Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Katinka Hustad
Foto: Katinka Hustad

larveuppe. Amanda Hansen Bøllehuus (tv) tager sin første mundfuld med larver ved en insektsmagning på Københavns Universitet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Insekter: Flyvende føde eller fluer i suppen?

Spiselige insekter er den nye hotte gourmettrend. Eller er det bare til de fattige?

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De små kogte og tørrede græshopper og silkesommerfugle knaser en smule mellem tænderne, når man – måske lidt tøvende – tygger på dem.

»De smager godt. De smager et sted mellem flæskesvær og fiskefoder«, siger Morten Vestenaa, som studerer naturressourcer på Københavns Universitet. Hans kammerat Anders Wätjen, som studerer bioteknologi, er mindre begejstret.

»De var ret sprøde, men på en tør måde. Lidt som at få hø i munden – og så manglede de salt«.

Kontroversielt som mad

Et forskerhold fra Københavns Universitets sciencefakultet byder indenfor og serverer insektsnacks.

Her er tale om tværfaglig forskning i højeste grad, for også Nordic Food Lab, som er startet af Noma-kok René Redzepi og Claus Meyer, er med i projektet, som både handler om insekter som ressource og fremtidig kilde til protein til dyr og mennesker og om at overvinde barrierer og få os til at synes, at insekter er lækre.

Eller som professor og insektforsker Jørgen Eilenberg fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab siger:

»Insekter som foder er nemt at acceptere, som mad er det mere kontroversielt«.

I hvert fald i vores del af verden, hvor levende myrer på Nomas menu mest opfattes som et excentrisk stunt. Andre steder, og især under mere tropiske himmelstrøg, spises der insekter i stor stil. FAO anslår, at op mod 2 milliarder mennesker på kloden allerede i dag supplerer deres kost med insekter.

I landområder i Afrika ser man ofte børn samle og spise insekter og ad den vej få et værdifuldt tilskud til en næringsfattig kost. Nogle gange er insekter det, man tyer til, hvis høsten har fejlet, og der ikke er andet at spise – men lige så ofte er de højt værdsatte delikatesser, som sælges til gode priser på det lokale marked.

Styrkesider

De fleste insekter indsamles vildt i naturen – kan man avle dem systematisk i insektfarme, kan produktionen mangedobles.

»Der findes en million forskellige arter af insekter, og dermed udgør de mere end halvdelen af alle kendte arter i verden. Men det er den gruppe organismer, vi udnytter mindst«, siger Jørgen Eilenberg og nævner silkeorme og honningbier som de enkeltstående undtagelser fra reglen om, at insekter egentlig mest er til besvær.

Ifølge FAO har insekterne imidlertid en lang række styrkesider, som menneskeheden bør lære at udnytte.

Mange insekter kræver mindre vand og mindre jordarealer end konventionelle husdyr. De er vekselvarme og mere effektive til at omsætte foder til kød. Insekter kan leve af organisk affald, kompost og gylle og forvandle disse affaldsprodukter til værdifuld protein.

»Det handler ikke om, at det her skal redde verden, og at vi alle skal spise insekter og ikke andet – så enkelt er det ikke«, siger ph.d.-studerende Afton Halloran, som har arbejdet for FAO med at samle al den eksisterende viden om spiselige insekter.

Stor interesse

Det resulterede sidste år i rapporten ’Edible Insects’, som er den mest efterspurgte udgivelse i FAO’s historie – foruden de trykte eksemplarer er den downloadet 6,5 millioner gange fra nettet og er i øjeblikket ved at blive oversat til otte sprog.

Så interessen er stor. For skal vi udnytte klodens ressourcer, kommer vi ikke uden om de flyvende og kriblende af slagsen. Ikke mindst fordi efterspørgslen efter protein vokser endnu hurtigere end efterspørgslen efter mad i al almindelighed.

»Insekter kan være et billigere alternativ til kød, mælk og fisk, som kan forbedre ernæringen« siger forsker Nanna Roos, som med støtte fra Danida forsker i udvikling af næringsrige kosttilskud baseret på edderkopper og termitter samt i at lave produktionssystemer til at avle fårekyllinger i Kenya.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er potentiale for arbejde og indtægter for mange fattige mennesker i insekterne – alene i Thailand findes der 20.000 fårekyllingefarmere.

Er det for mennesker?

De første kommercielle virksomheder er på vej frem i de rige lande – som for eksempel firmaet EnviroFlight i Ohio, der opdrætter sorte soldaterfluelarver på en diæt af spildprodukter fra bryggerier og biobrændstof for siden at sælge dem som fiskefoder.

I Sydafrika har firmaet AgriProtein udviklet systemer, der med spildevand som næring kan producere op til 10 tons protein fra fluelarver om dagen.

Kan vi også skaffe mad nok på bordet i fremtiden?

Men én ting er insekter malet til pulver, så vi ikke kan se dem i maden. Eller insekter brugt som proteinkilde i fiske- og kyllingefoder. Det er nemt for os her i Danmark at sidde og tænke på sultne mennesker, der skal spise insekter.

Men er insekter også mad for mennesker, sådan ud over de meget eksotiske billeder fra markeder i Østen og Afrika?

Michael Bom Frøst er direktør for Nordic Food Lab og samtidig lektor ved Institut for Fødevarevidenskab med speciale i sensorik, altså hvordan vore sanser opfatter maden.



»Hvis noget smager dårligt, men er godt for verden, spiser du det måske en enkelt gang. Men det er svært at få folk til at spise noget, de ikke kan lide«, siger han.

Et modefænomen?

Så er det ikke mest et modefænomen med Nomas myrer – når nu de fleste danskere til enhver tid foretrækker frikadeller eller en god bøf?

»Det kommer an på, hvilken tidsskala man tænker i«, mener Michael Bom Frøst, der sammenligner med sushi lavet af rå fisk og tang – noget, som forekom de fleste danskere meget eksotisk og grænseoverskridende, da den første sushirestaurant åbnede i Danmark i 1986. Siden er det gået stærkt.

Nu er der over 700 sushirestauranter i Danmark. Sushi er i løbet af få årtier fra at være nærmest ukendt uden for Japan blevet en verdensspise. Så hvorfor skulle det samme ikke være muligt for insekter?

»Nogle af de insekter, jeg har smagt på rejser i andre lande, har smagt ufatteligt, fantastisk godt«, siger kok og forsker ved Nordic Food Lab Ben Reade. Især de vilde insekter har været delikate.

»Derimod smager de fleste insekter i Danmark af pap. Måske skyldes det forskellen på de vilde og de opdrættede – det giver altid mange problemer, når man skal opdrætte noget i industriel skala. Men vi skal jo fylde folks maver«, siger Ben Reade.

Færre sætter tænder i insekter

Men hvorfor så ikke bare overlade insekterne til de befolkninger i Afrika, Latinamerika og Asien, som i forvejen er vant til at spise dem og sætter pris på dem? Her er problemet, at insektspisning i mange tropiske lande faktisk falder i disse år i takt med øget økonomisk velstand.

En voksende middelklasse retter blikket mod USA og Europa og anser det nok for lidt primitivt og tilbagestående at spise insekter. I Latinamerika er det ofte indfødte folk, der har tradition for at spise insekter, og deres kultur er under pres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Nogle steder er det gammeldags, måske nærmest pinligt, at spise insekter, og dermed er der risiko for, at en vigtig ressource går ud af brug – det skal vi som minimum arbejde på at forhindre«, siger Jørgen Eilenberg.

Derfor betyder det noget, når også danske forskere og gourmetkokke visser interesse for insekterne.

»Vi skal have insekterne ind i en moderne kontekst, hvor vi kommer væk fra gyset og ser dem som en stor ressource, vi skal lære at udnytte«, siger Jørgen Eilenberg.

Insekter på vej

Og måske er insekter på vej til at blive gastronomiens nye modedille. Ikke kun hos Noma. Antallet af restauranter i USA, der serverer insekter, er eksploderet de seneste to år, melder den amerikanske avis USA Today. Også Paris er med på bølgen med bl.a. insektsnacks på modebaren Le Festin Nu.

Og for resten: Vi spiser alle i forvejen op mod 500 gram insekter årligt i form af de småkryb og rester, som følger med råvarer i al den mad, der er høstet ude i naturen, hvor insekterne er overalt.

Velbekomme.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden