Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SPRÆNGFARLIG. Den midlertidige skulptur 'The Draem' til minde om det armenske folkedrab kommer til at stå på Kultorvet i København fra 23. maj og 10 dage frem. Fotomanipulation: Inviviva

SPRÆNGFARLIG. Den midlertidige skulptur 'The Draem' til minde om det armenske folkedrab kommer til at stå på Kultorvet i København fra 23. maj og 10 dage frem. Fotomanipulation: Inviviva

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere om mindeskulptur-strid: Der findes ingen uskyldige monumenter

Kontroversen om mindeskulpturen er et eksempel på dansk skelnen mellem privat og offentligt, siger forskere.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan et monument til minde om et folkedrab være upolitisk? Kan det alene have et budskab om at opfordre til fred?

Nej, siger flere forskere i forbindelse med kontroversen om den midlertidige skulptur til minde om det armenske folkedrab i 1915, der bliver opsat på Kultorvet i København til maj.

Som beskrevet i Politiken i går har den tyrkiske ambassade i Danmark protesteret over, at teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune har givet lov til opførelsen af skulpturen. Tyrkerne anerkender nemlig ikke – modsat det internationale forskningsmiljø – osmannernes massakrer mod armenierne i 1915 som et folkedrab.

»Der er ingen monumenter, der er uskyldige. De har netop minder eller et budskab med sig. Det er hele meningen med dem«, siger professor og historiker ved CBS Uffe Østergård om skulpturen.

Han bakkes op af lektor Jes Fabricius Møller, der forsker i kultur- og lærdomshistorie ved Københavns Universitet.

»Et mindesmærke vil altid have et eller andet politisk budskab«, siger han.

Et mindesmærke vil altid have et eller andet politisk budskab

Eksempelvis, påpeger Jes Fabricius Møller, fejrer de over 40 mindesmærker over Frederik VII, der er placeret landet over, ikke bare grundlovens giver, som er den officielle forklaring, men er også ofte rejst af venstrefolk som en indirekte kritik af Højres politik under forfatningskampen frem mod 1901.

»Den erindring, man manifesterer med offentlige mindesmærker på offentlige pladser, er aldrig neutral. Og enhver, der rejser et monument over det armenske folkedrab, ved, at det her er en fornærmelse af Tyrkiet«, siger han.

Hovedmanden bag værket ’The Draem’, amerikanske Allen Sayegh, har hele tiden fastholdt, at skulpturen er en opfordring til fredelig sameksistens.

»Jeg håber, det vil blive opfattet som en erklæring mod grusomheder mod menneskeheden i almindelighed«, siger han.

Du må have vidst, at en skulptur, der omhandler folkedrabet på armenierne, vil fornærme tyrkere?

»For mig er det et rent urbant kunst- og teknologieksperiment, der har sin egen logik og fortælling (om fred, red.). Og hvis det virker på andre niveauer og bliver et objekt, der kan facilitere og vække samtale, er det bare endnu bedre«, siger Allen Sayegh.

Som Muhammedtegningerne

Kontroversen er et eksempel på, at ikke alle lande deler Danmarks tradition for at skelne mellem, hvad der er offentlige politiske udmeldinger, og hvad der er frihed til kreativ og politisk agitering fra private initiativtagere på offentlige steder. I en mail til Politiken siger den tyrkiske ambassade, at »Kommunen støtter, bevidst eller ej, i offentlighedens øjne en af siderne af en historisk kontrovers, hvis denne skulptur bliver rejst«.

Udryddelse og deportationer af armenierne var så systematiske, at internationale forskere længe har været enige om, at massakrerne under henvisning til FN’s folkedrabskonvention fra 1948 berettiger til betegnelsen folkedrab. Flere lande har officielt anerkendt betegnelsen folkedrab, men i Danmark har skiftende regeringer afvist at tage stilling i sagen.

Historiefortolkningen bør ikke styres politisk eller lovgivningsmæssigt, men overlades til den frie forskning og den offentlige debat

»Historiefortolkningen bør ikke styres politisk eller lovgivningsmæssigt, men overlades til den frie forskning og den offentlige debat. En politisering af historien vil ikke fremme en forsoning og normalisering af forholdet mellem Armenien og Tyrkiet«, skrev udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til Politiken i går.

Teknik- og miljøforvaltningen, der har godkendt skulpturen, forklarer, at godkendelse af en skulptur afhænger af flere ting. Dels afgør man, om værket kan være til gene for fremkommelighed og trafik, dels ser man på, om værket er »for kommercielt«, og derudover medregnes tidligere klager og »de politiske tilkendegivelser og beslutninger i årenes løb«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men kommunen går ikke ind og dømmer, om der er nogle meninger, der er mere rigtige end andre med henvisning til forvaltningsloven. På den måde kan ethvert politisk budskab i princippet blive godkendt til offentlig udstilling, så længe budskabet er lovligt. Ifølge Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), er det præcis, som det skal være.

»Det hører med til vores demokratiske spilleregler. Der skal være plads til alle synspunkter, både dem, man kan lide, og dem, man ikke kan lide«, siger Morten Kabell, der ikke vil bøje sig for den tyrkiske kritik, som han kalder »ærgerlig«.

Flere andre kommunalpolitikere har bakket op og kaldt Tyrkiets indblanden absurd og uberettiget. Ifølge professor Uffe Østergård er sagen et typisk eksempel på forskellen mellem et land som Tyrkiet og Danmark:

»Alting er officielt i Tyrkiet. Det er deres uheld«, siger han, med henvisning til at den tyrkiske ambassade ser rejsningen af skulpturen som en officiel anerkendelse.

»Der er ikke den skelnen mellem det offentlige og det private rum i Tyrkiet, men det er der i Danmark. Det har vi kæmpet for med Muhammedtegningerne og andet for at fastholde retten til«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden