kommakrise. Svenskerne, islændingene og nordmændene lever fint med færre kommaer. Herhjemme er ændringer i kommaregler derimod en følelsesladet affære.
Foto: Per Folkver

kommakrise. Svenskerne, islændingene og nordmændene lever fint med færre kommaer. Herhjemme er ændringer i kommaregler derimod en følelsesladet affære.

Kultur

Sprognævn: Hvorfor hidser folk sig sådan op?

Nævn vil vide, hvorfor danskerne bliver rasende, når der ændres på sprogreglerne.

Kultur

Danskerne har tilsyneladende et langt mere følelsesladet forhold til kommatering end vores nordiske naboer.

Derfor vil Dansk Sprognævns bestyrelsesformand, Dorthe Duncker, have undersøgt, hvorfor danskerne bliver så splitterrasende, når sprogfolk forsøger at ændre retskrivningen og eksempelvis gøre kommasystemet mere enkelt.

»Vi skal have gennemført nogle interviewundersøgelser, der kan fortælle os, hvorfor folk reagerer så følelsesmæssigt over for eksempelvis ændringer af kommareglerne, at det udløser deciderede kommakrige i medierne«.

»Vi er nødt til at prøve at forstå de reaktioner, for vi kan ikke sidde dem overhørig«, siger Dorthe Duncker, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

LÆS ARTIKEL Følelsesladede danskere Svenskerne har skåret kraftigt ned på kommaerne.

Islændingene har stort set udryddet dem.

Og nordmændene lever fint med det kommasystem, som danskerne ikke ville have, da Sprognævnet lancerede det under navnet nyt komma i 1996. Ideen var at servere et mere gennemskueligt system, der også betød færre kommaer.

Men de nye regler udløste en kommakrig, der rasede, indtil nævnet i 2004 opgav at få befolkningen til at elske det ny system, lavede en fusion af grammatisk og nyt komma og gjorde det valgfrit at sætte komma foran ledsætninger.

Vi bliver nødt til at bruge større opmærksomhed på de følelsesmæssige aspekter af skriftsproget, så vi undgår den grøftegravning, der finder sted mellem eliten og folket i debatten. For når vi begynder at pille ved folks skriftsprog, er det åbenbart noget, der truer deres identitetsfølelse



»Vi skal finde ud af, hvad der ligger i de voldsomme reaktioner – og hvorfor man ikke hidser sig så meget op over det i andre lande. For det er jo egentlig bare et spørgsmål om, hvad der gør teksten lettest at læse«, siger Dorthe Duncker.

Enten eller
For nylig foreslog opfinderen af nyt komma, professor Henrik Galberg Jacobsen, i Politiken, at man enten helt dropper kommaerne og kun beholder opremsningskommaerne.

Eller går tilbage til det oprindelige system med grammatisk komma og det pausekomma, der røg ud af Retskrivningsordbogen, da nyt komma blev lanceret.

»Nu er katten sluppet ud af sækken igen, og det er helt umuligt at forestille sig, at vi ikke tager det op i Sprognævnet. Både i den faggruppe, der sidder og forbereder næste udgave af Retskrivningsordbogen, og på et repræsentantskabsmøde«, siger Dorthe Duncker.

»Personligt sparer jeg på kommaerne og sætter ikke komma foran ledsætninger. Hvis vi skal have et system, som er normeret og reguleret, er nyt komma ikke noget dårligt forslag. Men det, der fagligt virker som den bedste løsning, er ikke nødvendigvis den løsning, der bliver bredt accepteret«.

Truer indentitetsfølelsen
»Vi bliver nødt til at bruge større opmærksomhed på de følelsesmæssige aspekter af skriftsproget, så vi undgår den grøftegravning, der finder sted mellem eliten og folket i debatten. For når vi begynder at pille ved folks skriftsprog, er det åbenbart noget, der truer deres identitetsfølelse«, siger hun.

Galberg Jacobsens forslag om kun at bruge komma ved opremsninger, og når man i øvrigt selv finder det nødvendigt, tror hun ikke på, for:

»Hvis vi nu kommer og siger, at det er helt ligegyldigt med kommaer, så går befolkningen da helt i spåner«.



Afslapningsøvelser
Medlem af Sprognævnet og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund tror heller ikke på anarkistkommaet.

»Men jeg går ind for nogle generelle afslapningsøvelser. Man vil gerne have ét kommasystem. Det har vi nu med en enkelt valgfrihed. Lad os da leve ganske fredeligt med dét og give lidt personlig frihed i folks kommatering«.

»Måske skal kommaet ikke vægtes så højt i skolerne længere, og som symbol på sproglig korrekthed skal det nok svækkes lidt«, siger Jørn Lund, der heller ikke mener, at der er basis for at vende tilbage til grammatisk komma og pausekomma.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg går ind for nogle generelle afslapningsøvelser. Man vil gerne have ét kommasystem. Det har vi nu med en enkelt valgfrihed. Lad os da leve ganske fredeligt med dét og give lidt personlig frihed i folks kommatering



»Gode stilister levede fint med det musikalske pausekomma, men flertallet vil have normer og regler for kommaet«.

Intet nyt i 2011

Ifølge Dorthe Duncker vil en undersøgelse af de følelsesmæssige reaktioner på ændringer af skriftsproget gøre det lettere at vurdere, hvilke ændringer der har en fremtid i Retskrivningsordbogen. »Hvis vi får et bredt vidensgrundlag, har vi bedre mulighed for at vurdere, hvilke tiltag der vil skabe debat og kræve et større oplysningsarbejde«, siger hun.

Der bliver dog ikke ændret på reglerne for kommatering i den nye Retskrivningsordbog, der udkommer i 2011.

Og resultatet af undersøgelserne skal foreligge, før nævnet kan vurdere, om der siden hen skal ændres i kommareglerne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden