Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sprængfarlig. Sådan her forudser tegnestuen Invivia, at skulpturen 'The Draem' ser ud på Kultorvet i København, hvor den opstilles 23. maj i anledning af 100-året for det armenske folkedrab. Fotomanipulation: Invivia
Foto: Tegnestuen Invivia

Sprængfarlig. Sådan her forudser tegnestuen Invivia, at skulpturen 'The Draem' ser ud på Kultorvet i København, hvor den opstilles 23. maj i anledning af 100-året for det armenske folkedrab. Fotomanipulation: Invivia

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyrkiet raser over denne skulptur

En skulptur i København til minde om det armenske folkedrab er kritisabel og umoralsk, siger den tyrkiske ambassade. Bland jer udenom, siger danske politikere.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sig selv bliver skulpturen bemærkelsesværdig. 9 meter høj, lysende i mørket og med hundredvis af blomster spredt omkring sig på en af landets mest kendte pladser. Alligevel er det værkets budskab, der er blevet stridspunkt.

Den tyrkiske ambassade i København kritiserer i stærke vendinger skulpturen, ’The Draem’ (Danish Remembrance Armenian Empathy Messenger), der opstilles på Kultorvet ti dage i maj i anledning af 100-året for massakrerne på armenierne. En begivenhed, som internationale forskere anerkender som et folkedrab.

Men ikke i Tyrkiet, hvor regeringen nægter at anerkende et folkedrab.

Ambassaden skriver i en mail til Politiken, at det er »moralsk uholdbart og juridisk ubegrundet«: »Vi er skuffet over, at en skulptur, som beskriver hændelserne i 1915 som et ’folkedrab’, vil blive opført på en af de store pladser i København«.

Arkitekt: En fejring af empati

Redaktør Sadi Tekelioglu fra den tyrkiskdanske avis Haber kalder sagen betændt: »Jeg tror, det vil skabe røre blandt tyrkiske indvandrergrupper i Danmark«.

Det er den amerikansk-armenske tegnestue Invivia, der af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har fået tilladelse til at opstille skulpturen.

»Det er et symbol på erindringen om folkedrabet og en fejring af empatien«, siger værkets hovedarkitekt, Allen Sayegh.

Massakrerne mod kristne armeniere i det tidligere Osmanniske Rige er fortsat præget af stærke følelser, og Tyrkiets regering er kendt for at skabe diplomatiske forviklinger, når folkedrabet nævnes. Så sent som i søndags trak landet sin ambassadør i Vatikanet hjem, efter at paven ved en messe omtalte »folkedrabet«.

DF: Tyrkiet skal blande sig udenom

Ifølge Lars Aslan (S), medlem af Borgerrepræsentationen, er ambassadens kritik af skulpturen i København »helt absurd«.

»Selvfølgelig kan vi markere det armenske folkedrab i København«, siger han og får opbakning fra kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF):

»Tyrkiet skal blande sig fuldstændig uden om, hvad vi gør i København, og hvad det er for en ytringsfrihed og kunstnerisk frihed, vi har«.

Danmark aldrig anerkendt folkedrabet

Modsat en række andre lande har Danmark aldrig officielt anerkendt begivenhederne som et folkedrab.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) afviser at kommentere skulpturen.

»Den danske regering fortier ikke omfanget af de tragiske begivenheder i 1915, men har ikke officielt anerkendt begivenhederne som et folkemord. Vores holdning er, at det bør overlades til historikerne«, skriver han i en mail.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden