Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dobbelthed. Uffe Elbæk ser kongehuset som en »udemokratisk institution«, men fik et ridderkors i 2001: »Jeg opfattede det som en cadeau fra det offentlige Danmarks side af mit arbejde«.
Foto: Martin Lehmann

Dobbelthed. Uffe Elbæk ser kongehuset som en »udemokratisk institution«, men fik et ridderkors i 2001: »Jeg opfattede det som en cadeau fra det offentlige Danmarks side af mit arbejde«.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den politiske kamp mod kongens ordener er afblæst

Socialdemokraterne er ikke længere modstandere af ordener ligesom på Staunings tid.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Principielt synes jeg, at jeg maa være imod hele Institutionen«.

»Ordensvæsnet er en ejendommelig Levning fra Fortiden. Det har et komisk Skær over sig paa Grund af Anvendelsen gennem Tiderne, og Ordner er sikkert ogsaa blevet anvendt på mislig Maade i visse Tilfælde«.

Den første socialdemokratiske statsminister nogensinde, Thorvald Stauning, lagde ikke fingrene imellem, da han 1. januar 1930 lod sig interviewe i Politiken om at ændre den institution, der giver kongehuset ret til at dekorere landets borgere med et ridderkors, når de havde opofret sig for konge, fædreland og medborgere.

Mere afdæmpet er retorikken i dag fra den siddende socialdemokratiske regeringsleder. Når man har været minister i to år, bliver man typisk tilbudt at blive kommandør af Dannebrogordenen. Politiken har i en uge forsøgt at få Helle Thorning-Schmidt til at udlægge Socialdemokraternes holdning til ordensvæsnet anno 2015 og få hende til at oplyse, om den nuværende regering bør lade sig dekorere. Men Helle Thorning-Schmidt har ikke ønsket at medvirke, oplyser statsministerens særlige rådgiver.

Den politiske modstand mod kongehusets uddeling af ordener har været udtalt i særligt Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og på den øvrige venstrefløj. Socialdemokratiets kongres vedtog i 1915 en udtalelse om »Monarkiets Forsvinden«, der samtidig gjorde det klart, at socialdemokrater ikke bør deltage i festligheder »til Ære for fyrstelige Personer eller til Forherligelse af Monarki eller Militarisme«.

Ti år forinden var Det Radikale Venstre blevet dannet, og i principprogrammet fra 1905 lyder det, at »Rang, Titel og Ordensvæsen afskaffes«. Da Carl Theodor Zahle havde dannet den første radikale regering, blev et mangeårigt socialdemokratisk forslag om at afskaffe ordensvæsnet taget op til realitetsforhandling i 1910. Ifølge Rigsdagens Aarbog udtalte konseilspræsident Zahle, at der nu »fra Ministeriets Side forsøges en Forhandling med Kongen om en Ordning af denne Sag«.

Rød regering vil have ridderkors

Forhandlingerne blev dog aldrig til noget, fordi Zahle-regeringen kort efter måtte træde tilbage. Da Zahle atter fik regeringsmagten, kom Første Verdenskrig i vejen, og ordensvæsnets afskaffelse blev først aktuel igen, da Stauning tiltrådte i 1924.

Den historiske kamp mod kongehusets ordener viser sig i dag ved, at radikale og røde toppolitikere som udgangspunkt siger nej tak til at modtage ridderkors. Tilbuddet får man typisk efter at have været minister eller efter at have siddet ti år i Folketinget. Men modstanden er under opblødning. I marts takkede Socialdemokraternes folketingsmedlem Bjarne Laustsen ja til et ridderkors fra dronningen. Over for Berlingske forklarede Laustsen, at han alene modtog ridderkorset som kommitteret for hjemmeværnet:

»Jeg har takket nej til at modtage ordenen som folkevalgt socialdemokrat«, sagde han.

Vi står ved den radikale holdning til ordensvæsnet, og så er der folk i mit bagland, som i den grundlæggende diskussion helt vil afskaffe kongehuset, mens andre vil bevare det i en moderniseret form

Ridderkorset har også hængt i den siddende regering, eftersom den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæk ved ceremonier med kongehuset bar det ridderkors, som han modtog i 2001 som leder af Kaospilotuddannelsen.

»Det var en sjov oplevelse at være den eneste i regeringen, der havde ridderkorset. Jeg kan, uden at nævne navne, sige, at det var en livlig og underholdende diskussion blandt nogle af mine tidligere ministerkolleger, fordi de faktisk var megamisundelige over, at jeg havde det. De ville helt vildt gerne have det, men af politiske grunde kunne de ikke tage imod det. Det kunne jeg i princippet heller ikke, men jeg havde bare modtaget det, før jeg var radikal folkevalgt«, siger Uffe Elbæk, der i dag er politisk leder af Alternativet.

Socialdemokraternes gruppeformand Leif Lahn siger, at partiet i dag ikke er modstander af hverken ordensvæsnet eller kongehuset. Alligevel holder partiets folketingsgruppe fast i linjen med ikke at tage imod ordener.

»Vi er tilhængere af kongehuset, der er en del af vores historie, dygtige repræsentanter for Danmark og et vigtigt samlingspunkt for vores land. Vi har ikke nogen modstand mod ordener, men vi har bare en tradition for ikke at modtage dem. Og da der ikke har været en større diskussion om det i Socialdemokratiet, har vi ikke ændret den linje«, siger gruppeformanden.

Han understreger, at det er op til hvert enkelt medlem, om man vil tage imod ordener i egenskaber, der ligger uden for det at være folkevalgt socialdemokrat.

Modstand mod ordensvæsnet

Enhedslisten, SF og Radikale Venstre fastholder den principielle modstand mod ordensvæsnet. Som et ekko af Staunings udtalelse i 1930 siger SF’s gruppeformand Jonas Dahl, at »adelstitler og ordener, og den måde det fungerer på, er et forhistorisk levn, som vi traditionelt og fremadrettet er modstandere af«.

I de radikales seneste principprogram fra 1997 blev det gentaget, at »Rang-, titel- og ordensvæsnet bør afskaffes«. Alligevel tager også radikale imod ordener. Så sent som 22. marts var det radikale byrådsmedlem Birgitte Steen Jørgensen fra Vordingborg i audiens hos dronningen for at takke majestæten.

Gruppeformand Camilla Hersom siger, at når radikale toppolitikere i dag afviser ordener, er det en »stille, men vedholdende markering« af, at partiet gennem en grundlovsrevision vil minimere kongehusets indflydelse i statsretten.

Vi har ikke nogen modstand mod ordener, men vi har bare en tradition for ikke at modtage dem

»Jeg har stor respekt for Dronning Margrethe og det arbejde, hun har lavet gennem et langt virke. Og derfor har jeg ikke noget ønske om at gøre en manifestation ud af det. Men vi står ved den radikale holdning til ordensvæsnet, og så er der folk i mit bagland, som i den grundlæggende diskussion helt vil afskaffe kongehuset, mens andre vil bevare det i en moderniseret form, hvor kongehuset ikke længere spiller den rolle i lovgivningen og regeringsdannelsen, som det trods alt gør i dag«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Majestæt #stolt #Danmark

Også i Venstre har der historisk været en modstand mod ordensvæsnet. Venstre-lederen Chresten Berg fremsatte i 1872 og 1874 et lovforslag i Folketinget om ’Afskaffelse af Adel, Titler, Ordner og Rang mv.’. Den liberalistiske grundide om, at alle er født lige og med lige rettigheder, gør, at en del Venstrefolk i dag også siger nej tak til at modtage ordener. Blandt andre har de tidligere ministre Claus Hjort Frederiksen, Rikke Hvilshøj og Kristian Jensen afvist dronningens ridderkors.

Kristian Jensen koordinerer som Venstres gruppeformand i dag rundsendelsen af ridderkors til Venstre-folk, der har siddet ti år på tinge. I sidste uge kunne han glæde hele syv partikolleger med en orden, heriblandt Søren Pind.

»Gud og Kongen, ja. Tak, Deres Majestæt #stolt #Danmark«, skrev Søren Pind på Twitter og tilføjede et billede af sit nye ridderkors med rødhvidt silkebånd.

Men selv har gruppeformand Kristian Jensen sagt nej tak til dronningen.

»Min egen holdning til ordener har jeg ingen kommentarer til; det deltager jeg ikke i«, siger Kristian Jensen, der dog gerne udlægger Venstres holdning:

»Venstre mener, at ordensvæsnet er en fin måde at give et skulderklap og anerkende dem, som har gjort en særlig indsats, og som har vist sig værdig til samfundets hæder. Det kan være som folketingsmedlem eller minister, men det kan også være på grund af deres indsats for erhvervslivet, videnskaben, sportens verden eller kulturlivet – vi så jo i fjernsynet, hvordan Anne Linnet stolt havde sin orden på«.

Venstre mener, at ordensvæsnet er en fin måde at give et skulderklap og anerkende dem, som har gjort en særlig indsats

Historiker med ekspertise i kongehuset Lars Hovbakke Sørensen har også registreret, at den politiske kritik af ordensvæsnet er taget af i styrke:

»Og denne uvilje til at tale om det blandt nogle politikere hænger sammen med, at det let kan blive opfattet som en kritik af kongehuset, hvis man begynder at problematisere ordensvæsnet. Og det er ikke velset i Danmark«.

Pragmatikeren Stauning

Skønt Stauning var den længst siddende statsminister i det 20. århundrede, fik han aldrig sat kniven i kongens ordener. Ved sin tiltrædelse i 1924 erklærede Stauning, at afskaffelsen af ordensvæsnet stod på ministeriets program, og ønsket gentog han i Politiken i 1930. Men han sagde også, at han i sin første regeringsperiode ikke havde gjort noget ved sagen, »da der simpelt hen ikke har været Tid at afse fra det, der er det absolut fornødne Arbejde, og jeg tilstaar, at Ordensnævnet forekommer mig at være saare ligegyldigt i Forhold til mange andre Ting«.

Forfatter bag Stauning-biografien ’Demokrati eller kaos’, Henning Grelle, siger, at Staunings hårde retorik mod ordensvæsnet skal ses i lyset af, at det var få år efter den såkaldte påskekrise. Det var her, at kong Christian 10. havde brudt med parlamentarismens principper og afsat Zahles regering imod Folketingets vilje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Kongehuset har ikke for alvor blandet sig i politik siden 1920, og Staunings tilgang var et udslag af pragmatisme: Så længe kongehuset ikke blander sig i, hvordan vi ellers indretter samfundet, så lader vi dem være, for alt andet ville skabe mere ballade«, siger Henning Grelle.

Faktisk endte Stauning med selv at tage imod kongens fortjenstmedalje i guld. Det skete efter, han i 1933 havde stået fast på Danmarks suverænitet over Østgrønland i en retssag mod Norge.

»Den blev lige så stille lagt ned i en skuffe«, mener Henning Grelle at vide.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden