»Principielt synes jeg, at jeg maa være imod hele Institutionen«.
»Ordensvæsnet er en ejendommelig Levning fra Fortiden. Det har et komisk Skær over sig paa Grund af Anvendelsen gennem Tiderne, og Ordner er sikkert ogsaa blevet anvendt på mislig Maade i visse Tilfælde«.
Den første socialdemokratiske statsminister nogensinde, Thorvald Stauning, lagde ikke fingrene imellem, da han 1. januar 1930 lod sig interviewe i Politiken om at ændre den institution, der giver kongehuset ret til at dekorere landets borgere med et ridderkors, når de havde opofret sig for konge, fædreland og medborgere.
Mere afdæmpet er retorikken i dag fra den siddende socialdemokratiske regeringsleder. Når man har været minister i to år, bliver man typisk tilbudt at blive kommandør af Dannebrogordenen. Politiken har i en uge forsøgt at få Helle Thorning-Schmidt til at udlægge Socialdemokraternes holdning til ordensvæsnet anno 2015 og få hende til at oplyse, om den nuværende regering bør lade sig dekorere. Men Helle Thorning-Schmidt har ikke ønsket at medvirke, oplyser statsministerens særlige rådgiver.
Den politiske modstand mod kongehusets uddeling af ordener har været udtalt i særligt Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og på den øvrige venstrefløj. Socialdemokratiets kongres vedtog i 1915 en udtalelse om »Monarkiets Forsvinden«, der samtidig gjorde det klart, at socialdemokrater ikke bør deltage i festligheder »til Ære for fyrstelige Personer eller til Forherligelse af Monarki eller Militarisme«.
Ti år forinden var Det Radikale Venstre blevet dannet, og i principprogrammet fra 1905 lyder det, at »Rang, Titel og Ordensvæsen afskaffes«. Da Carl Theodor Zahle havde dannet den første radikale regering, blev et mangeårigt socialdemokratisk forslag om at afskaffe ordensvæsnet taget op til realitetsforhandling i 1910. Ifølge Rigsdagens Aarbog udtalte konseilspræsident Zahle, at der nu »fra Ministeriets Side forsøges en Forhandling med Kongen om en Ordning af denne Sag«.
Rød regering vil have ridderkors
Forhandlingerne blev dog aldrig til noget, fordi Zahle-regeringen kort efter måtte træde tilbage. Da Zahle atter fik regeringsmagten, kom Første Verdenskrig i vejen, og ordensvæsnets afskaffelse blev først aktuel igen, da Stauning tiltrådte i 1924.
Den historiske kamp mod kongehusets ordener viser sig i dag ved, at radikale og røde toppolitikere som udgangspunkt siger nej tak til at modtage ridderkors. Tilbuddet får man typisk efter at have været minister eller efter at have siddet ti år i Folketinget. Men modstanden er under opblødning. I marts takkede Socialdemokraternes folketingsmedlem Bjarne Laustsen ja til et ridderkors fra dronningen. Over for Berlingske forklarede Laustsen, at han alene modtog ridderkorset som kommitteret for hjemmeværnet:
»Jeg har takket nej til at modtage ordenen som folkevalgt socialdemokrat«, sagde han.
Vi står ved den radikale holdning til ordensvæsnet, og så er der folk i mit bagland, som i den grundlæggende diskussion helt vil afskaffe kongehuset, mens andre vil bevare det i en moderniseret form
Camilla Hersom, gruppeformand (R)
Ridderkorset har også hængt i den siddende regering, eftersom den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæk ved ceremonier med kongehuset bar det ridderkors, som han modtog i 2001 som leder af Kaospilotuddannelsen.
»Det var en sjov oplevelse at være den eneste i regeringen, der havde ridderkorset. Jeg kan, uden at nævne navne, sige, at det var en livlig og underholdende diskussion blandt nogle af mine tidligere ministerkolleger, fordi de faktisk var megamisundelige over, at jeg havde det. De ville helt vildt gerne have det, men af politiske grunde kunne de ikke tage imod det. Det kunne jeg i princippet heller ikke, men jeg havde bare modtaget det, før jeg var radikal folkevalgt«, siger Uffe Elbæk, der i dag er politisk leder af Alternativet.
Socialdemokraternes gruppeformand Leif Lahn siger, at partiet i dag ikke er modstander af hverken ordensvæsnet eller kongehuset. Alligevel holder partiets folketingsgruppe fast i linjen med ikke at tage imod ordener.
»Vi er tilhængere af kongehuset, der er en del af vores historie, dygtige repræsentanter for Danmark og et vigtigt samlingspunkt for vores land. Vi har ikke nogen modstand mod ordener, men vi har bare en tradition for ikke at modtage dem. Og da der ikke har været en større diskussion om det i Socialdemokratiet, har vi ikke ændret den linje«, siger gruppeformanden.
Han understreger, at det er op til hvert enkelt medlem, om man vil tage imod ordener i egenskaber, der ligger uden for det at være folkevalgt socialdemokrat.
Modstand mod ordensvæsnet
Enhedslisten, SF og Radikale Venstre fastholder den principielle modstand mod ordensvæsnet. Som et ekko af Staunings udtalelse i 1930 siger SF’s gruppeformand Jonas Dahl, at »adelstitler og ordener, og den måde det fungerer på, er et forhistorisk levn, som vi traditionelt og fremadrettet er modstandere af«.
I de radikales seneste principprogram fra 1997 blev det gentaget, at »Rang-, titel- og ordensvæsnet bør afskaffes«. Alligevel tager også radikale imod ordener. Så sent som 22. marts var det radikale byrådsmedlem Birgitte Steen Jørgensen fra Vordingborg i audiens hos dronningen for at takke majestæten.
Gruppeformand Camilla Hersom siger, at når radikale toppolitikere i dag afviser ordener, er det en »stille, men vedholdende markering« af, at partiet gennem en grundlovsrevision vil minimere kongehusets indflydelse i statsretten.
Vi har ikke nogen modstand mod ordener, men vi har bare en tradition for ikke at modtage dem
Leif Lahn, gruppeformand (S)
»Jeg har stor respekt for Dronning Margrethe og det arbejde, hun har lavet gennem et langt virke. Og derfor har jeg ikke noget ønske om at gøre en manifestation ud af det. Men vi står ved den radikale holdning til ordensvæsnet, og så er der folk i mit bagland, som i den grundlæggende diskussion helt vil afskaffe kongehuset, mens andre vil bevare det i en moderniseret form, hvor kongehuset ikke længere spiller den rolle i lovgivningen og regeringsdannelsen, som det trods alt gør i dag«.
