo også gerne kritisere kristendom og jødedom eksempelvis«, siger Jacob Mchangama.

»Og så er der selvfølgelig en kæmpe moralsk forskel på at tegne en person, der døde for næsten 1.400 år siden, og som for nogen er en religiøs figur, for andre en historisk, og så på at forhåne, at der var 6 millioner mennesker, der systematisk blev slået ihjel, hvor det ikke er længere tid siden, end at nogle af de overlevende stadig lever den dag i dag«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Israel og 15 europæiske lande har man valgt at lovgive mod benægtelse af Holocaust eller folkedrab. I Tyskland kan man eksempelvis blive straffet med fængsel op til fem år, hvis man benægter eller bagatelliserer nazisternes forbrydelser under Anden Verdenskrig. Det samme gælder i Israel, mens man i de øvrige lande kan blive straffet med bøder eller kortere fængselsstraffe.

I Danmark er der ikke en explicit lovgivning, der gør det strafbart at benægte, at Holocaust har fundet sted, men benægtelse af jødeudryddelsen kan i strenge tilfælde straffes ud fra racismeparagraffen. Det sker dog sjældent.

»Vi har lavet en opgørelse over, hvor mange, der er blevet dømt ud fra racismeparagraffen, og muslimer er dem, der i flest konkrete sager, har været beskyttet af den lovgivning«, siger Jacob Mchangama.

I Frankrig har det siden 1990 været ulovligt at sætte spørgsmålstegn ved jødeudryddelsen, og man kan blive straffet med fængsel fra en måned til et år, hvis man gør det. Lovgivningen fulgte efter en bølge af antisemitisme i landet.

»Men selvom Frankrig er et af de lande, der slår hårdest ned på antisemitisme, så er det også det land, der er hårdest ramt«, siger Jacob Mchangama, der af samme grund ikke har meget til overs for lovgivningen.

»Jeg tror ikke på den der idé om, at man kan lovgive sig ud af den slags. At man kan imødegå had ved at lovgive mod ytringer«, siger han.

Hverken med love mod skepsis over for Holocaust eller mod sympatierklæringer eller forherligelse af terrorhandlinger for den sags skyld.

Sidst var konkurrencen ikke en succes

I 2006 modtog konkurrencen 1.193 tegninger fra tegnere i 61 lande. Blandt de 200 udvalgte i finalen var også en dansk tegner.

Da vindertegningerne skulle udstilles efterfølgende, skuffede besøgstallet fælt, og konkurrencen formåede ikke at skabe debat efter hensigten.

Alligevel ligner konkurrencen sig selv. Vinderne bliver præmieret med op til 80.000 kroner, og værkerne bliver efterfølgende udstillet på Det Palæstinensiske Museum for Nutidig Kunst i Teheran.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbage i Danmark er jurist Jacob Mchangama dog ikke i tvivl om, hvem konkurrencen i virkeligheden udstiller.

»Det siger mest om Iran og om den besættelse, præstestyret har af Israel og jøder«, siger han.

»Konkurrencen udstiller i virkeligheden dem selv«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce